Nationale test: Opbakning til byrådet fra to folkeskoler - hvad med de andre?
NATIONALE TEST "Jeg er helt enig i, at den bedste løsning er, at de professionelle (lærere, faglige vejledere, ledere) omkring den enkelte skole/klasse, får mulighed for at tage de test de finder mest relevante i forhold til at styrke elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Altså opbakning til byrådets henvendelse herfra," lyder det i en mail til Adresseavisen fra skoleleder Lars Robdrup, Rosmus Skole.
"Vi på Marienhoffskolen lægger os op af Lars Robdrups svar," skriver Marienhoffskolens skoleleder Ann Taul Andersen.
Adresseavisen havde spurgt samtlige skoleledere på de lokale folkeskoler, om de var enige i byrådets fælles henvendelse til Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at lade skolerne selv bestemme, om de vil gennemføre Nationale test i indeværende skoleår.
Kun to har altså meldt tilbage. Måske fordi det hører til sjældenhederne, at skoleledere ytrer sig i en politisk debat, selv om Grundlovens §77 om ytringsfrihed giver dem mulighed for det.