Banktøjet var skiftet ud med fitnesstøj, da filialdirektør fra Djurslands Bank i Hornslet, Helle Bærentsen, overrakte motionscyklen til fitnesscentret i Hornslet Hallen. T.v. hallens centerleder, Karsten Nissen. Pressefoto

Banktøjet var skiftet ud med fitnesstøj, da filialdirektør fra Djurslands Bank i Hornslet, Helle Bærentsen, overrakte motionscyklen til fitnesscentret i Hornslet Hallen. T.v. hallens centerleder, Karsten Nissen. Pressefoto

Ny motionscykel til Hornslet Hallen

hornslet Djurslands Bank har netop sponseret en motionscykel til fitnesscentret i Hornslet Hallen. Med den nye Air-bike glæder centerleder Karsten Nissen sig til at videreudvikle klubbens motionstilbud for byens borgere.

"Vi vil rigtigt gerne bidrage til et aktivt lokalmiljø her i Hornslet, og jeg håber naturligvis, at vi ved at sponsere en ny motionscykel til fitnesscentret her i Hornslet Hallen kan være med til at gøre en positiv forskel for klubbens medlemmer," siger filialdirektør Helle Bærentsen, Djurslands Bank, i en pressemeddelelse.

Fitnesscentret bliver drevet i samarbejde mellem Hornslet Hallen og HIF Motion, og centerleder Karsten Nissen er rigtigt glad for opbakningen fra den lokale bank.

"Dét, at vi modtaget et sponsorat i form af en Air-bike, som vi længe har ønsket os i centeret, betyder, at vi nu kan arbejde videre med vores ønsker i form af flere nye maskiner, uddannelser til instruktører og dermed videreudvikle HIF Motion," lyder det fra centerlederen.

Djurslands Bank har sponseret motionscyklen i samarbejde med bankens forsikringspartner, Privatsikring.

gs

Publiceret 29 November 2020 15:00