Egsmarklund: Kan landmanden nu bare spænde ploven for traktoren?

Claus Wistoft (V) hævede på sidste byrådsmøde, at landmanden bare kan sætte ploven i jorden og gøre kål på delområderne 3 ved Egsmarklund og de markfirben, der ikke når væk i tide efter, at byrådsflertal vedtog at pille cirka 30 procent ud af lokalplanen, men har Venstres gruppeformand ret i sin påstand?

Artiklens øverste billede
Stig Bredstrup, formand for DN Syddjurs: "Der vil være tale om en culpøs handling i retslig forstand og dermed ansvarspådragende, hvis landmanden vælger at sætte ploven i jorden i delområderne." Pressefoto

»Området har status af ganske almindelig mark, så bondemanden kan jo bare pløje arealet op i morgen,« lød det med et stænk af hån i stemmeføringen fra Venstres gruppeformand Claus Wistoft på det seneste byrådsmøde rettet mod især Socialdemokratiets Ole S. Hansen.

Wistofts ordvalg faldt, da det stod klart, at Socialdemokratiet ville få flertal til at få pillet delområderne 3 ud af lokalplanen ved Egsmarklund øst for Røndevej i udkanten af Ebeltoft.

Claus Wistoft og Ole S. Hansen har over længere tid taget de heftigste debatter i byrådssalen om dette og hint. For førstnævnte er sidstnævnte at sammenligne med en moralprædikant, mens sidstnævnte synes, at førstnævnte kun har øje for pengemændenes interesser.

Kun diskussionerne tidligere mellem Enhedslistens Jesper Yde Knudsen og Konservatives Tommy Bøgehøj om kommunens økonomisk politik har nået samme højder.

Men har Claus Wistoft ret i, at bondemanden bare kan spænde sin plov til traktoren og råpløje delområderne 3, så markfirben og andre dyr skyndsomt skal fortrække?

Ja, siger Syddjurs Kommunes forvaltning for Teknik og Miljø. Klart nej, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Der vil være tale om en culpøs handling i retslig forstand og dermed ansvarspådragende

Stig Bredstrup, formand DN Syddjurs

Strider ikke mod loven

Allerede under byrådsmødet bad Lokalavisen Syddjurs Kommunes forvaltning om at forholde sig til Claus Wistofts synspunkt.

Kommunens Teknik og Miljø svarer således:

»Forvaltningen har tidligere, senest i 2020, vurderet, at hvor der ifølge lokalplanforslaget kan bygges boliger i delområde 3 (se kortbilag 2 i lokalplanen) ikke er naturtypen overdrev, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Dette er et øjebliksbillede af den biologiske tilstand, og det er sandsynligt, at arealet i løbet af få år vil kunne udvikle sig til overdrev. Med den nuværende vurdering er Naturbeskyttelseslovens §3 imidlertid ikke til hinder for en opdyrkning.«

Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens § 3, som Teknik og Miljø henviser til (Søer, Ferske enge, Strandenge, Heder, Overdrev og Vandløb).

Et overdrev er et tørt og ofte næringsfattig græsareal, som man typisk finder på bakkede arealer eller skråninger. Vegetationen domineres af græsser og bredbladet urter. Selvom naturtypen kan opstå naturligt på f.eks. skrænter med meget erosion, er de fleste overdrevsarealer opstået som et resultat af tidligere tiders landbrugsdrift.

Teknik og Miljø forholder sig ligeledes til dyrelivet:

»Derudover er det relevant, om delområdet kan være yngle- eller rasteområde for markfirben, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 29a. Forvaltningen har besigtiget lokalplanområdet og har foretaget en konkret vurdering af, hvor der kunne være yngle-/rasteområder for markfirben. I den forbindelse er det vurderet, at ovennævnte område med den nuværende tilstand ikke er egnet til at være yngle-/rasteområde for markfirben.
Det er derfor forvaltningens opfattelse, at det pågældende areal kan opdyrkes uden, at det strider mod Naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 29a.«

Habitatdirektivets bilag IV (det direktiv fra den Europæiske Union, der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper og arter) nævner en række dyr og planter, der kræver streng beskyttelse. I Danmark er de beskyttede arter nævnt i Naturbeskyttelseslovens bilag 3. Naturbeskyttelsesloven §29a fastsætter, at »De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.« Danske bilag IV-arter tæller blandt andet: En række småflagermus, Hasselmus, Birkemus, Markfirben, Odder, Snæblen, En række padder mv.

Culpøs handling

Lokalavisen har forelagt Teknik og Miljøs argumenter for Danmark Naturfredningsforening Syddjurs repræsenteret ved lokalformand Stig Bredstrup.

Han er gået videre med sagen til hovedkontoret i København, hvor man ikke overraskende er lodret uenige med de konklusioner, som Teknik og Miljø er kommet frem til.

Stig Bredstrup siger:

»Området er taget ud af lokalplanen fordi man ønsker at beskytte de bilag IV-arter, der lever i området. Hvilket kommunen tidligere selv har registreret. Bilag IV-arter er strengt beskyttede iht. EU regler. Derfor må man ikke ved genopdyrkning ødelægge levestedet for disse arter. Med henvisning til den offentlighed, der har været om sagen, kan man ej heller være i god tro, hvis man gjorde dette.«

Hvis landmanden sætter ploven i jorden, får det således retslige konsekvenser for ham, ifølge Stig Bredstrup og Danmarks Naturfredningsforening.

»Der vil være tale om en culpøs handling i retslig forstand og dermed ansvarspådragende,« siger Stig Bredstrup efter at have konsulteret hovedkontoret i København.

Culpa er den latinske betegnelse for begrebet ’uagtsomhed’, der er den centrale ingrediens i culpareglen. Man kan handle culpøst - hvilket vil sige, at man har opført sig ’uagtsomt’.

Hvad er culpa?

Culpa kategoriseres i tre grupper: 1. forsætligt adfærd, 2. uagtsom adfærd. 3. hvis der er sket en såkaldt hændelig skade. Graden af uagtsomhed opdeles desuden i to underkategorier: 1. grov og 2. simpel uagtsomhed.

Hvornår er en handling culpøs?

Om en handling anses som culpøs afhænger af, hvilken adfærd der er udvist på tidspunktet for skadens indtræden. Udgangspunktet er, at hvis der ikke er udvist den agtpågivenhed, som en gennemsnitlig voksen person (en såkaldt bonus pater familias) ville have udvist i situationen, så er handlingen culpøs.

En tilsvarende måde at vurdere hvornår der foreligger culpa, er ved at vurdere handlingen i forhold til anerkendte adfærdsmønstre såsom lovgivning, normer og forskrifter.

I Planklagenævnet

At Syddjurs Kommunes Teknik og Miljø afdeling og Danmarks Naturfredningsforening (DN) Syddjurs er uenige, afspejler blot hvorfor Danmarks Naturfredningsforening (DN) Syddjurs har trukket Syddjurs Kommune i Planklagenævnet, som Lokalavisen tidligere har fortalt, fordi DN Syddjurs vil have Planklagenævnet til at annullere kommunens beslutning om netop ikke at miljøvurdere planforslagene for det cirka 10 hektar store areal ved Egsmarklund.

Dikterer Planklagenævnet, at Syddjurs Kommune skal lave en miljøvurdering, skal planprocessen reelt starte forfra.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen