Kommentar: Venstres fornemmelser for Haarder og Grundtvig

Kultur er ikke branding og erhvervspolitik. Kultur fortjener at stå alene

Artiklens øverste billede
Lokalredaktør Lars Norman Thomsen

Ikke et ondt ord om Venstres forsøg på at nå ud til borgerne på en ny måde med en række virtuelle borgermøder.

Antallet af besøgende - cirka 50 - illustrerer interessen i disse for vort land så svære tider med at få flere mennesker til at engagere sig i lokalpolitik.

I sidste uge var det overordnede tema fritids- og kulturpolitik. Lad det være sagt med det samme. Det blev lidt for meget sniksnak, og en sang om, at vi skal være her allesammen.

Mødet manglede ganske enkelt struktur og kant.

Det kan undre, fordi Venstre sammen med de øvrige partier i byrådet snart skal vedtage en fritids, - idræts-, kultur- og landdistriktspolitik. Kommunens kulturchef Ole Wolf er manden, der har sørget for, at dele områderne op i fire i stedet for det traditionelle ene. En strategisk vigtig og klog beslutning, som politikerne har købt. Det tjener Ole Wolf til ære.

Syddjurs Bibliotek - med en særdeles innovativ chef i ordets rigtigste betydning - kombinerer kultur- og landdistriktspolitik, så man kun kan lette på hatten. Netop landdistrikterne og de lokale civilsamfund skal være kerneområder for et oplyst Venstre med partiets flotte historie og rødder in mente.

Men hvorfor Venstre helt forbigår dette i de oplæg, som partiets repræsentanter i Udvalget for plan, udvikling og kultur, formand Riber Hog Anthonsen og Else Marie Høegh, diskede op med på det virtuelle møde, står hen i det uvisse.

Det havde givet mødet et skær af struktur - vel vidende, at der også skulle være mulighed for at skyde på alt fra tilhørernes side. Det undrer, at de to stærkeste kulturpolitiske manifestationer i Syddjurs i nyere tid, Syddjurs Egnsteater og Syddjurs Bibliotek, slet ikke blev nævnt og fremhævet med bare en stavelse? Syddjurs Egnsteater, som netop har underskrevet en ny fireårig kontrakt med kommunen og til stadighed præsterer produktioner på et højt niveau for få midler.

Syddjurs Bibliotek - med en særdeles innovativ chef i ordets rigtigste betydning - kombinerer kultur- og landdistriktspolitik, så man kun kan lette på hatten. Netop landdistrikterne og de lokale civilsamfund skal være kerneområder for et oplyst Venstre med partiets flotte historie og rødder in mente.

Grundtvig og højskolerne er balsam for Venstre - og mindre Handelshøjskolerne. Ikke?

Det fornemmede man for lidt på det virtuelle møde, hvor sågar erhvervspolitik og værdien af branding også blev blandet ind.

Ikke et ord her om idrætspolitik - på denne plads.

Men derimod om landdistrikter og civilsamfund.

Her har Venstre et område, hvor partiet skal være klare i spyttet i valgkampen frem mod kommunalvalget.

Partiets spidskandidat Claus Wistoft har mange gange tidligere fremhævet, at Syddjurs Kommune ikke kan sikre et lokalområdes vækst og overlevelse.

Det kan kun de borgere, der bor i det pågældende område. Men Syddjurs Kommune kan være en aktiv medspiller og levere nogle rammer, der kan hjælpe på vej. Ikke bare i form af penge, men også i form af sparring, viden og knowhow.

Grundtvig og højskolerne er balsam for Venstre - og mindre Handelshøjskolerne. Ikke? Det fornemmede man for lidt på det virtuelle møde, hvor sågar erhvervspolitik og værdien af branding også blev blandet ind.

Civilsamfundet, som vi kendte det tidligere i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne - bare tilrettet de betingelser, vi lever under i 2020’erne, bliver en altafgørende menneskelig faktor for landsbysamfunds udvikling og fremtid.

Her skal Venstre tage initiativet og formulere de politiske visioner. Hvis partiet i Syddjurs mangler inspiration, så nærlyt til hvad Bertel Haarder bidrager med af stærke sager i denne diskussion: https://stream.gyldendals-bogklub.dk/debat-rige-born-leger-bedst

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen