150 års jubilæum: Kan Metals forbundsformand finde den røde tråd?

Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen gæster Djursland og Hornslet Hallen i anledning af Socialdemokratiets og arbejderbevægelsens 150 års jubilæum i år.

Artiklens øverste billede
Dansk Metal forbundsformand Claus Jensen har ry for at kalde en spade for en spade. Han er manden på talerstolen i Hornslet Hallen 22. september i anledning af Socialdemokratiets 150 års jubilæum.

Socialdemokratiet kan i år fejre 150 års fødselsdag.

Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af trioen Louis Pio, hans fætter Harald Brix og lærer Paul Geleff som en afdeling af Den Internationale Arbejderforening (Første Internationale) med det formål at varetage den hastigt voksende arbejderklasses interesser.

Det gik ikke stille af i de tidlige år, hvor stifterne måtte kæmpe en ofte ulige kamp med statsmagten.

Statsmagten mente, at foreningens aktiviteter var samfundsskadelige, og ’Den Internationale Arbejderforening for Danmark’ blev derfor tæt overvåget af politiet.

I kapitel 1 i den socialdemokratiske partihistorie kan man altid læse den følgende historie.

Den 5. maj i 1872 indkaldte Pio til en demonstration på den nyopførte Nørrefælled. Formålet var at støtte murerstrejken, så murerne kunne få kortere arbejdstid. Pio spredte informationen om demonstrationen i artiklen ’Målet er fuldt – Lad der ikke komme en eneste dråbe til, eller – det flyder over’.

Politiet så artiklen og valgte at stoppe arbejderbevægelsen. Demonstrationen søndag den 5. maj blev derfor forbudt, og natten før demonstrationen blev de tre ledere fængslet. Arbejderne strømmede alligevel ud til Fælledparken, hvor det kom til konfrontationer med soldater og politi. Begivenheden gik over i historien som ’Slaget på Fælleden’.

I 1873 afsagde Højesteret en dom, der gav Pio fem års fængsel, og Brix og Geleff fik hver tre års fængsel. Samtidig blev arbejderforeningen forbudt. Retten havde ingen beviser, men lederne blev dømt for at opfordre til ødelæggelse af samfundet gennem artikler og taler.

Pio blev løsladt i april 1875 og gennemførte i juni 1876 den første socialdemokratiske partikongres med vedtagelse af det første partiprogram ’Gimle-programmet’. Det krævede bl.a. valgret til kvinder og moderne, sociale reformer.

150 år senere

I løbet af de sidste årtier har partier på kryds og tværs af det politiske spektrum haft bud efter ’arbejderne’.

Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har erklæret sig som ’moderne arbejderpartier’ i en åbenlys udfordring af Socialdemokratiet og partierne på venstrefløjen, som på grund af deres historiske tilknytning til fagbevægelsen tidligere har haft mere eller mindre patent på betegnelsen ’arbejderparti’.

Bag denne udvikling ligger store ændringer i vælgeradfærd over de seneste årtier. I 1966 stemte 81 procent af ’arbejderne’ (forstået som faglærte eller ufaglærte lønarbejdere) på enten Socialdemokratiet eller et venstrefløjsparti. I løbet af de følgende årtier begyndte nogle ’arbejdere’ at søge mod højre, og fra midten af 1990’erne eskalerede denne tendens frem mod folketingsvalget i 2001, hvor flertallet af ’arbejderne’ for første gang stemte borgerligt (dvs. på partier til højre for Socialdemokratiet) (kilde: KAMPEN OM ARBEJDERNE – ARBEJDERBEGREBETS POLITISKE HISTORIE 1750 - 2017. Margit Bech VilstrupPh.d.-afhandling august 2017. Syddansk Universitet Institut for Historie &Arbejdermuseet.)

Siden har Socialdemokratiet igen fået mere tag i ’arbejderne’.

Det kulminerede ved folketingsvalget 5. juni 2019, hvor Mette Frederiksen overtog statsministerposten med stram udlændingepolitik og et opgør med den velfærdspolitik, som hendes forgænger som formand, Helle Thorning Schmidt stod for i sin statsministertid, som fikspunkter.

Er der bevægelse?

I anledning af 150 års jubilæet har Socialdemokratiet på Djursland planlagt en række arrangementer, der sætter spot på arbejderbevægelsen anno 2021.

Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen læser teksten ved et arrangement i Hornslet Hallen onsdag 22. september kl. 18.30-20.30 og emnet for aftenens oplæg er meget sigende »Danmark som Produktionsland«..

Aktivitetssekretær Carsten Hering fryder sig over, at det er lykkedes at få en af fagbevægelsens helt tunge drenge til Djursland og give sit bud på om arbejderbevægelsen fortsat bevæger sig? Er der en rød tråd i det hele?

»Vi har planlagt i alt seks arrangementer i jubilæumsåret. Vi har allerede afholdt et onlinemøde om Velfærd med gruppeformand Leif Lahn Jensen, og nu kommer så Claus Jensen. Ugen efter er der et foredrag i Grenaa om Socialdemokratiets historie, og forhåbentlig når vi også et par ministre og endnu en central skikkelse fra fagbevægelsen, inden det bliver juletid,« siger Carsten Hering

Arrangementet er for medlemmer af Socialdemokratiet og Dansk Metal, men der er gratis adgang, så også folk uden partibog kan snige sig med.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen