Midtdjurs Friskole får 5.000 kr. til at bygge huler fra Mejeriernes Skolemælkslegat

Midtdjurs Friskole får 5.000 kr. til at bygge huler fra Mejeriernes Skolemælkslegat

Midtdjurs Friskole får skolemælkspenge til at bygge huler

Huleprojektet er ét af 40 udvalgte projekter, som får midler fra Mejeriernes Skolemælkslegat

Skole Så skal der hulebyggeri på skemaet i 0.-5. klasse på Midtdjurs Friskole. Skolen i Nimtofte har nemlig fået doneret 5.000 kr. fra Mejeriernes Skolemælkslegat til et tværfagligt projekt om at lave huler i Bakkerne; et område med eng, skov og å.

"På tværs af klasserne skal grupper med 8-10 elever designe og bygge seks huler. De skal bruges i vores udeskole, til overnatning og lektielæsning og holdes ved lige. Hulerne vil pt. komme 60 elever til gavn og glæde kommende elever. Ved friskolen har vi pil til hulebyggeriet. Vi søger om penge til selve fundamenterne i de seks huler," skriver Stine Guldborg, lærer på Midtdjurs Friskole, i sin ansøgning til Mejeriernes Skolemælkslegat.

Bag legatet står Mejeriernes Skolemælksordning. Det skal fremme sundhed, bevægelse og fællesskab på landets skoler. Til uddelingen af legater i november var der 400 ansøgninger fra 313 skoler.

gs

Publiceret 22 November 2020 09:20