Sol og Strand klar med Lokal Håndsrækning på Djursland

Til Djursland er der en pulje på 40.000 kroner til rådighed fra Sol og Strand Feriehusudlejning.

Artiklens øverste billede
Sol og Strand Feriehusudlejning på Djursland klar lokale ansøgninger til ’Sol og Strands Lokale Håndsrækning 2022’, Arkivfoto

Sol og Strand Feriehusudlejning på Djursland åbner for lokale ansøgninger til ’Sol og Strands Lokale Håndsrækning 2022’, som støtter små og store projekter i lokalområdet.

Det sker samtidig med, at Fonden Sol og Strand – der ejer Sol og Strand Feriehusudlejning – for andet år i træk netop har uddelt en million kroner til 10 humanitære organisationer i Danmark.

Således modtager ADHD-foreningen, Bedre Psykiatri, DGI, Skyggebørn, Børnesagens Fællesråd, Angstforeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Læger Uden Grænser, Det Kærlige Måltid og Den Danske Hyderabad Fond i år hver 100.000 kroner fra Fonden Sol og Strand.

»Vi åbner nu for ansøgninger til ”Sol og Strands Lokale Håndsrækning”, hvor vi hvert år uddeler en million kroner til lokale projekter langs Danmarks kyster, hvor vi hvert år udlejer 6.500 private sommerhuse og ferieboliger til danske og udenlandske feriegæster,« udtaler bureauchef Dorthe Tandrup i en pressemeddelelse.

Sommerhusejere bestemmer

Ansøgning om støtte til lokale projekter gennem den ’Lokale Håndsrækning’ skal ske inden 27. februar. Derefter er det ejerne af de sommerhuse og ferieboliger, Sol og Strand lejer ud, der afgør, hvilke lokale projekter, der får støtte. Til Djursland er der en pulje på 40.000 kroner til rådighed.

Læs også

Del artiklen