Kommentar: Forsørgerbrøken - en usexet størrelse?

Artiklens øverste billede

NB Økonomi har regnet sig frem til, at den såkaldte demografiske forsørgerbrøk i 2030 i Syddjurs Kommune vil være 89,0.

Det har NB Økonomi gjort på baggrund af den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

Den demografiske forsørgerbrøk? Det lyder usexet og som noget kun nationaløkonomiske feinschmeckere gider beskæftige sig med. Sådan bør det ingenlunde være.

Forsørgerbrøken viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem - det vil sige dem i den erhvervsaktive alder (17-64 år).

Allerede for to år siden forudså VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), at der frem til 2029 vil komme flere ældre og ikke mindst flere i de ældste aldersgrupper, ligesom der kommer flere småbørn. VIVEs befolkningsfremskrivningerne i 2019 forudså 17 procent flere 0-5 årige, 6 procent flere 65-79 årige og 57 procent flere 80+-årige.

Billedet varierer imidlertid meget på tværs af kommunerne, og dermed er der også stor forskel på, hvor meget det stigende demografiske udgiftspres vil påvirke behovet for flere penge og mere personale på dagtilbuds- og ældreområdet i de enkelte kommuner.

Spændende at høre, hvordan politikerne i Syddjurs op til KV21 forholder sig til dette tema?

Lars Norman Thomsen

To år efter VIVEs prognose har NB Økonomi regnet sig frem til, at forsørgerbrøken vokser endnu mere i mange kommuner.

I Syddjurs Kommune vil der ifølge de fremskrevne folketal være 46.128 borgere i 2030, hvoraf 24.406 af dem vil være mellem 17 og 64 år og 21.722 uden for arbejdsstyrken.

Det svarer til en forsørgerbrøk på 89,0. Altså 89.0 borgere uden for den arbejdsdygtige alder pr. 100 i den arbejdsdygtige alder.

På nationalt niveau hører Syddjurs til i klart øverste kategori. Altså færre til at betale gildet.

Hvordan den stigende demografiske forsørgerbrøk konkret påvirker Syddjurs økonomien, vil afhænge af mange forhold. Ikke alle 65+-årige har behov for pleje- og omsorgsydelser, og såkaldt ’sund aldring’ vil kunne betyde, at fremtidens ældre måske er mere sunde og har mindre brug for hjælp end ældre i dag.

Dertil kommer, at pensionsalderen jo hæves gradvist de kommende år, og at fremtidens ældre vil have større pensionsformuer og dermed bidrager mere til kommunernes skatteindtægter.

Spændende at høre, hvordan politikerne i Syddjurs op til KV21 forholder sig til dette tema?


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen