Kan Ebeltoft følge med sin egen succes?

»Maltfabrikken er jo et skønt sted, men der er bare ikke plads til os.« Flere unge familier betyder større efterspørgsel på aktivitetsvenlige lokaler i byen.

Artiklens øverste billede
En gruppe af tilflyttende småbørnsfamilier sætter fokus på manglen på lokaler til aktiviteter i Ebeltoft. Foto: Anne Frank Henriksen

»Man kan vel godt kalde det en succeshistorie, kan man ik’?,« spørger Kristina Anna Nielsen, mens hun multitasker baby på hofte og kaffebrygning.

Både spørgsmålet og kaffen er til hendes gæster, som denne grågrumsede formiddag i Ebeltoft består af fire kvinder og deres babyer. Vinden og den bidende kulde udendørs gør det ekstra hyggeligt i det røde træhus, og det er lige før, at babyernes raslen med rangler og meget lidt musikalske hamren på en xylofon fra BR kommer til virke som den rene idyl.

Kvinderne er en del af en gruppe på 12, som mødes en gang om ugen. De lærte hinanden at kende til babysalmesang i Ebeltoft Kirke, men da tilbuddet stoppede, valgte de at fortsætte privat og på eget initiativ. De er næsten alle sammen tilflyttere, nogle er »tilbageflyttere«, og fælles for dem alle er, at de er en del af statistikken, som viser, at Ebeltoft by lige nu oplever en markant stigning i antallet af børnefamilier. Familier, som ønsker at være aktive, skabe netværk og gøre brug af alverdens kultur- og fritidstilbud.

Og det er jo egentlig en succeshistorie, hvis det altså bare ikke lige var for deres oplevelse af, at der mangler steder at samles om aktiviteter i Ebeltoft.

Et folkeligt hus

På det bløde tæppe midt på gulvet sidder mødre og babyer godt viklet ind i hinanden. Ord som tigerspring og smørkrans fyger gennem luften, mens der står str. 15 på strømperne på de bittesmå fødder.

En af gæsterne i det røde træhus, Line Engel Poulsen, startede for nyligt Barselsgruppe for Ebeltoft og Omegn på Facebook, som allerede nu har 50 medlemmer.

Syddjurs Kommunes strategi om at tiltrække unge børnefamilier har tilsyneladende den ønskede effekt, og der arrangeres da også tilflyttercafeer og -gåture for i Ebeltoft.

Men hvad så, når man ER flyttet til byen? Hvad er der så af aktiviteter til at fylde en vintertom turistby ud med?

Kvinderne er lidt uenige om, hvorvidt der er tilbud nok eller ej, men alle tilslutter sig den oplevelse, at flere aktivitetsudbydere tilkendegiver, at de som noget nyt set et meget større grundlag for at starte noget op for eksempel børnefamilier eller nybagte mødre, men at rammerne mangler.

»Maltfabrikken er jo smuk og et helt fantastisk sted, men den er ikke egnet til hverken mor/barn-gymnastik, yoga eller hvis man bare vil samles flere om noget. Der er ikke plads.«

De vender, hvilke andre steder i byen, der er, og kommer frem til, at der intet er, hvis man da ikke vil betale det, de kalder en formue, for at leje for eksempel Kulturloftet.

»Der er ingen steder, almindelige mennesker kan mødes. Vi mangler et folkets hus i Ebeltoft,« siger Leana Varnas.

Vi mangler et folkets hus i Ebeltoft

Leana Varnas, nybagt mor og tilflytter

Der er noget om snakken

I 2017 rundede Syddjurs Kommune 42.000 indbyggere og i starten af 2020 43.000. Ifølge borgmester Ole Bollesen giver succesen med at tiltrække tilflyttere en masse positiv energi til hele kommunen, men han anerkender også, at det skaber et behov for øgede investeringer.

»Vi arbejder målrettet politisk for at have gode tilbud til alle vores borgere, ikke bare tilflytterne. Her snakker vi institutioner, boliger, veje, kulturelle tilbud og så videre».

Som det er nu, får alle tilflyttere tilsendt en velkomstmappe med blandt andet fribilletter til attraktioner i kommunen, og lige nu er man fra kommunens side i gang med at udvikle en mere digital velkomstløsning.

Det er dog ikke kun salmesangskvinderne, som har oplevet, at der er et behov for også at tænke i, hvordan vi byen så kan rumme de mange tilflyttere og det øgede behov for plads til aktiviteter.

Maltfabrikken, som jo blandt andet huser byens bibliotek, tilslutter sig:

»Vi har mange, som bruger vores hus hver dag, for eksempel strikke- eller læseklubber, men vi oplever altså også, at der er et behov for et rum at mødes i. Folk mangler simpelthen et sted at være. Selv om vi har 5000 kvadratmeter her, så er betongulv og jerntrapper måske ikke lige sagen for eksempel et babyrytmikhold,« siger Anne Märcher, kommunikationsansvarlig ved Maltfabrikken. Hun forsikrer, at der lige nu arbejdes med at udvikle ideer til, hvordan Maltfabrikken kan skabe et rum, som kan imødekomme nogle af de ønsker, brugerne af huset kommer med.

Også i Menighedsrådet har man set tendensen, og er helt på bølgelængde med både småbørnsmødrene og Maltfabrikken.

Formand Peter Vibe opfordrer alle, som ser et behov, til at dele det med menighedsrådet. Det kan være, hvis nogle har ideer til nye aktiviteter, som der ikke er faciliteter til i øjeblikket eller allerede eksisterende aktiviteter, hvor faciliteterne halter lidt.

»Vi vil gerne være med til at skabe et samlet overblik, så jeg opfordrer hermed til, at man giver os besked, hvis man oplever en mangel. Ikke kun i forhold til aktiviteter, som kan afholdes af kirken, men også fra selvstændige grupper, en forening eller andre kulturelle institutioner.«

Peter Vibe lover, at menighedsrådet straks i det nye år vil drøfte mulighederne for, hvordan den udfordring Ebeltoft står med lige nu, kan løses.

Tilbage i det røde hus, et par kilometer fra kirken, synges der sange. Bleer skiftes, babyer puttes og nogle spiser smørkrans. Omsider er der én af de andre mødre, der får et øjeblik til at svare på Kristinas spørgsmål:

»Jo, det er en succeshistorie. Vi er så mange, der har så meget, vi gerne vil samles om, men bare vi havde et sted at samles.«

Læs også

Del artiklen