Claus Friis Lange fratræder sin stilling som familiechef
Efter kun seks måneder skal familieområdet i Syddjurs igen lede efter en ny chef.
I gensidig forståelse med direktionen i Syddjurs Kommune har Claus Friis Lange valgt at fratræde sin stilling som familiechef. Sådan lyder det i en kort pressemeddelelse fra kommunen.
Da avisen kontakter Claus Friis Lange har han ingen yderligere kommentarer, men henviser til pressemddelelsen. Han kan dog fortælle, at han endnu ikke ved, havd fremtiden byder på, andet end ’tid til en tænkepause.’
Direktionen takker Claus Friis Lange for samarbejdet, og ønsker ham alt bedste fremover, men har i øvrigt ikke andre kommentarer til fratrædelsen.
»Der er tale om nogle personlige forhold, som jeg selvfølgelig ikke kan kommentere på.«
Hvad betyder al den uro for familieområdet i Syddjurs Kommune?
»Vi arbejder videre med den økonomiske handleplan der ligger, i et godt samarbejde mellem den politiske og den administrative ledelse, som har en vigtig opgave i at omstille området som vi når i mål, « siger kommunaldirektør Rasmus Møller
Velfærdsdirektør Katrine Axél overtager ansvaret som familiechef, indtil stillingen igen er besat med en ny chef.
I følge Rasmus Møller sker dette for at sikre så meget ro i afdelingen som muligt.
»Efter sommerferien vil vi gå i gang med at finde den, der skal overtage posten som familiechef.«