Budget 2022: Bliv klogere tirsdag aften i Kolind+

Syddjurs Byråd er torsdag og fredag samlet til budgetseminar, hvor samtlige 27 byrødder får overblik, prøver grænser af og tager de første livtag med hinanden. Tirsdag er der fyraftensmøde i Kolind+ for politikere, embedsværk og dem, det hele handler om, borgerne.

Artiklens øverste billede

Der er lokalpolitisk komsammen tete-a-tete torsdag og fredag, hvor Byrådet er samlet til det årlige budgetseminar, som traditionelt markerer 1. etape i budgetforhandlingerne.

Politikerne får weekenden til at drøvtygge de to dage weekenden over, før der venter et fyraftensmøde i Kolind+ tirsdag 14. september klokken 17-19.

Møder du ikke op fysisk, kan du følge en direkte transmission på din skærm. Mødet streames nemlig til Facebook og kommunens hjemmeside.

På mødet gennemgår kommunaldirektør Rasmus Møller de forudsætninger som er hele grundlaget for næste års budget, dernæst bliver der paneldebat mellem de politiske partier og slutteligt kan borgerne stille spørgsmål og diskutere med politikerne.

Efter mødet vanker der en sandwich og noget væde til at falde ned på.

Tilmelding er påkrævet ved fysisk fremmøde på www.syddjurs.dk/budget2022.

Byrådet førstebehandler næste års budget 22. september og vedtager det ved 2. behandlingen 13. oktober.

15. oktober er lovgivningsmæssigt skæringsdatoen for at have budgettet i hus.

Kort om budgettet

Det kommunale budget skal balancere. Det vil sige, at indtægter og udgifter skal være lige store. Når alle udgifter og indtægter er budgetteret, bringer skatteindtægterne årsbudgettet i balance.

Budgettet udarbejdes for de kommende fire år, men der er kun taget stilling til det første års skatteudskrivning, ligesom drifts- og anlægsposterne kun er bevilget for det første år. Det vil sige, at det kun er for selve budgetåret, at budgettet er bindende. En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til Økonomiudvalget og de stående udvalg til at kunne afholde udgifter og indtægter.

Seks pejlemærker

Syddjurs Kommunes økonomi har seks pejlemærker at sigte efter (se foto). Formuleringerne er noget højpandet, men pejlemærkerne giver et overblik over, hvad der skal holde kommuneøkonomien på en ret kurs, når det gælder gennemsnitlig kassebeholdning, gældsætning, mål for investeringer (anlæg) og de såkaldte decentrale enheder (skoler, børnehaver etc.) muligheder for at overføre henholdsvis over-/underskud til et nyt regnskabsår.

Ud over de seks pejlemærker er der flertal for i Byrådet, at man vil overholde de kommuneaftaler, der er indgået mellem de 98 kommuners fælles organisation, Kommunernes Landsforening, og Regeringen med hensyn til rammerne for service, anlæg og skat.

Centrale begreber er serviceramme og anlægsramme.

Når der hvert år laves en økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på service i det enkelte år. Dette kaldes et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, udløser det en sanktion fra staten (regeringen), som kommunerne kommer til bære solidarisk.

Tilsvarende gælder det for anlæg.





Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen