Påskønner Distriktsrådets arbejde med check på 15.000 kroner

Formand for Ryomgård Erhvervsforening, Allan Rytter, havde en overraskelse med i ærmet på foreningens nyligt afholdte generalforsamling, der gjorde distriktsrådsformand både rørt og mundlam på samme tid.

Artiklens øverste billede
Allan Rytter, formand for Ryomgård Erhvervsforeing (tv), ovverakte på generalforsamlingen en check på 15.000 kroner til en overrasket formand Ryomgård Distriktsråd, Kirting Olesen. Tilsendt foto.

På forhånd lå det ikke i kortene, at formand for Ryomgård Distriktsforening, Kirting Olesen, skulle køre ekstra glad hjem fra generalforsamlingen i Ryomgård Erhvervsforening med en stor check i bagagerummet pålydende 15.000 kroner af de lange.

En påskønnelse fra Ryomgård Erhvervsforening for det arbejde, som distriktsrådet leverer hver dag til gavn for Ryomgård og opland.

»Vi synes, de gør det særdeles godt i distriktsrådet, og da de jo udelukkende lever af et beskendt kommunalt tilskud og lidt sponsorater, var det oplagt for os i bestyrelsen at påskønne det store arbejde og levere lidt midler til de investeringer i udstyr, tv-skærm, køleskab og service, som vi ved distriktsrådet skal foretage, når de forlader deres faste tilholdssted på Det gamle posthus og til juli flytter op i deres nye lokale i fritids- og kulturcentret hos IF Midtdjurs,« siger Allan Rytter, formand for Ryomgård Erhvervsforening.

Vi har brutto tegnet lysende reklamer til den store LED-skærm på 80.000 kr. i 2021, og trækker vi udgifter til strøm og forsikring fra, tilfører pylonen netto 65.000 kroner i 2021.

Allan Rytter

Lønsom investering

Ryomgård Erhvervsforening kunne præsentere et flot overskud på 106.000 kroner på det regnskab, som kasserer Kjeld Christiansen fremlagde for de fremmødte af de 38 medlemmer, som pt. betaler kontingent.

Det gode regnskabsresultat er ikke mindst et resultat af, at investeringen i den lysende pylon, der byder kørende, cyklende og gående fra Aarhus-siden velkommen til Ryomgård, der hvor Thorsagervej og Slotsgade siger goddag til hinanden og hilser på Industrivej inden for byskiltet, hurtigt har vist sig at kunne tjene sig ind.

»Vi har brutto tegnet lysende reklamer til den store LED-skærm på 80.000 kr. i 2021, og trækker vi udgifter til strøm og forsikring fra, tilfører pylonen netto 65.000 kroner i 2021,« siger Allan Rytter.

Ryomgård Erhervsforening investerede cirka 240.000 kroner i købet af pylonen.

»Det er vores medlemmers pylon, og derfor har jeg også besluttet, at vi nu kører videre i 2022 med nogenlunde samme priser, men fra 1. januar 2023 skal vores medlemmer tilbydes en kongepris, mens udefrakommende som gerne vil benytte den kommer til at betale de priser, vi kender i dag. Sådan skal det være,« lover Allan Rytter.

Muligvis vil Ryomgård Erhvervsforening investere i yderligere en pylon ud i fremtiden.

»Der var der forslag om på generalforsamlingen, at vi ved indfaldsvejen fra Randers-siden får en opsat her også, men nu må vi se. Syddjurs Kommune havde jo afsat et beløb til pyloner, men så havde kommunen ikke alligevel. Vi kommer nok til at gøre det selv,« forventer Rytter.

Efterlyser erhvervsgrunde

På Syddjurs Kommunes hjemmeside kan man læse, at der er to ledige erhvervsgrunde at få i Ryomgård, men er der nu det, spørger Allan Rytter.

»Der er to, kan man læse på Syddjurs Kommunes hjemmeside, men er de til at få nu og her? Jeg synes, ikke det er helhjerttet fra kommunens side. Jeg får da jævnligt forespørgsler, men vi kommer sjældent længere, når jeg henviser dem til de to grunde, der er. Så kort og godt vi mangler flere erhvervsgrunde i Ryomgård,« efterlyser han.

Til gengæld er der styr på julen i Ryomgård, hvor de seneste års investeringer i julebelysning har fået mange borgere til at få julelys i øjnene.

Det bliver endnu bedre fremover, for Byparken overfor Gammel Ryomgård Slot bliver hjemsted for et julevent til december.

Sparekassefonden Midtdjurs har bidraget med 37.000 kroner til formålet.

»Jeg fik en ide om, at vi skulle have et stort juletræ i Byparken, og det bakkede distriktsrådet op om, så med støtte fra Sparekassefonden får vi nu mulighed for at sætte LED-lys på flagstangen i Byparken, så den i julemåneden får form som et juletræ,« siger en tilfreds Allan Rytter, der når han nu var i gang med Sparekassefonden også fik midler til at købe et akacietræ til Byparken.

Et generationsskifte i bestyrelsen blev der ikke noget af. Det er fortsat den gamle garde, der trækker læsset, og det har Rytter & co. accepteret, selvom de gerne ser nyt blod i bestyrelsen inden for en kortere årrække.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.