Arkivfoto

Arkivfoto

Syddjurs: Boligmarkedet slår alle rekorder

I juni, juli og august måned er der blevet solgt 409 boliger i Syddjurs Kommune - 56 procent flere end i samme måneder sidste år

Af
Lars Norman Thomsen

Boligmarkedet har trodset alle forventninger til 2020.

Interessen for at handle bolig har været stor og fået boligsalget til at stige markant i løbet af de seneste måneder. Det viser en opgørelse fra Boligsiden over handelsaktiviteten i de 98 danske kommuner - herunder Syddjurs Kommune.

I juni, juli og august måned er der blevet solgt 409 boliger i Syddjurs Kommune. Det er en stigning på 56 procent i forhold til samme periode sidste år.

Ifølge chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, hænger stigningen sammen med coronanedlukningen.

"Der har været travlt på boligmarkedet på det seneste, hvor boligsalget på landsplan næsten er eksploderet siden maj måned. Det skyldes både den generelt store interesse for at handle bolig, som coronakrisen har skabt efter genåbningen af landet, og at mange danskere har holdt ferie hjemme,"udtaler økonomen.

"Det er trods alt nemmere at kigge på bolig, hvis der dukker noget interessant op, når man er i området, end hvis man befinder sig i udlandet," udtaler hun.

Boligkøbere i overtal

Stigningen i handelsaktiviteten er drevet af en fremgang for flere boligtyper Syddjurs Kommune. I juni, juli og august er der blevet solgt 31 procent flere villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år, mens sommerhussalget er steget med 79 procent.

"Det har vrimlet med boligkøbere hen over sommeren, hvor interessen for at handle boliger har været utrolig høj, og hvor boligerne er i usædvanlig høj kurs. Derfor er det et godt tidspunkt at sætte sin bolig til salg," udtaler ejendomsmægler Mikkel Thingvad Kristensen, indehaver af danbolig Grenaa og Kolind, og forklarer:

"De seneste måneder har der været flere købere end sælgere i markedet og et historisk lavt udbud af boliger til salg. Den kombination har haft en positiv effekt på boligmarkedet, hvor der i øjeblikket er høje salgspriser, korte salgstider og lave prisafslag."

Landsdækkende fænomen

Den høje handelsaktivitet er et fænomen, som ses over hele landet. I 95 ud af landets 98 kommuner er der blevet solgt flere boliger i juni, juli og august måned sammenlignet med samme periode året forinden.

Det vil altså sige, at kun tre kommuner har oplevet en mindre handelsaktivitet.

”21 procent.

Publiceret 09 October 2020 12:30