Kommentar: Hvad bliver mon det næste i føljetonen om DF?

Af Lars Norman Thomsen, lokalredaktør:

KOMMENTAR Her gik man og troede, at den nyeste udgave af Dansk Folkeparti i Syddjurs havde ændret sig fra at være et protestparti og et parti, der i ny og næ hyppede et par symbolpolitiske dagsordener i byrådssalen til et realpolitisk parti med lyst til at deltage i de rum, hvor lokalpolitiske beslutninger træffes.

Godt nok var den nyvalgte byrådsgruppe på tre eddikesure på valgnatten i november 2017, fordi de tre politikere ikke nåede med, da toget gik til nattens konstitueringsforhandlinger.

Først alt for sent fandt trioen ud af, at der blev forhandlet stort i kælderen på rådhuset i Ebeltoft, mens de rendte mutters alene rundt i stueetagen.

Dog nåede det nyvalgte byrådsmedlem Michael Mikkelsen at skabe respekt om sin person, da trakasserierne på valgnatten var stoppet, ved at slå til lyd for, at Dansk Folkeparti ikke længere ville stille frikadelle-dagsordener og snakke flygtninge og indvandring i hver anden bisætning.

Mikkelsen overtog gruppeformandsstolen, og han formåede i de to første år at få Dansk Folkeparti placeret mere centralt i byrådssalen med tæt tilknytning til Socialdemokratiet.

Trioen Mikkelsen - Dalgaard - Sortland var tilsyneladende i sync med hinanden og mødte velforberedte og indbyrdes koordinerede frem til byrådsmøderne.

Da et politisk flertal i foråret 2020 aftalte at genåbne indeværende års budget, fordi kommunens kassebeholdning var i frit fald, begyndte man at ane de første kurrer på tråden.

Michael Mikkelsen forhandlede i sikker forvisning om, at gruppen bakkede ham op og var parat til at tage et ansvar, selvom det kostede på flere af Dansk Folkepartis mærkesager.

Han fik derfor en lang Pinocchio-næse, da både Laila Sortland og Per Dalgaard i slutfasen sagde nej tak til at stemme for det genåbnede budget.

1. maj 2020 forlod veteranen Per Dalgaard byrådet efter at have været med siden kommunesammenlægningen. Ind kom lokalformand Ebba Grethe Møgelvang, som var noget nær grædefærdig efter kommunalvalget i 2017, fordi hun var langt fra at opnå valg.

Hun dukkede endog slet ikke op på valgnatten.

Ebba Grethe Møgelvang og Michael Mikkelsen har altid udadtil optrådt som bonkammerater, så for gruppeformanden tegnede det lyst, selvom vurderingen af ham i andre partier begyndte at krakelere. Flere hæftede sig ved, at han var mere til politisk taktik end politisk substans. Under budgetforhandlingerne satte Møgelvang og Sortland ham stolen for døren. Tilliden var væk, og Mikkelsen valgte at blive løsgænger. De tilbageværende, Ebba Grethe Møgelvang og Laila Sortland, slog fast, at de nu havde fundet sammen i et tillidsfuldt samarbejde.

Lakmusprøven på den indbyrdes tillid så man mandag aften, hvor førstnævnte sikkert blev valgt som partiets spidskandidat til KV21.

Laila Sortland blev detroniseret på et grundlag, som har fået hende til at tale om et kup fra bestyrelsens side.

Sortland fik først at vide på selve opstillingsmødet, at bestyrelsen havde besluttet at DF skal opstille på partiliste. Forståeligt, at Laila Sortland sidder tilbage med en træls følelse. Hvor blev den indbyrdes tillid med formanden lige af, og hvad mon bliver det næste i føljetonen om DF Syddjurs?

Publiceret 20 November 2020 08:00