Arkivfoto

Arkivfoto

Covid-19: 16 borgere smittet på Djursland

Tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut viser 16 borgere på Djursland, der er registreret smittet med Covid-19 - de seneste syv dage. Tallet bekræfter mange ugers stabilitet

Af
Lars Norman Thomsen

Tirsdagens opgørelse fra Statens Seruminstitut klokken 14 viser 7 tilfælde af registrerede borgere smittet med Covid-19 i Norddjurs og 9 i Syddjurs de seneste 7 dage (13. oktober - 20. oktober).

Atter et udtryk for, at situationen på Djursland er stabil og har været det længe.

Incidenstal på henholdsvis på 18,9 i Norddjurs og 21 i Syddjurs er heller ikke alarmerende. Incidenstallet viser antal smittede per 100.000 indbyggere.

Siden 27. januar 2020 har der været 88 bekræftede Covid-19 tilfælde i Syddjurs og 61 i Norddjurs, ifølge Statens Serum Institut.

Det giver et incidens-tal i Syddjurs på 205,2 og 164,8 i Norddjurs.

Der boede 36.994 indbyggere i Norddjurs pr. 7 maj 2020 og i Syddjurs 43.107. Altså en forskel på 6.113 indbyggere.

FAKTA

Tal for Danmark tirsdag 18. oktober 2020

  • Så mange er smittede: 36.373 - det er 529 flere siden mandag
  • Antal prøver: 4.670.054 - 37.028 flere siden mandag
  • Så mange er døde: 688 - 2 flere siden mandag
  • Så mange er indlagte: 128 - det er 1 færre siden mandag
  • Heraf er så mange indlagt på intensivafdelinger: 15 - 3 færre siden mandag
  • Heraf i respirator: 9 - 2 færre siden mandag
  • Så mange er raskmeldte: 29.998

Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed

Publiceret 20 October 2020 14:30