Godt nyt om de nye tider på Kalø

Tidligere tiders mangel på samklang og indbyrdes forståelse Kalø Højskole og Kalø Økologiske Landbrugsskole imellem skal nu være en saga blot, fastslår de to skolers forstandere

Artiklens øverste billede
Forstanderne, Kenneth Degnbol (tv.), Kalø Højskole og Nikolaj Malte Houkjær, Kalø Økologiske Landbrugsskole, bor dør om dør og gider ikke bruge tid på de to skolers tidligere indbyrdes konflikter. Nu gælder det fremtiden. Fotos: Lars Norman Thomsen

KALØ De bor dør om dør på en plet i naturen på Skovriddervej, som alle vil misunde dem. Alligevel har Kalø Højskole og Kalø Økologiske Landbrugsskole i en årrække ikke altid været i sync med hinanden af forskellige årsager, som efterhånden fortoner sig ud i intetheden.

Historierne om obstruktion, skyklapper, pusten sig op og konflikter grænsende til det parodiske har været mange, men nu er der fuldtonet enighed om, at der skal være godt nyt om de nye tider.

Både Kalø Økologisk Landbrugsskole og Kalø Højskole har rødder i de gamle, danske og ædle traditioner for folkelig oplysning og politisk frigørelse

Nye personer i front og sødere musik opstår.

Det er de to forstandere, Kenneth Degnbol, 48, Kalø Højskole og Nikolaj Malte Houkjær, 45, Kalø Økologiske Landbrugsskole, fuldt ud enige om.

Førstnævnte tiltrådte ved årsskiftet efter næsten tre år som skoleleder på Fussingø-Egnens Friskole. Før da var han i en årrække lærer på Rønde Højskole, så Kenneth Degnbol er ikke en nybegynder lokalt.

Nikolaj Malte Houkjær har seks års historie på Kalø Økologiske Landbrugsskole. De fire første som uddannelsesleder, de to seneste som forstander.

Kærlighed ved første blik

"Vi har haft nogle gode snakke, som ikke har handlet så meget om Corona, men meget mere om, hvordan vi kan bruge hinanden og samarbejde i hverdagen," siger Nikolaj Malte Houkjær.

"Jeg kender ikke meget til fortidens manglende forståelse for hinanden, og det interesserer mig egentlig heller ikke. Det er meget sjovere at snakke fremtid, og hvordan vi fremmer forståelsen for hinanden og bruger det i vores hverdag til at samarbejde, hvor det er oplagt, til gavn for vores medarbejdere og elever," supplerer Kenneth Degnbol.

Kalø Økologisk Landbrugsskole har rødder i de gamle, danske og ædle traditioner for folkelig oplysning og politisk frigørelse. Samme grundtvigske rodnet som er fundamentet for Kalø Højskole.

"Mange af mine elever på landbrugsuddannelsen har en højskolefortid. Måske ikke på Kalø, men så andre steder, og jeg kan også øje masser af muligheder for at lave meget mere sammen. Vores holdninger til natur, økologi og bæredygtighed er fælles for nu at tage et aktuelt eksempel," fastslår Nikolaj Malte Houkjær.

"Enig. Jeg synes, der er rige muligheder for at lave en fælles fortælling om, hvad der foregår af gode ting på vores to skoler og bruge det i hverdagen, også I vores markedsføring," tilføjer Kenneth Degnbol.

Pandemien

På begge skoler har pandemien sat sine spor. Online har været mere reglen end undtagelsen i dagligdagen, og trætheden hos både ansatte og elever har for længst indfundet sig.

Særligt Kenneth Degnbol er som ny højskoleforstander bare blevet kastet ud i en virkelighed, hvor det er hamrende svært at fortælle unge, at der vanker noget andet og bedre lige om hjørnet.

Kalø Højskole, som er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution, har oplevet stigende elevtilgang de seneste år - i særdeleshed på baggrund af sin nye indholdsmæssige profil med de 2 linjer: Outdoor-Ranger linjen og Dansk Sprog og Kultur.

Outdoor-Ranger linjen udnytter højskolens beliggenhed i Nationalpark Mols Bjerge med Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitets Bioscience-center, Nationalparkens sekretariat og netop Kalø Økologisk Landbrugsskole som naboer.

Dansk Sprog og Kultur er en fortsættelse af højskolens oprindelige profil med sprog og kultur som højskolens historiske dna.

"Jeg er mest optaget af, at et højskoleophold kommer til at handle mere om dannelse end om uddannelse," siger Kenneth Degnbol.

"Min opgave lige nu består i at sikre, at Højskolen har 75-80 årselever og få folk med på vores sommerkurser. Jeg holder så meget af højskoletanken og ser optimistisk på vores fremtid."

Landmænd og holdninger

På Kalø Økologisk Landbrugsskole kan man blive uddannet landmand med speciale i enten husdyr eller planter.

Man kan f.eks. tage uddannelsen på skolens internationale linje, 'Global Organic Farmer', hvor undervisningen foregår på engelsk og veksler mellem perioder på skolebænken og praktikophold i udlandet.

Skolens virke bygger på økologi, som grundlæggende tankegang og livsperspektiv og ikke bare som begreb eller produktionsform.

1. marts 2003 fusionerede Kalø Landboskole med Den Økologiske Jordbrugsskole, og Kalø Økologisk Landbrugsskole var en realitet.

I 2014 fusionerede Kalø Økologisk Landbrugsskole med Viden Djurs. Sidstnævnte er rent juridisk en selvejende institution med hjemsted i Norddjurs. Fusionen betød, at Viden Djurs overtog Landbrugsskolens aktiver og passiver og ansvaret for driften.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.