Der er byggegrunde i Ebeltoft, men mange ligger hen uden at blive bebygget. Arkivfoto

Ekstra penge til den kommunale administration skal sikre fortsat kommunal udvikling. Arkivfoto

Der er byggegrunde, men mange ligger hen

Interessen efter boliger i Ebeltoft er stor, og der er også grunde, der er udlagt til boligbyggeri. Flere af dem ligger imidlertid hen uden at byggemaskinerne endnu er rykket ind

Af
Anette Bonde

bolig Der er ryk-ind i Ebeltoft og omegn. Generationsskifte, nye tilflyttere, nye børn i institutioner og skoler, nye erhvervsdrivende,

Hos Home i Ebeltoft kan man godt følge med efterspørgslen efter boliger, men man kan også mærke, at der er rift om dem.

"Ja, vi kan følge med, men der mangler boliger til salg. Generelt er der meget gang i markedet. Vi tror, at nogle af bolig-sælgerne sidder derude og venter," siger ejendomsmægler Steffen Gandrup og tilføjer, at priserne er kommet godt med igen, trods afventen på grund af corona-situationen.

"Så boligsælgerne kan roligt melde sig."

Natur, vand og tryghed

Det er natur, vand og tryghed, der trækker, og så har Maltfabrikken givet et ekstra pift med en opblomstring af det kreative miljø. siger Steffen Gandrup. 

"Det er lige fra kunstnerne til IT-genierne - meget bredt. Et spændende marked at være ejendomsmægler i. Interessen for Ebeltoft er fantastisk."

Af nye udstykninger og kommende boligområder i Ebeltoft kan nævnes en udstykning på Carl Th. Dreyers Vej, hvor både DjursBo og private bygger. Desuden er der solgt en del enkeltstående grunde, der nu bebygges. Home har solgt en del af dem. Desuden er der flere udstykninger, blandt andet ved Tolløkkeskoven.

"Få byggemodnet"

Tommy Bøgehøj, ebeltofter og medlem af Syddjurs Byråd, fortæller, at der er mange udlæg til bebyggelser i Ebeltoft, blandt andet et område ved Tolløkken og Slagterigrunden, men de er ikke sat i spil. Det betyder, at der ikke kan udstykkes mere, idet rammen allerede er fyldt ud.

"Det forhindrer, at vi kan udlægge store områder."

Tommy Bøgehøj håber derfor, at ejerne vil begynde at gøre dem klar til salg.

"Vi har en del, der flytter til Ebeltoft. Jeg håber at ejerne af byggegrundene vil byggemodne og sætte dem til salg så hurtigt som muligt."

Publiceret 09 January 2021 10:16