Drikkevand: Rester af sprøjtegifte fundet i 30 boringer i Syddjurs de seneste fem år

Siden 2016 er der fundet rester af sprøjtegift i 30 procent af drikkevandsboringerne i Syddjurs Kommune, viser ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklens øverste billede
Fra 1. januar 2021 blev Karlby og Skørring Vandværker sammenlagt med Hornslet Vandværk. Vandværket i Hornslet har kig på en ny kildeplads i Sophie-Amaliegård skoven vest for Hornslet og har fået kommunens velsignelse til projektet.På billedet Steen Christensen, formand for Hornslet Vandværk (tv.) og Søren Ø. Jensen, den sidste formand i Karlby Vandværks nu afsluttede historie. Foto: Lars Norman Thomsen

Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Desværre er det truet af sprøjtegifte, og i de senere år har næsten alle kommuner fundet rester af gift i vandværkernes drikkevandsboringer. Og her er Syddjurs Kommune ingen undtagelse.

Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter deres målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Jupiter er GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Databasen er den fællesoffentlige database på området og indgår i Danmarks Miljøportal.

Databasen er offentlig tilgængelig.

I perioden 2016 til september 2021 har vandværkerne undersøgt 101 aktive drikkevandsboringer i Syddjurs. Her er der fundet sprøjtegiftrester i 30 af boringerne svarende til 30 pct. – heraf ni over grænseværdien.

Når vandværkerne finder giftrester i drikkevandsboringerne, bliver der målt, hvor meget gift der er i vandet. Hvis mængden af gift overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og ender derfor ikke i vores vandhaner, medmindre vandværkerne er tvunget til at fortynde det forurenede drikkevand.

Lige nu ser det nogenlunde ud i Syddjurs. Der er kommuner, som er langt værre stillet end os

Kim Lykke Jensen (SF), formand for Udvalget for natur, teknik og miljø

Kedeligt rekordår

Det nye udtræk, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget, viser samtidig, at der aldrig før er fundet så mange giftrester i de danske vandværkers drikkevandsboringer som i år.

Fra 1. januar til 6. september 2021 er der indberettet 1.355 analyser fra aktive drikkevandsboringer rundt om i landet. De indberettede målinger fra årets første otte måneder bekræfter herved, at 2021 vil slå rekord i flest aktive drikkevandsboringer med pesticidfund.

I alt er der konstateret pesticidfund i 63 pct. af målingerne fra i år, og i 14 pct. af prøverne er grænseværdien overskredet. Og det vækker bekymring i Danmarks Naturfredningsforening.

»De her tal er alarmerende læsning. De understreger endnu en gang behovet for politisk handling. Heldigvis ligger en af løsningerne lige for. Vi skal beskytte de områder, hvorunder vores grundvand dannes, så vi ikke anvender pesticider her. De jorde kan så enten omlægges til økologisk jordbrug eller til natur. Vi er nødt til at bremse tilgangen af stoffer til jorden, som på sigt kan havne i vores drikkevand,« udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en kommentar til undersøgelsen.

På top 3

Kim Lykke Jensen (SF), formand for Udvalget for natur, teknik og miljø, siger til Adresseavisen, at på hans personlige liste over de vigtigste politiske temaer, er standarden for drikkevandet nu og i fremtiden på top 3.

»Lige nu ser det nogenlunde ud i Syddjurs. Der er kommuner, som er langt værre stillet end os,« siger Kim Lykke Jensen.

Udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF) har en okay forventning til, at borgerne i Syddjurs kan tappe rent drikkevand i vandhanerne i fremtiden, selvom fortidens synder vil komme mere og mere til overfladen i de kommende år. Pressefoto

Han anfægter ikke tallene fra Danmarks Naturfredningsforening, men siger:

»Der er heldigvis sket noget godt siden 2016, hvor der er blevet løst en række akutte problemer. Det gælder for eksempel i Karlby, Skørring og Lime, hvor man nu får vand fra henholdsvis vandværket i Hornslet og Aqua Djurs efter, at der var konstateret problemer med sprøjtegifte.«

Fortidens synder

Byrådet vedtog i august 2021 en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2021-2025.

Formålet med Indsatsplanen er at sikre grundvandsbeskyttelsen i de geologisk sårbare indsatsområder. Inden for disse områder har kommunens embedsværk vurderet, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre de fremtidige grundvandsressourcer

»Jeg tror dog, at fortidens synder vil komme mere og mere op til overfladen i kommende år,« vurderer udvalgsformanden.

I Danmark har man gennem over 60-70 år brugt flere hundrede stoffer og produkter som sprøjtemidler. Dertil er der mange tusinde nedbrydningsprodukter, som i dag kan udgøre et problem for både private og offentlige vandboringer og og dermed i sidste ende folkesundheden.

»Vi kommer formentlig til at opleve flere eksempler på, at der bliver fundet sprøjtegifte, som har rod i vores fortid. Ikke mindst også fordi analysemulighederne hele tiden bliver så meget bedre.«

Chloridazon

Et af de stoffer, der er dukket frem, er nedbrydningsprodukter af chloridazon. Chloridazon er et pesticid, der i stor stil blev sprøjtet og strøet ud over roemarker mellem 1965 og 1980. I 1996 blev stoffet forbudt.

»Chloridazon kender vi udmærket til i Syddjurs fra de områder, hvor man tidligere intensivt dyrkede roer,« siger Kim Lykke Jensen.

Han ser alligevel optimistisk på fremtiden, når han gør det samlede regnestykke op.

»Nok skal vi følge området tæt og være bekymrede, men vi er også i stand til at løse problemerne. Vi har for det første en rigtig god vandværksstruktur i Syddjurs, hvor flere af vandværkerne samarbejder, og det kommer vi til at se mere af i fremtiden.«

»For det andet lukkes boringer, når der er konstateret problemer og rykkes andre steder hen. Vi er begunstiget af, at en stor del af Syddjurs dækket af skove. Skove er gode for vandmiljøet. Danmarks reneste grundvand ligger under skovene.«

Skovene beskytter grundvandet mod forurening - blandt andet fordi skovbruget kun bruger lidt gødning og pesticider, set i forhold til landbruget.

Aktuelt modtog Syddjurs Kommune i foråret 2021 en ansøgning fra vandværkerne i Hornslet og Rønde om etablering af en ny undersøgelsesboring for at opnå kendskab til grundvandsressourcen i et område i Sophie-Amaliegård skoven vest for Hornslet.

Det skete med henblik på at etablere et nyt vandværk og en ny kildeplads. Den ønskede indvindingsmængde er 50.000 m3.

Et samlet byråd godkendte på byrådsmødet i maj 2021 ekspropriation til etableringen af den nye kildeplads.

Læs også

Del artiklen