Bliv vandreguide i den helende natur, lyder tilbuddet til unge under 26 år. Pressefoto

Bliv vandreguide i den helende natur, lyder tilbuddet til unge under 26 år. Pressefoto

Bente træner unge i at blive vandreguider

Gør en forskel - og bliv vandreguide i den helende natur, lyder opfordringen

Natur Vil du hjælpe dig selv og andre til bedre sundhed og mere velbefindende? Interesserer du dig for natur, naturens konstruktive indflydelse på os mennesker eller for mental sundhed? Så har du nu muligheden for at komme med på et nyt vandreguide kursus - helt gratis. Kurset afholdes af friluftsvejleder og naturterapeut, Bente Bo Jensen.

Tilbuddet gælder unge under 26 år, og som bor på Djursland. De skal have mod på at gøre en forskel for andre og ikke mindst sig selv. Der er plads til 12 deltagere på kurset, der afholdes tre sammenhængende timer om ugen i 8 uger og foregår i naturen.

Forbedrer kontakt til naturen

Kurset vil klæde deltagerne godt på til at tage ud på vandretur med en makker.

På kurset vil man komme ind på praktik omkring vandrings muligheder i den lokale natur, læsning af kort og beklædning.

Underviseren vil fortælle om, hvorfor det at opholde sig i natur påvirker menneskers mentale sundhed og livskvalitet konstruktivt. Deltagerne vil arbejde med forskellige aktiviteter og opgaver undervejs på gåturen, som forbedrer kontakten til natur, bl.a. ved brug af sanserne og igennem stilhed.

Desuden byder kurset endvidere på lidt naturvidenskab og historier fra naturens verden, man kan give videre til en vandremakker

Organiseret guide-team

Endelig vil man udover den erhvervede viden og de gode erfaringer, modtage et kursus bevis, man kan supplere sit CV eller sin uddannelse med.

Når kurset er slut, er der mulighed for at høre om, hvordan man danner et organiseret guide-team, hvor man kan øve og udvikle sine erfaringer og samtidig hjælpe resursesvage borgere med at komme ud på vandretur i naturen.

Guiderne vil have mulighed for at mødes sammen med underviseren en gang om måneden til bål, snak og pandekager - i alt fire gange.

gs

Publiceret 07 April 2021 08:00