Solcelleprojekter: Michael Stegger bliver muligvis erklæret inhabil af byrådet

Syddjurs Kommunes jurist vurderede forud for det seneste Økonomiudvalgsmøde, at Socialdemokratiets gruppeformand Michael Stegger er inhabil og ikke kan være med til at tage stilling til, hvilke solcelleprojekter, der skal nyde fremme i Syddjurs Kommune.

Artiklens øverste billede
Byrådet vurderer på onsdagens møde Michael Steggers habilitet, når Byrådet skal trække af på solcelleprojekterne. Arjkivfoto.

Kommer et mangeårigt venskab, der rent faktisk går tilbage til dagplejetiden til at forhindre Socialdemokratiets gruppeformand Michael Stegger i at være med til at træffe beslutning om, hvilke solcelleprojekter, der skal lokalplanlægges i Syddjurs?

Byrådet afgør ved mødestart onsdag, om Michael Stegger skal erklæres inhabil - i øvrigt gælder det samme SFs Helle Røge.

I forvejen er Venstre medlemmerne, Claus Wistoft og Else Marie Høgh, forment adgang til byrådssalen, når solcelleprojekterne er på dagsordenen.

Lars Bugge og jeg har kendt hinanden siden dagplejen, og vi ses fortsat flere gange årligt. Det venskab vil jeg bestemt ikke sætte over styr

Michael Stegger

Førstnævnte fordi han er medudvikler af et projekt ved Kolind. Else Marie Høgh grundet familiemæssige omstændigheder i forbindelse med projektet ved Karlby, der i øvrigt er blandt de tre projekter som både Udvalget for plan, udvikling og kultur og Økonomiudvalget har indstillet til det samle byråd om at give dødsstødet.

Et byrådsmedlem kan ikke selv erklære sig inhabil. Det kan kun Byrådet. Det skal man holde sig for øje.

Margrethelund-projektet

Michael Stegger deltog ikke i Økonomiudvalgets behandling af solcelleprojekterne forleden.

Han havde på forhånd forhørt sig hos Syddjurs Kommunes juridiske sagkundskab, der vurderede ham til at være inhabil.

Forklaringen er følgende:

Michael Stegger har siden førskolealderen været nære venner med Lars Bugge Wenzel Jensen. Denne er involveret i solcelleprojektet ved Margrethelund, som er kommet med i 12. time i rækken af potentielle solcelleprojekter.

Margrethelund-projektet var ikke med blandt de otte projekter i den første bunke, som alle er blev screenet og set efter i sømmene af Syddjurs Kommunes specialister i embedsværket.

Flere politikere har imidlertid talt varmt for Margrethelund-projektet efter, at det blev en del af den politiske dagsorden. Så varmt, at flere vurderer til at have den bedste beliggenhed af alle. Derfor er det rykket frem i rækkerne.

Projektet er sat i søen af ejerne af nabogårdene Kragelund, Ove Wenzel Jensen, og Frederikslund, Mikal Kjeldsen.

Førstnævnte er 85 år, og derfor er det sønnen, Lars Bugge Wenzel Jensen., som har været mastermind på projektet sammen med Mikael Kjeldsen.

Det passer fint med et forestående generationsskifte på Kragelund.

»Da projektet ved Margrethelund kom med på listen, henvendte jeg mig selv til kommunens jurist og bad hende om at afgøre min habilitet,« fortæller Michael Stegger.

»Lars Bugge og jeg har kendt hinanden siden dagplejen, og vi ses fortsat flere gange årligt. Det venskab vil jeg bestemt ikke sætte over styr,« fortæller han.

»Vi mødes for det meste sammen med andre til fodbold, julefrokost og andre sociale arrangementer. Da vi begge har meget tid i bilen, ringer vi også ind i mellem og taler sammen om hvordan det går med familien og vores fodboldhold osv.,« skriver Michael Stegger i en mailkorrespondance med Syddjurs Kommunes jurist, som Lokalavisen har fået lov til at læse.

Lars Bugge har via Michael Stegger oplyst til Syddjurs Kommunes jurist, at varetager dialogen med relevante personer vedrørende solcelleprojektet, da hans far på 85 år ikke kan overskue det – og som led i et kommende generationsskifte. Endvidere har han oplyst, at faderen ejer jorden, og at opkøb er aktuelt, såfremt projektet vedtages.

Kommunens jurist har på baggrund af oplysningerne vurderet, at Michael Stegger er inhabil.

Hendes begrundelse er følgende:

»Den første del af vurderingen går på, hvorvidt venskabet mellem Michael Stegger Jensen og Lars Bugge kan falde ind under opsamlingsbestemmelsen i forvaltningsloven.

Forvaltningslovens § 3, stk.1, nr. 5 beskriver en opsamlingsbestemmelse for så vidt angår inhabilitet.

Generelt handler opsamlingsbestemmelsen om, at der kan være tale om inhabilitet, hvis der – ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4 – foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

»Ud fra de foreliggende oplysninger, anser Administrationen den beskrevne venskabsrelation som nær, da Michael Stegger Jensen selv betegner Lars Bugge som en af Michaels bedste venner den dag i dag,« skriver juristen tilbage til Michael Stegger.

Afslutningsvis er det derfor Administrationens anbefaling, at du erklærer dig for inhabil i behandlingen af solcelleprojekterne fra og med på onsdag 16. juni 2021, hvor 1. runde af solcelleprojekterne behandles i Økonomiudvalget. Tilsvarende er anbefalingen, at du ikke deltager i sager om kommuneplantillæg- og lokalplaner, der er af betydning for solcelleprojekternes gennemførelse

Syddjurs Kommunes jurist

Økonomisk interesse

Efter at have vurderet, at venskabsrelationen anses som nær, og at opsamlingsbestemmelsen således kan finde anvendelse, skal det klarlægges, hvorvidt Lars Bugge har en potentiel interesse i projektet af økonomisk karakter.

Kommunens jurist vurderer, at Lars Bugge har en potentiel interesse økonomisk i solcelleprojektet ud fra de oplysninger, han har givet til Michael Stegger.

«Afslutningsvis er det derfor Administrationens anbefaling, at du erklærer dig for inhabil i behandlingen af solcelleprojekterne fra og med på onsdag 16. juni 2021, hvor 1. runde af solcelleprojekterne behandles i Økonomiudvalget. Tilsvarende er anbefalingen, at du ikke deltager i sager om kommuneplantillæg- og lokalplaner, der er af betydning for solcelleprojekternes gennemførelse.,« lyder juristens anbefaling til Michael Stegger.

Spørger Byrådet

Borgmester Ole Bollesen (S) erkender, at sagen er speget.

»Det er vigtigt at forstå, at vores jurist naturligvis forsøger at tage alle mulige forbehold i sin vurdering af juraen i sagen af hensyn til Michael Stegger. Det skal hun selvfølgelig gøre,« siger Ole Bollesen.

Borgmesteren forventer, at han på temamødet, der er lukket, forud for byrådsmødet vil diskutere sagen med det samlede Byråd.

»Herefter indleder vi den åbne del af byrådsmødet med, at Michael Stegger får lejlighed til at spørge Byrådet, om et flertal betragter ham som værende inhabil. Det samme gælder i øvrigt Helle Røge (SF),« siger borgmesteren.

I tilfældet Helle Røge (SF) gælder det solcelleprojektet Sophie-Amaliegaard Energi- & Naturpark ved Clausholm Gods..

Helle Røge har et familiemedlem (datter), der bor tæt på projektet og vil kunne søge økonomisk erstatning i form af en årlig skattefri kompensation.

Derfor har Helle Røge, langt ude, en økonomisk interesse i projektet.

Læs også

Del artiklen