Seks beboere på Bofællesskabet Marie Magdalene er nu ramt af COVID-19. Arkivfoto

Seks beboere på Bofællesskabet Marie Magdalene er nu ramt af COVID-19. Arkivfoto

Bofællesskabet Marie Magdalene: Nu seks smittede

Fredagens melding om to corona-smittede er løbet af fredag aften og lørdag øget til seks smittede af de 46 beboere

Af
Lars Norman Thomsen

Lørdag eftermiddag meddeler Syddjurs Kommune, at der nu er seks beboere på bofællesskabet Marie Magdelene, der har er ramt af COVID-19.

I går fredag var tallet to beboere.

Fredag aften og lørdag indløb der svar på de test, der er foretaget på to af bofællesskaberne. De viste at tallet er øget til seks smittede.

De smittede beboere har indtil videre milde symptomer, men deres helbredstilstand følges nøje og personalet stræber efter at sikre en tryg hverdag under isolering, oplyser Syddjurs Kommune.

Efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed blev der indkaldt en testbil til test af alle 46 på hele Marie Magdalene samt det mindre bofællesskab Gransvinget i Ebeltoft med 12 beboere.

Testbilen skulle være ankommet lørdag formiddag, men på grund af travlhed i det regionale testberedskab er testbilens ankomst til Marie Magdalene og Gransvinget udskudt til søndag. Flere at beboerne på Marie Magdalene har svære funktionsnedsættelser, og det kan i flere tilfælde være vanskeligt at få flyttet personerne til test.

Alle medarbejdere, som har været i nær kontakt med de smittede beboere, er sendt hjem til isolering og test.

De pårørende er kontaktet og orienteret om forløbet. Det daglige aktivitetstilbud på stedet er ud fra et forsigtighedsprincip lukket ned, og der kan ikke tages imod besøgende på stedet. Der er desuden lukket for adgang for offentligheden til det udendørs fitness-område og fodboldgolf, som findes på institutionens område.

FAKTA

Om Marie Magdalene

  • Institutionen er et bosted for borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsætteler i et bredt spænd. Flere af beboerne har behov for pleje og omsorg døgnet rundt
  • Marie Magdelene har 46 beboere fordelt på seks bofællesskaber
  • På Marie Magdelene tilbydes også en række aktivitetstilbud for målgruppen
  • En beboer fra det tilknyttede bofællesskab Gransvinget i Ebeltoft har benyttet aktivitetstilbud på Marie Magdelene
  • Disse beboere er derfor inkluderet i smitteopsporing og isloering. På Gransvinget er der 12 beboere
  • Den tilkaldte testbil vil også teste beboerne der

Publiceret 24 October 2020 15:06