Overrækkelsen af det første F-35 jagerfly til det danske flyvevåben blev også markeret på Terma i Grenaa - her fra venstre Brian M. Sørensen, Terma, borgmester Jan Petersen, Jørgen Laursen og Jørn Levy Rasmussen, begge Terma.

Overrækkelsen af det første F-35 jagerfly til det danske flyvevåben blev også markeret på Terma i Grenaa - her fra venstre Brian M. Sørensen, Terma, borgmester Jan Petersen, Jørgen Laursen og Jørn Levy Rasmussen, begge Terma. Foto: Søren Andersen

Milepæl for Terma: Danmark får første F-35 jagerfly

Corona tvinger lokale Terma-chefer til at blive hjemme fra overdragelsen af verdens mest avancerede kampfly - men de kan glæde sig over at producere dele til det og give arbejde til 556 i Grenaa

Af
Søren Andersen

GRENAA Før skar de til benet og filetterede fisk på Thorfisk. Andre arbejdede som konditor, nogle solgte mobiltelefoner eller stod for driften af et bowlingcenter.

Men i dag hedder arbejdspladsen Terma i Grenaa, hvor man onsdag passerer endnu en milepæl i den godt 50-årige historie om produktion af flydele her på næsen af Djursland. Det sker godt nok et pænt stykke fra Grenaa, for det er i Fort Worth i Texas, at man klokken 17 dansk tid leverer det første F-35 jagerfly til det danske flyvevåben. Med flere flydele produceret på fabrikken i Grenaa, hvor man lige nu er 556 ansatte - 400 flere, end da antallet af ansatte var lavest og man år for år skulle have brug for den røde farve, når regnskabstallene skulle printes.

Sådan er det ikke længere. Heller ikke økonomisk, hvor Terma på sin generalforsamling til maj kan melde ud om et pænt millionoverskud - og for at markere succesen og flyoverdragelsen var både det danske og det amerikanske flag onsdag hejst hos Terma, hvor der i dagens anledning var kage til alle.

Danmark har bestilt 27 kampfly, hvoraf de første syv skal have fast base i USA og skal anvendes i uddannelsen af piloter, mens de resterende fly forventes at lande herhjemme fra efteråret 2023 og få base på Flyvestation Skrydstrup. I alt er der aftalt produktion af ikke færre end 3000 fly på verdensplan.

Begivenheden markeret

I mødelokalet, der er bygget som en del af den nye kantine - en meget nødvendig udvidelse, fordi der var brug for flere omklædningsrum til medarbejderne - var tre Terma-chefer onsdag formiddag samlet for at markere begivenhed sammen med borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, (S). Jørn Levy Rasmussen fra Lystrupafdelingen og direktør i Grenaa, Jørgen Laursen, samt Brian M. Sørensen, der er chef for salg og forretningsudvikling, skulle efter de oprindelige planer have deltaget i begivenheden i USA. Men så kom der noget, der hedder corona....

"Vi får nok chancen for at komme derover på et senere tidspunkt," mente de. Og skjulte egentlig ærgrelsen ret godt. Men helt uden Termadeltagelse er overrækkelsen i Texas dog ikke, for den øverste direktør Jes Munk Hansen, er naturligvis på plads sammen med en stribe repræsentanter for det danske forsvar. Og hjemme i Danmark følger forsvarsminister Trine Bramsen, (S), med via et videolink.

Grenaa kan være med

Budskabet fra Terma-cheferne var glæde og tilfredshed med, at man i Grenaa kan markere sig i et marked, der er præget af nogle meget store spillere - mange med statsstøtte i ryggen - og at man her er i stand til at klare sig i konkurrencen, hvor der skal leveres i den krævede kvalitet til tiden - og til den aftalte pris. Den første kontrakt til F-35 fik Terma allerede i 2002, og det var en udviklingskontrakt på en såkaldt gun pod – en beholder til en maskinkanon for at beskrive det populært.

Hele 700 af Terma-selskabets 1750 medarbejdere i Lystrup og Grenaa er beskæftiget med at fremstille ikke færre end 82 forskellige komponenter, der samlet udgør 0,8 procent af kampflyenes omkostningspris. Det drejer sig om alt fra radarsystemer til vingematerialer og involverer softwareprogrammører, elektronikudviklere, industriteknikere, kompositingeniører og andre specialister. Og altså indtil nu med arbejde til 556 ansatte i Grenaa.

Ingen sovepude

"Det er vigtigt hele tiden at huske på, at selv om vi har langvarige kontrakter, så må det aldrig blive en sovepude for os, for det er en del af aftalen, at der hele tiden skal leveres mere og mere - og til en konstant faldende pris, så vi skal hele tiden effektivisere," siger Brian M. Sørensen.

Han illustrerer det med, at der for de første F-35 fly afregnes med en pris på 200 millioner dollars - mens den aktuelle pris er aftalt en pris på 77,9 millioner dollars. Og den skal i løbet af årene ende på 56 millioner dollars. I alt har flyproducenten Lockheed Martin placeret ordrer for 900 millioner dollars i Danmark - og Dansk Industri anslår, at Terma har sikret sig 90 procent af dem.

"Så hvis vi fortsat vil være leverandør, skal vi hele tiden gøre det bedre og bedre, " siger han.

Stor investering

Jørgen Laursen kunne berette, at der de seneste år er investeret ikke færre end 600 millioner kroner i Grenaa-fabrikken for at gøre den i stand til at producere dele til verdens mest avancerede kampfly.

"Flyet skal være usynligt på en radar, så vi snakker jo om tolerancer, som vi aldrig har set før. Og med krav om dokumentation, som skal gøre os i stand til at gå tilbage også se i detaljer, hvornår og hvordan de enkelte dele er produceret," siger Jørgen Laursen.

Han fortæller, at Terma i Grenaa producerer 71 kompositpaneler, som hver især kan bestå af mellem 11 og 90 lag. Komposit har del fordel, at det er både stærkere og lettere end for eksempel aluminium. Produktionstiden pr. del er 70 dage - og her gælder det, at fejl faktisk ikke er en mulighed. For et avanceret kontrolprogram sikrer, at fejl bliver opdaget, så det kræver et produktionsmiljø baseret på tillid - og hvor man ikke belønnes for at skjule en fejl, men snarere for at påpege, hvad der kan forbedres.

Ikke til civile fly

"Vi har tidligere prøvet at komme ind på markedet for civile fly, som er langt større end for militære, men vi er ude af en aftale med Boeing. Den kostede os mange penge, så skal jeg ikke bare sige, at det er ikke noget, vi vil prøve kræfter igen med lige med det første," siger Jørgen Laursen.

F-35 programmet sikrer jobs hos Terma i Grenaa til mindst 2060 - og det er klart, at den jobsikkerhed er med til at trække arbejdskraft til byen fra hele Østjylland.

"Som kommune ser vi det som vores opgave, at understøtte den strategi, som Terma arbejder ud fra. Terma pressede på for at få indført et nyt letbanestop ved Hessel og aktuelt også for at give lufthavnen i Tirstrup bedre betingelser. Jeg synes, at vi skal være stolte over at rumme en virksomhed, som er med til at skrive dansk industrihistorie ved at vise vejen for, hvordan der til stadighed kan skabes nye arbejdspladser. En arbejdsplads, som tæller meget loyale og engagerede medarbejdere og er med til at spille en rolle i det omgivende samfund," siger borgmester Jan Petersen.

Fondseje en fordel

Jørn Levy Rasmussen svarede bekræftende på avisens spørgsmål om, hvorvidt det spiller en rolle for, at der eksempelvis investeres så mange penge som 600 millioner kroner i en virksomhed i Grenaa - når ejeren er Thomas B. Thriges Fond og ikke et aktieselskab med et konstant krav om at skabe overskud til aktionærerne.

"Ja, det tror jeg faktisk har betydning, at vi har denne ejerform. Fonden har så at sige tid og råd til at køre med det lange lys tændt, og måske også at risikere lidt mere," sagde han.

Og Jørgen Laursen fulgte op.

"Det har helt sikkert betydning, at vi ikke har en masse aktionærer, som tager penge ud af Terma. Naturligvis skal vi også tjene penge, men hos os er tålmodigheden lidt længere."

Publiceret 07 April 2021 15:49