CEO for VisitAarhus med i ny Visit Denmark bestyrelse

Artiklens øverste billede
Pia Lange Christensen, CEO for VisitAarhus og formand for MeetDenmark., udnævnt til bestyrelsen i Visit Denmark. Arkivfoto

Det bliver Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland, der bliver den nye formand for bestyrelsen i VisitDenmark. Niels Jørgen Jensen er udpeget sammen med en bestyrelse, hvor halvdelen er nye medlemmer. Sammen skal de frem mod 2025 stå for den internationale markedsføring af Danmark.

Med i bestyrelsen er også Pia Lange Christensen, CEO for VisitAarhus og formand for MeetDenmark.

VisitAarhus er destinationsselskab for otte kommuner, udover Aarhus også kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Viborg, Silkeborg og Skanderborg.

VisitDenmark er Danmarks nationale turismeorganisation, som skal fremme Danmark som turistmål og dermed skabe vækst inden for det danske turismeerhverv. Det er bestyrelsens opgave med deres fælles kompetencer og erfaring at lægge de strategiske linjer for VisitDenmark. VisitDenmarks nye bestyrelse er pr. 1. januar 2022:

  • Ulla Tofte, direktør for Museet for Søfart A/S
  • Birthe Becker, koncerndirektør for salg og marketing i Arp-Hansen Hotel Group
  • Tim Frank Andersen, formand og medstifter af LiveShopper
  • Camilla Dvinge, CEO for DanCamps
  • Per Dam, CEO for Sol & Strand
  • Christian Folden Lund, CEO, Bella Group
  • Kjeld Zacho Jørgensen, formand for Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Pia Lange Christensen, CEO for VisitAarhus og formand for MeetDenmark

Medlemmerne er udpeget frem til 31. december 2024.

Læs også

Del artiklen