Norddjurs og Syddjurs nærmere sig begge det punkt, hvor hver 10. borger er blevet vaccineret første gang. Arkivfoto

Norddjurs og Syddjurs nærmere sig begge det punkt, hvor hver 10. borger er blevet vaccineret første gang. Arkivfoto Ritzau Scanpix

COVID-19: Djursland holder kursen

Norddjurs med fire registreret smittede de seneste syv dage og Syddjurs med fem bekræfter, at smittetallet fortsat er lavt på Djursland

Af
Lars Norman Thomsen

Der er næsten ingen smitte i hverken Norddjurs eller Syddjurs viser onsdagens opgørelse fra Statens Seruminstitut.

Norddjurs med fire registreret smittede de seneste syv dage og Syddjurs med fem bekræfter de seneste tre ugers lave niveau.

Nu bliver det spændende at følge, hvordan situationen udvikler sig de kommende dage efter genåbningen af butikker m.m. mandag.

Positivprocenten i Norddjurs de seneste syv dage er 0,11 (3.760 testede) og i Syddjurs 0,10 (4.768 testede).

Et incidenstal på 11,7 placerer Syddjurs på en plads som nummer 16 blandt de 98 danske kommuner. Norddjurs er med en incidens på 10,8 nummer 13. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø har slet registreret smittede de seneste syv dage.

696 borgere i Syddjurs og 643 i Norddjurs har været registreret smittede siden 27. januar 2020.

Vaccinationer

Pr. 3. marts 2021 ser tallene for antal vaccinationer således ud i de to Djurslands kommuner:

  • Syddjurs: 3.519 (antal borgere, der har fået første stik) - 1.299 (antal borgere, der har fået andet stik og således er færdigvaccineret)
  • Norddjurs: 3.313 (antal borgere, der har fået første stik) - 1.478 (antal borgere, der har fået andet stik og således er færdigvaccineret)

I procent:

  • Syddjurs: 8,1 procent (antal borgere, der har fået første stik) - 3,0 procent (antal borgere, der har fået andet stik og således er færdigvaccineret)
  • Norddjurs: 9,0 procent (antal borgere, der har fået første stik) - 4,0 procent (antal borgere, der har fået andet stik og således er færdigvaccineret)
  • Antal borgere i Syddjurs: 43.243
  • Antal borgere i Norddjurs: 36.957

Publiceret 03 March 2021 19:00