Fire kunstnere udstiller i Tinghuset i Ebeltoft

kunst Fire kunstnere udstiller i Tinghuset fra 17.-25. april.

Blandt de udstillende kunstnere er Ingegerd Lagerlöf Spanner, der er født og opvokset i Lapland, og som ofte henter inspiration fra sit hjemlands naturs skarpe kontraster. Årstidernes skift præger også hendes malerier.

Et udsnit af et af Ingegerd Lagerlöf Spanners værker.

Et udsnit af et af Ingegerd Lagerlöf Spanners værker.

Rita Andersen er også blandt de udstillende kunstnere.

"Jeg arbejder med abstrakte fuglemotiver. Farver er den stemningsskabende del med en dominans af blåtoner, der giver en rolig og harmonisk atmosfære," fortæller Rita Andersen.

Birgit N. Hansen udstiller keramik. Hun modellerer som oftest og kun i sten søjler.

Den fjerde kunstner er Judith Kok, der er autodidakt glaskunstner, og som bor i Blokhus ved Vesterhavet.

"Jeg bliver fascineret af de mange muligheder glasset som materiale giver."

Ferniseringen er lørdag 17. april kl. 10.30.

gs

Publiceret 05 April 2021 06:00