Driftsleder Niels Krog stopper i Øer maritime ferieby 29. januar. Han har fået job som driftstekniker i Water & Wellness i Randers. Privat foto.

Driftsleder Niels Krog stopper i Øer maritime ferieby 29. januar. Han har fået job som driftstekniker i Water & Wellness i Randers. Privat foto.

En stor profil rejser fra øer maritime ferieby

Den mangeårige daglige leder af øer maritime ferieby Niels Krog har fået nyt job fra 1. februar. Dermed forlader en stor og samlende profil feriebyen. Niels har gennem en periode på over 15 år sammen med een anden vicevært stået for de mange udviklings- og vedligeholdelsesopgaver i feriebyen. 

Hver dag kl 7.00 - alle årets dage - møder Niels ind på arbejde til de mange mange forskellige opgaver. Svømmehallen skal kontrolleres dagligt, tennisbaner, vaskeri, fælleslokaler og ikke mindst de 110 hektar udearealer kræver overblik, vedligehold og prioritering. Alligevel har Niels hvert år haft overskud til at pynte feriebyen til påske, halloween og jul - til stor glæde for feriebyens over 300 husejere.

I en "næsten udsolgt" ferieby med over 300 husejere og en overordnet foreningsbestyrelse kan det kræve en stor diplomatisk sans at være imødekommende for de mange forskellige ønsker, der kan komme. Stillet over for dette siger Niels (med et glimt i øjet): "jo...når der skiftes ud i bestyrelsen, har det oftest været som at skifte arbejdsgiver for mig. Det er jo nemt at se, om græsset er slået. Det er oftest sværere at se, hvad der laves af dagligt vedligehold, kontakt til håndværkere mm. Men det har været næsten 16 spændende år i mit arbejdsliv".

Der er ingen tvivl om, at Niels og den anden vicevært Birger er en stor del af feriebyens succes. Det kræver en daglig dedikation at få så stort et sted til at fremstå så velholdt!

Niels har sidste arbejdsdag i Øer 29. Januar 2021. Men desværre betyder Coronaen, at der ikke kan holdes en velfortjent afskedsreception for ham. Det er husejerne meget kede af!

Publiceret 17 January 2021 07:00