Menighedsrådet kigger på mulighederne i Marie Magdalene

Menighedsrådet for Marie Magdalene og Koed Pastorat håber at kunne opføre en sognegård tæt på kirken i løbet af 3-4 år. Nu og her løser menighedsrådet manglen på moderne kontorfaciliteter ved at opstille en pavillon med to eller tre moduler i tilknytning til Præstegården.

Artiklens øverste billede
Hans Mûnter, medlem af menighedsrådet for Marie Magdalene og Koed Pastorat, vurderer sammen med resten af sognegårdsudvalget, at en ny sognegård i Marie Magdalene tæt på kirken ligger mindst tre år ude i fremtiden. Foto: Lars Norman Thomsen

Det vakte undren blandt mange borgere i Ryomgård med tilhørende opland, at menighedsrådet for Marie Magdalene og Koed Pastorat for nu to år siden efter flere års forhandlinger, sonderinger og i noget der tilsyneladende lignede 12. time takkede nej til at være en del af et kommende IFM Fritids- og Kulturcenter. Provstiudvalget havde ellers bevilget i omegnen af seks mio. kroner til at opføre en sognegård med alt til faget hørende i tilknytning til centret.

Et flertal i menighedsrådet besluttede imidlertid i juni 2020 med henvisning til, at tidsfristen igen var overskredet i forhold til opstart af byggeriet og usikkerhed om økonomien, at nu trak man stikket.

Det affødte mange reaktioner for og imod, over og under bæltestedet, på især Facebook-platformen 8550 Ryomgård og i snakken mand og mand imellem i det åbne byrum.

Her to år efter er begge parter, IF Midtdjurs og menighedsrådet, kommet videre, hver for sig.

En opdateret udgave af IFM Fritids- og Kulturcenter forventes taget i brug i starten af september, mens menighedsrådet kigger på, hvordan en ny sognegård kan realiseres i nærheden af Marie Magdalene Kirke.

»Alle i menighedsrådet har erkendt, at det er water under the bridge. Uanset vores forskellige holdninger til IF Midtdjurs-projektet i sin tid, er vi alle kommet videre,« siger Hans Münter, med i menighedsrådet og en del af det underliggende sognegårdsudvalg, der kigger på en sognegårds-løsning tæt på kirken.

»Nu skal vi ikke brænde fingrene en gang til, nu skal det gøres ordentligt, og derfor fornemmer jeg også bred opbakning til, at vi skal bruge tiden til at lave noget, der rækker mange år frem i tiden.«

Som sagt vil vi tage os tid at få lavet en løsning, der er brugbar, og i sognegårdsudvalget er vi så småt startet på processen. Realistisk bedømt vil der gå minimum tre år, før det bliver aktuelt at snakke ny sognegård.

Hans Münter

Her og nu løsning

De ansatte i Marie Magdalene og Koed Pastorat, præsterne Tina Skov Løbner og Torben Jensen, kirkesekretær Birgit Boelsmand Andersen og den nyansatte Kirke- og Kulturmedarbejder Helle Børsen Rosholm, mangler ordentlige kontorer.

De nuværende, der ligger i tilknytning til præstegården i Marie Magdalene, er ikke 2022-faciliteter værdige.

»Sognegårdsudvalget har fået ja til fra menighedsrådet at arbejde for en midlertidig pavillonløsning bestående af 2-3 moduler, som kan huse både kontorer og måske et mødelokale plus give os mulighed for at shine vores nuværende konfirmandstue op, så den ikke længere også skal bruges som kontor til kirkesekretæren plus være hjemsted for alle mulige reoler og møbler. Vi får også mulighed for at omdanne det ene præstekontor til depotrum, og det er der i høj grad behov for,« siger Hans Münter.

Han har haft kontakt to potentielle leverandører og afventer et svar fra en tredje. Samtlige vil kunne opstille pavilloner, når der bliver sagt ’go’ til det.

Menighedsrådet har fået et løst budgetoverslag fra Provstiudvalget og afventer i øjeblikket det endelige budget.

»Der er sommerferie, men vi forventer at kunne opstille pavilloner senere i august. Om det bliver på parkeringspladsen foran Præstegården eller på græsplænen, afklarer vi først, når vi ved, hvem der bliver vores leverandør,« siger Hans Münter.

En pavillonløsning er forbundet med relativt høje etableringsomkostninger, en månedlig husleje og en udgift til afvikling, når det bliver aktuelt om tidligst tre år.

Det er fortsat meningen, at menighedsrådet vil leje Marie Magdalene Forsamlingshus som undervisningslokale til konfirmanderne.

»En fin løsning lige nu, men ikke i længden. Vi har behov for yderligere et undervisningslokale ud over vores konfirmandlokale i Præstegården,« anfører Hans Münter.

Sognegård ikke opgivet

Menighedsrådet har derfor ikke opgivet at opføre en ny sognegård, selvom det kiksede med planerne i tilknytning til IFM Fritids- og Kulturcenter.

»Som sagt vil vi tage os tid til at få lavet en løsning, der er brugbar, og i sognegårdsudvalget er vi så småt startet på processen. Realistisk bedømt vil der gå minimum tre år, før det bliver aktuelt at snakke ny sognegård,« siger Hans Münter.

En ny sognegård skal indeholde fem kontoer plus møde- og undervisningslokaler. Hertil kommer så velfærdsfaciliteter som tekøkken og toilet- og badeforhold til begge køn.

Aktuelt planlægger man efter, at sognegården skal ligge i Marie Magdalene tæt på kirken. Derfor er grunden bag den nuværende graverbygning i spil som en mulighed.

I forvejen skal toilet- og badeforhold i graverbygningen moderniseres.

»Vi har haft professionelle folk til at kigge på det jordstykke bag graverbygningen, som ikke ligger på indviet jord. De vurderer, at det er en mulighed, men også at det måske ikke er så ligetil,« forklarer Hans Münter.

I efteråret vil sognegårdsudvalget arbejde videre med planerne. De kommende år skal bruges til at få tegninger, økonomi og byggetilladelse i hus. Ligeledes kommer udvalget til at kigge på alternativer.

For egen regning lancerer Hans Münter et forslag, der i manges ører vil lyde kontroversielt.

»Et muligt alternativ, hvis det ikke lader sig gøre at opføre sognegård ved den nuværende graverbygning, vil være, at finde en værdig og passende bolig til vores præst i Ryomgård, og så renovere og ombygge Præstegården til ny sognegård. Det er en mulighed, som jeg spiller ud med helt for egen regning, og det er virkelig for egen regning, men den kan være et brugbart alternativ, også i et økonomisk perspektiv,« lyder det fra Münter.

Kirken vil fortsat gerne være synlig i Ryomgård og gerne involveres i et eller andet omfang. Vores økonomi tillader ikke det vilde, men et mobilt kontor, koncerter og foredrag kunne vi sikkert sagtens bidrage med i Ryomhus, hvis det bliver til noget.

Hans Münter

Ryomhus

Hans Münter har i foråret repræsenteret kirken i det såkaldte ’Fase-2 udvalg’, der efter et politisk ønske blev nedsat i kølvandet på, at Syddjurs Byråd hostede op med en kommunegaranti for det over 6 mio. kroner dyrere realkreditlån, som IF Midtdjurs optog hos Kommunekredit til opførelsen af IFM Fritids- og Kulturcenter.

’Fase-2 udvalget’ har holdt en række møder i foråret. Oprindeligt var formålet at komme med forslag til at putte yderligere drift ind i IFM Fritids- og Kulturcenter, men udvalget har i stedet kigget på hele Ryomgård, og derfor er tanken om et selvstændigt Ryomhus som hjemsted for foreninger og aktiviteter, der ikke kan rummes i IFM Fritids- og Kulturcenter, blevet sået.

En tanke som også Hans Münter finder sympatisk at arbejde videre med.

»Kirken vil fortsat være synlig i Ryomgård og gerne involveres i et eller andet omfang. Vores økonomi tillader ikke det vilde, men et mobilt kontor, koncerter og foredrag kunne vi sikkert sagtens bidrage med i Ryomhus, hvis det bliver til noget. Politisk bør man selvfølgelig kigge til Ryomgård med den vækst af tilflyttere, herunder mange børnefamilier, som vi oplever i disse år, og Syddjurs Byråd skal bidrage økonomisk, hvis Ryomhus skal blive til mere end en tanke.«

’Fase-2 udvalget’ skal afrapportere til politikerne i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget i september.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Tilføjelse:

Hans Münter har efter, at artiklen har været bragt, ønsket at understrege, at han ikke taler om en sognegård, men et kontorfællesskab med forskellige faciliteter i Marie Magdalene.

Han understreger også, at det fortsat er et tema for menighedsrådet ikke af afskære sig fra at involvere sig i Ryomgård med et kontor eller foredragsarrangementer i et evt. nyt Ryomhus, som han også citeres for i artiklen.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.