Unge Kasper Kolstrup Møller med bopæl i Kolind bliver en af debutanterne ved KV21 i Syddjurs - hos Konservative Syddjurs. Ungersvenden skal forsøge at finde plads til både håndboldspil på 2. divisionsplan i Nørre Djurs HK og valgkamp. Den har Kasper Kolstrup Møller allerede godt gang i på de sociale medier. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa

Unge Kasper Kolstrup Møller med bopæl i Kolind bliver en af debutanterne ved KV21 i Syddjurs - hos Konservative Syddjurs. Ungersvenden skal forsøge at finde plads til både håndboldspil på 2. divisionsplan i Nørre Djurs HK og valgkamp. Den har Kasper Kolstrup Møller allerede godt gang i på de sociale medier. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa

KV21: Der er kommunalvalg 16. november 2021

Kandidaterne må sikkert forberede sig på, at kommunalvalget bliver meget anderledes end ved valgene i 2005, 2009, 2013 og 2017 - grundet corona-restriktionerne

Af
Lars Norman Thomsen

KOMMUNALVALG  Snart skal vi til det igen. Afgive vores stemme til kommunalvalg/regionsrådsvalg.

Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner.

Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. Det næste kommunale og regionale valg afholdes således tirsdag 16. november 2021.

Veteranerne Kirstine Bille (SF) og Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) kan se sikkert se frem til en meget anderledes valgkamp forud for KV21. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Veteranerne Kirstine Bille (SF) og Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) kan se sikkert se frem til en meget anderledes valgkamp forud for KV21. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Inden da skal de enkelte partier og listers valgstrateger have skrevet en række deadlines, der skal overholdes, ind i kalenderen.

For eksempel, at en kandidatliste tidligst kan indleveres tirsdagen 9 (14. september) uger før valgdagen og skal være indleveret senest tirsdagen 7 (28. september klokken 12) uger før valgdagen.

En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til byrådet eller regionsrådet i den pågældende kommune/region. Eksempelvis skal der i Syddjurs vælges 27 medlemmer. En kandidatliste i Syddjurs må derfor højst indeholde 31 navne.

Det var et tema ved det første valg i Syddjurs historien i 2005. Siden er antallet af kandidater gået støt nedad bakke ved de følgende valg.

Antallet af kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, må i alt højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den pågældende kommune/region.

Stemme online?

Det vil være naivt at tro, at corona-situationen har nået et niveau i november 2021, så vælgermøder og lignende mødeformer kan afvikles som tidligere. Der vil fortsat være en række forbud, som skal overholdes.

Corona-restriktionerne vil uden tvivl betyde, at valgkampen denne gang bliver mere digital end tidligere set.

Kan man så ikke lige så godt tage tyren ved hornene en gang for alle og bede vælgerne om at stemme online? For eksempel ved, at man bruger sit NemID?

I Danmark er det slet ikke en mulighed. Alene af den grund, at Grundloven ikke giver plads til det.

Det vil således kræve en grundlovsændring, hvis online-afstemninger skal høre fremtiden til, og en sådan står ikke højt på dagsordenen hos partierne på Christiansborg.

Så vælgerne i Syddjurs og i de andre 97 kommuner skal igen-igen til stemmeurnerne, som den demokratiske tradition foreskriver.

Publiceret 07 January 2021 08:00