Skandinavisk Dyrepark: Kaptajnen går fra borde

Efter 29 år som eneejer og direktør stopper Frank Vigh-Larsen som direktør for sit livsværk ved Nødager.

Artiklens øverste billede
Frank Vigh-Larsen giver ved årsskiftet depechen til sit livsværk videre til biolog Janne Tofte. Pressefoto

Skandinavisk Dyrepark A/S har eksisteret siden 1994, hvor det startede som Hjortenes verden.

Parken ejes af dyre-entusiast og direktør Frank Vigh-Larsen og modtager hverken kommunal eller statsstøtte, ej heller sponsorater.

Med andre ord har Skandinavisk Dyrepark A/S skullet klare sig på markedets betingelser i modsætning til andre turistattraktioner på Djursland.

Men nu giver Frank Vigh-Larsen depechen videre til yngre kræfter.

Efter 29 år i spidsen for foretagendet overlader han direktørposten til parkens biolog, Janne Tofte. Det sker formelt fra årsskiftet.

»Det har været en spændende og lærerig rejse, at stå i spidsen for Skandinavisk Dyrepark helt siden idéen til dyreparken opstod i begyndelsen af halvfemserne,« udtaler Frank Vigh-Larsen i en pressemeddelelse.

»Vores succes skyldes, at vi har været i stand til at ’tænke ud af boksen’ i forhold til den måde vores dyr lever på. Vores fokus er på formidling og læring, og det kan vi kun opnå, hvis vores gæster oplever glade dyr i gode, naturlige omgivelser. Kombineret med en dygtig og engageret medarbejderstab, har det gjort et besøg i Skandinavisk Dyrepark til en god og lærerig oplevelse gennem alle årene.«

Det har været en spændende og lærerig rejse, at stå i spidsen for Skandinavisk Dyrepark helt siden idéen til dyreparken opstod i begyndelsen af halvfemserne

Frank Vigh-Larsen

Rutineret arvtager

.Janne Tofte er uddannet biolog og startede som formidler i Skandinavisk Dyrepark i 2008. I 2012 var hun én af de kun 3 personer, der opflaskede den verdensberømte isbjørneunge, Siku. Igennem årene har Janne Tofte været igennem en lang række funktioner i dyreparken, de sidste 7 år bl.a. som parkens biolog.

»Janne er en meget dygtig all-rounder, der lynhurtigt sætter sig ind i nye problemstillinger, og ikke mindst er Janne utroligt vellidt og respekteret af alle, der møder hende. Vi har stor tillid til Janne, og glæder os til at se hende udvikle Skandinavisk Dyrepark over de næste mange år,« roser Frank Vigh-Larsen.

Selvejende institution

Samtidig med skiftet på direktørposten er Skandinavisk Dyrepark under omdannelse til en selvejende institution. Processen forventes gennemført i foråret 2022.

Frank Vigh-Larsen står pt. som eneejer af Skandinavisk Dyrepark A/S via SD Holding ApS.

Et aktieselskab ejes af aktionærerne. En personlig virksomhed ejes af personen, men den selvejende institution ejes af sig selv.

Det betyder ikke, at der ikke er nogen ejerinteresser knyttet til en sådan selvejende institution. Der kan blot ikke udpeges en bestemt fysisk eller juridisk person eller kreds af personer, der kan påberåbe sig ejerskabet. Ejerinteressen i en sådan selvejende institution skal derfor findes i det formål, som institutionen er sat i verden for at opfylde.

Indflydelse har alene bestyrelsen, som skal administrere i overensstemmelse med vedtægten og under ansvar for fondsmyndigheden, som i det aktuelle tilfælde vil være Erhvervsstyrelsen.

Formålet med Skandinavisk Dyrepark er at drive en dyrepark til turist- og undervisningsformål samt dermed beslægtet virksomhed. Dyreparken er den eneste af sin art i Danmark og speciel derved, at den kun rummer skandinaviske dyr.

I god gænge

Frank Vigh-Larsen fortsætter indtil videre i bestyrelsen for Skandinavisk Dyrepark. Bestyrelsen består pt. ud over ejeren af formand Rudolf Thøgersen og Niels Kanstrup.

Virksomhedens resultatopgørelse for 2020 udviser et overskud på 5.231 t. kr. mod et underskud på 316t. kr. sidste år, og virksomhedens balance pr. 31. december 2020 udviser en egenkapital på 9.524 t.kr.

»Ledelsen anser årets resultat som tilfredsstillende. Årets resultat er påvirket af at regeringen, som følge af COVID-19 i juni 2020 indførte ’sommerbilletter’, der gav gæsterne 50 procent rabat på entrébilletten i attraktionernes højsæson. Det resulterede i kraftigt stigende besøgstal i højsæsonen. Årets resultat anses som tilfredsstillende. Selskabet har besluttet af ændre regnskabsår således at det følger kalenderåret og dermed afspejler et sæson-år. Regnskabsåret 2020 dækker perioden 1. maj - 31. december 2020, og dermed kun 8 måneder,« står der i den seneste årsrapport.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.