Debat: Lad Grobund gro - men hvorfor sover Syddjurs Kommune?

Artiklens øverste billede
Fra v: Bjarne Jensen, Kari Baklund og Heine Skovbak Iversen. Pressefoto

»Al udvikling starter med, at nogen vælger at gøre noget andet. At nogen tør tænke ud af boksen. At nogen tør begå fejl og drømme stort. Det gør de på Grobund, hvor eksperimenter, drømme, ideer og vilde planer lever i bedste velgående. Endda med udgangspunkt i bæredygtighed.

Folkene bag Grobund har rejst 12 millioner - Vi gentager 12 millioner! - på baggrund af ønsket om at skabe et gældfrit og bæredygtigt liv. Pengene er placeret i en fond bag Grobund. Fonden har brugt en del af pengene på at købe fabrikken på Kaarsbergvej i Ebeltoft og senere også Færgegården.

Mange har allerede besøgt Grobund og oplevet, hvordan projektet folder sig ud. I dag er der mere end 50 CVR-numre samlet på adressen. Nogle af disse tilhører foreninger, men der er omkring 40 virksomheder på Grobund. Det gør Grobund til det største iværksættermiljø i Syddjurs Kommune.

Det har aldrig være en hemmelighed, at Grobund-folket gerne vil bo sammen. Der ligger et stykke jord mellem fabrikken og Færgegården, som er ejet af Syddjurs Kommune. Det skal sælges i udbud, men på trods af positive tilkendegivelser fra byrådet, så er det endnu ikke sket. Fonden bag Grobund har pengene til at købe grunden nu, men venter på 2. år på, at udbuddet kommer. Hvorfor?

Det er klart, at køb af jorden ikke i sig selv åbner for boliger på stedet. Der skal udarbejdes en lokalplan for området. Der er i 1980’erne gravet en kloakledning ned i området, så jorden er som sådan forberedt til, at der skal ske et eller andet på stedet. Nu bliver det rigtig sjovt: Grobund bygger Off Grid-huse på livet løs – altså huse, som ikke skal tilsluttes vand, strøm og afløb. De skal altså ikke bruge kloakledningen til noget, men der svæver en tilslutningsafgift på 2 millioner i luften. Lovgivningen giver mulighed for, at enhver kan søge om dispensation for tilslutning, hvis man behandler sit spildevand på egen grund, og det er præcist, hvad de planlægger at gøre på Grobund!

Vi mener, at Grobund rummer et stort potentiale for Syddjurs Kommune. Vi mener, at Syddjurs Kommune skal være et sted, hvor vi skal rumme mange forskellige måder at indrette sin tilværelse på.

I slutningen af sommeren besøgte vi Grobund og fik en rundvisning. Vi fik set fællesarealer, værksteder, festlokaler, byggepladser og talte med nogle af de virksomheder, som har valgt at være en del af iværksættermiljøet på stedet.

Vi mener, at Grobund rummer et stort potentiale for Syddjurs Kommune. Vi mener, at Syddjurs Kommune skal være et sted, hvor vi skal rumme mange forskellige måder at indrette sin tilværelse på. Et sted, hvor små virksomheder skal have lov til at være små, indtil de måske skal være store, og hvor der skal findes veje, så alternative boformer kan lykkes.

Hvem er det, der har foden på bremsen? Hvorfor er jorden ikke sendt i udbud? Hvorfor er der ikke allerede gang i de indledende øvelser for udarbejdelse af en lokalplan?

Hvis vi ikke rykker nu, så er der et lignende projekt i Middelfart kommune, hvor kommunen har at valgt at gå ind som aktiv sparringspartner. Vi synes, at de gode kræfter skal holdes her i Syddjurs kommune.

Vi Radikale siger; Lad Grobund vokse og blive et levende eksperimentarium for innovation, iværksætteri og bæredygtig byggeri.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.