Solpaneler: Derfor blev det Mesballe og Høegholm

Læs her, hvorfor Udvalget for plan, udvikling og kultur i enighed anbefaler, at solpanel-projekterne ved Mesballe og herregården Høegholm tæt på kommunegrænsen til Norddjurs bliver de første, der skal igennem møllen med en lokalplan.

Artiklens øverste billede

Adresseavisen har bedt Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK-udvalget) om at besvare en række spørgsmål efter, at udvalget i sidste uge kom med en længe og med spænding ventet anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd (se faktaboks):

Venstres Else Marie Høgh er ikke blevet spurgt, fordi hun sammen med partifællen Claus Wistoft er inhabile, når Byrådet endeligt tager stilling til anbefalingerne fra PUK-udvalget.

Riber Hog Anthonsen (V), formand for PUK-udvalget. Foto: Lars Norman Thomsen

Riber Hog Anthonsen (V)

1. De to projekter er valgt ud fra, at det var dem, der umiddelbart var nemmest at gå i gang med lokalplanlægning af efter de kriterier vi har opsat som udvalg.

2. Det har været vigtig for mig med en langsigtet planlægning, både i forhold til lokalområde, lodsejer og udvikler. Derfor kommer de tre nævnte projekter tidligst i spil i forbindelse med vedtagelse af en ny kommuneplan som skal vedtages i 2024. Her kan kriterierne være anderledes, og derfor kan der måske søges igen. Der skal naturligvis foreligge en ny ansøgning.

3. Det er rigtigt, vi har valgt at bringe Magrethelund-projektet i spil. Der ligger en konkret ansøgning, som ser spændende ud. Den er taget ind i vores langtidsplanlægning, nemlig i 2022, hvor vi vil igangsætte en forudgående offentlighedsfase, på lige fod med den fase de første 8 projekter har været igennem. Derefter tager vi stilling til dette projekt.

4. Det ser jeg ingen problemer i, jeg føler mig rigtig godt klædt på til at vurdere ud fra de indkomne høringssvar, i øvrigt sammen med mine byrådskollegaer.

5. Det havde selvfølgelig været nemmere med en national planlægning om den grønne omstilling. Her tænker jeg på, hvor meget solcellestrøm skal der produceres i Danmark. Men en statslig udpegning er jeg modstander af, det klarer vi meget bedre lokalt, og den beslutning står jeg gerne på mål for.

6. Det er en lokalplan-proces, som vi kender den med høringsperiode, borgermøde osv. For at kvalificere den har vi i udvalget sat nogle linjer op bl.a. dialog om afgrænsning, visuelle påvirkninger i landskabet, mindst mulig højde på solceller, beplantning, stiudformning, hensyn til miljø, drikkevand, dyre og planteliv, samt formidling af produktion, øgning af biodiversiteten og fokus på kulturlandskaber. Og ikke mindst ønsket om at lytte til de borgere, der har gode ideer til at dette bliver en succes.

Ols S. Hansen (S), næstformand i PUK-udvalget. Pressefoto

Ole S. Hansen (S)

1. Der var bred enighed om at disse projekter i en bearbejdet form kan sendes i lokalforslag. Altså som kan arbejdes videre med som et lokalplansforslag, og som nu skal sendes i høring. I øvrigt skal der udtages et stort areal i projektet i Høegholm med det samme.

2. Disse 3 projekter er i deres nuværende form ikke egnede til lokalplanlægning. Det handler for os i Socialdemokratiet bl.a. om hensyn til sårbar natur og visuelle påvirkninger.

3. Projektet kom ikke med i den første runde og blev derfor ikke sendt i forudgående høring. Projektet skal nu screenes for konflikter i forhold til natur, landskaber og fredninger. Ud fra det kendskab jeg har, virker projektet interessant, men om området egner sig til et solcelleanlæg, skal en forundersøgelse jo afdække.

4. Hvis der er tale om problemer med den rådgivning Syddjurs Kommune modtager, og hvis der er sammenblanding af roller skal det naturligvis afdækkes.

5. Det handler i min optik i høj grad om manglende afklaring af de overordnede rammer. Blandt andet hvor stor en del, vi som kommune skal forpligte os på inden 2030 og hvordan el-nettet skal udvides. Folketinget bør også være mere konkrete i forhold til muligheder for placering på industritage, tage og placeringer i tilknytning til andre store anlæg som motorveje.

6. Det er et krav for os i Socialdemokratiet, at dialogen med naboer og lokalmiljø skal styrkes. At det ikke kun er udvikler der skal definere, hvordan området indrettes. Denne dialog skal formaliseres, så det er tydeligt og transparent hvordan borgerne inddrages. Dette skal supplere de høringsprocesser der er beskrevet i Planloven.
Afslutningsvis vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt, at vi som kommune, leverer ift. den grønne omstilling. Vi skal også lokalt, forholde os til den globale udfordring vi alle står overfor. Men det skal omvendt ikke betyde, at vi ukritisk tillader opførelsen af store anlæg. Her skal vi være grundige og lyttende og tage hensyn til de borgere, der bor tæt på anlæggene. Jeg ser frem til at komme i gang med den egentlige lokalplansproces, så der kan blive produceret mere grøn strøm i Syddjurs Kommune.

Morten Siig Henriksen (SF)

Morten Siig Henriksen (SF)

1. For SF er det vigtigt, at vi sætter gang i den grønne omstilling hurtigst muligt. Dog skal det ikke ske uden en god dialog med naboer, og hvor der er tid til at arbejde med lokalplansforslagene. Projekterne ved Mesballe og Høegholm indstilles i første runde, da vi med udtagningen af området vest for Århusvej (ved Høegholm) har nogle projekter, som vi mener er realistiske at gennemføre. Projekterne ved Kolind og Dalsgaard skal der arbejdes yderligere med, før SF ønsker at igangsætte projekterne. Grundlæggende er projektet i Mesballe godt, da det ligger lige op af transformatorstationen. Projektet i Høegholm er også godt, da vi kan udtage et stort areal af ikke-værdifuld landbrugsjord i et nitratfølsomt indvindingsområde med særlige drikkevandsinteresser. Sidstnævnte ligger SF stor vægt på i udpegningen.

2. Jeg mener ikke, at landskaberne ved de tre projekter er velegnede, og det ændrer sig ikke. Ligeledes vil projekterne i Nimtofte og Ridsegård være en ‘mavepuster’ til den gode udvikling, som de nærliggende lokalsamfund har oplevet i de seneste år. Derfor vil SF kæmpe imod disse projekter, skulle de komme på tale igen.

3. Margrethelund er bestemt værd at overveje, og det kræver naturligvis en forundersøgelse inden eventuel igangsætning i 2023. Jeg er glad for, at projektet er med, så vi ikke bare går med ‘det første det bedste’, men overvejer alle muligheder og siger ja eller nej derefter.

4. Det vil jeg ikke kommentere som byrådsmedlem. Det har vi andre instanser til.

5. Det er svært at vide, hvordan sådan et direktiv havde været udformet i den kontrafaktiske situation. Jeg ved dog, at det ikke kan erstatte den lokale planlægning, som vi som lokalpolitikere er valgt til at sætte en retning for. Med den seneste proces (tummelumsk eller ej) har vi efter min mening fået valgt nogle egnede placeringer med de mange input fra borgere og forvaltning. Måske havde et direktiv afskåret nogle projekter fra starten, men det havde ikke hjulpet os meget med at finde de rigtige placeringer.

6. Formuleringerne kunne sagtens være skarpere, men indholdet er jo, at der skal være god tid til at borgere, politikere og forvaltning kan mødes, sende høringssvar og arbejde med forslagene samt at projekterne ikke kun tilgodeser opstillerne, men at der også leveres tilbage til lokalsamfundene. Det skal vi som politikere også være med til at sikre gennem den grønne pulje.

Michael Mikkelsen (løsgænger). Pressefoto

Michael Mikkelsen (Løsgænger)

1. I min optik var Mesballe og Høegholm begge mine førstevalg - såfremt der skal opstilles solceller. Mesballe fordi der ikke er ret mange naboer til dette projekt, og tildels fordi der ikke er langt til den rette strømmæssige infrastruktur. Endelig er Mesballe på store dele af projektet omkranset af skov, hvilket minimerer indkigsgener.

2. Ja de er endegyldigt skrottet for mit vedkommende. De kommer ikke i spil igen, fordi der er betydelige mængder af høringssvar, der er entydigt negative i forhold til natur og negative visuelle hensyn. Særligt for Ridsegaard og Nimtofte er det for nært på byområder. Bjørnholm-projektet ville blive placeret i et visuelt smukt og kuperet landskab, hvilket jeg ikke kan se det rimelige i. Jeg er i øvrigt ret tryg ved den enighed, der er blandt partierne i forhold til, om de tre projekter nu er endegyldigt ude.

3. Jeg har været forbi Margrethelund-projektet og med egne øjne og set det. Ud fra min vurdering er det med flere længder det mest optimale placeringsområde, jeg overhovedet har set indtil nu, altså også bedre end de 8 oprindelige projekter. Derfor betød det meget for mig, at det kan komme i forhøring i 2022, og dermed komme i spil i den videre fremtidige planlægning i næste byrådsperiode.

4. NRGi er vores alle sammens energileverandør og også Syddjurs Kommunes. NRGi er også rådgiver for kommunen på andre områder, og jeg er helt tryg ved, at vi har fået og får en god rådgivning. Der er jo også tale om forskellige afdelinger inden for NRGi, så jeg ser ikke nogen problemer i dette.

5. Ingen tvivl om at der sagtens kunne have været mere statslig planlægning på solcelleområdet, og jeg ved, at mange har følt denne mangel. Præmissen var nu engang, at der ikke var en statslig retning, og lokalplanlægning er udlagt til kommunerne. Havde der været statslig retning på antal og placeringer, havde vi ikke endt, hvor vi er for nuværende. Savnet af statslig retning har jo især spillet ind, når vi har skullet vurdere antallet af parker, og så ville jeg gerne have haft mulighed for at kunne samarbejde med nabokommunerne om det her, fordi der er så store arealer i spil også i nabokommunerne.

6. For mig var det vigtigt at udtrykke en retning for forvaltningen og aktørerne, at der skal ske borgerinddragelse i forbindelse med planlægningen af de evt. kommende solcelleprojekter. Der bliver spurgt ind til om formuleringerne er for vage og ja det er de nok, men jeg fandt, at det var det vi kunne blive enige om, da vi forhandlede om det i PUK-udvalget. Meningen er, at aktørerne skal forstå, at politikerne har forventninger om, at man i fællesskab skal finde løsninger lokalt.

Læs også

Del artiklen