Prisstigninger og rationeringer kan blive en følge af krigen i Ukraine

Thomas Koustrup, brugsuddeler i SuperBrugsen Ryomgård, manede på generalforsamlingen til opmærksomhed overfor kommende såvel prisstigninger som mangel på varer på grund af krigen i Ukraine.

Artiklens øverste billede
Fra v.: Næstformand Kirting Olesen, formand Leif Jakobsen og uddeler Thomas Koustrup er tilfredse med, at ombygningen med tillæg af yderligere kvadratmeter og modernisering af SuperBrugsen er blevet taget godt imod af kunderne. Foto: Lars Norman Thomsen

Krigen i Ukraine kan få følger for dagligvarebutikkerne.

Det sagde brugsuddeler Thomas Koustrup, SuperBrugsen Ryomgård, på sidste uges generalforsamling.

Han manede til opmærksomhed overfor kommende såvel prisstigninger som mangel på varer.

»Det kan betyde visse restriktioner på, hvor mange varer den enkelte kunde må købe. F.eks. er der netop kommet krav om den begrænsning, at der kun kan købes 3 flasker madolie pr. person. Disse nye konsekvenser af Ukrainekrisen rammer os alle, men vi vil naturligvis i vores butik gøre, hvad vi kan for at have varer på hylderne til konkurrencedygtige priser,« lød det fra uddeleren.

Ventet underskud

Grundet sidste års store ombygning og udvidelse af SuperBrugsen Ryomgård havde bestyrelsen forudset en afsmitning til årsregnskabet.

Ombygningen løb op i 7,7 mio. kroner, og det var medvirkende årsag til en rød bundlinje på årsregnskabet på 266.000 kr.

»Men det er indenfor det forventede, for vi var klar over, at i et ombygningssår følger der mange straksafskrivninger med. Og med en egenkapital på 9 mio. kroner. er vi ganske fortrøstningsfulde,« sagde formand Leif Jakobsen.

Han er glimrende tilfreds med udbyttet af ombygning og udvidelse. Således er ikke mindst slagterafdelingen, der har fået både mere produktionsplads og plads til at præsentere varerne på mere synlig måde, blevet kronjuvelen i butikkens madkoncept.

Det gennemgående i såvel formandens Leif Jakobsens beretning som uddeler Thomas Koustrups efterfølgende orientering var som forventet sidste års store ombygning og udvidelse, som kunderne har taget godt imod. Ikke mindst slagterafdelingen, der har fået både mere produktionsplads og plads til at præsentere varerne på mere synlig måde, er blevet kronjuvelen i butikkens madkoncept.

Det passer med trenden om, at mange forbrugere bruger mindre og mindre tid i køkkenet, mens vores forbrug af færdiglavet mad, take-away og måltidskasser stiger.

Convenience food, som det hedder med et moderne udtryk, har aldrig været mere populært, og udviklingen af convenience-produkter buldrer frem.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen