KV21: Syddjurs hæver stemmen overfor sofavælgerne

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017 endte på 70,8 pct. på landsplan. I Syddjurs sneg den sig op på 73,83 procent. Kan 'Stem Med' kampagne bringe den op over 75 procent ved det kommende valg?

Artiklens øverste billede
Projektleder Maja Laasholdt Friberg med noget af materialet til Stem Med' kampagnen i Syddjurs de kommende uger. Pressefoto

Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste stemmeprocent.

Den generelle stemmeprocent faldt dog en smule fra 85,9 pct. i 2015 til 84,6 pct ved Folketingsvalgt 5. juni i 2019. I Rudersdalkredsen var der – som tidligere – procentmæssigt flest, der satte deres kryds. I 2019 var det 90,3 pct. Hvis man sammenligner kommunerne, var der flest, der stemte i Allerød. Her var stemmeprocenten på 91,4.

Den laveste stemmeprocent var denne gang i Lolland-kredsen, der omfatter Lolland Kommune. Her stemte 77,4 pct. af vælgerne.

70,8 procent af vælgerne deltog i 2017 i valget til landets 98 byråd, og 70,7 procent afleverede deres stemme til valget til landets 5 regionsråd.

Det er cirka et procentpoint lavere i forhold til for fire år siden.

Borgerpligt?

Men er det ligefrem en borgerpligt at stemme til det kommende kommunalvalg.

Juridisk er det ikke jo en pligt i Danmark at stemme, ligesom det er i for eksempel Belgien.

Man får meget forskellige svar efter, hvem man spørger.

Der er de, som hævder, at i et demokrati er det både en gave, en moralsk pligt og en etisk fordring at gå til stemmeurnerne, mens andre anfægter det synspunkt.

For eksempel Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d., Københavns Universitet, som i flere omgange har, at din stemme faktisk ikke er særlig vigtig.

»Faktum er jo, at hvis det alene er udfaldet, man er interesseret i, er den marginale stemme faktisk ikke spor vigtig. Man skal lede meget længe efter konkrete eksempler på, at en enkelt vælger har afgjort et valg, og de fleste af dem, man kan finde, vil være ekstreme, exceptionelle og anekdotiske. Og samtidig har mange af dem været relativt uvigtige afgørelser – om det har været den ene eller den anden kandidat fra et parti, der er blevet valgt til en kommunalbestyrelse osv.,« skrev han i en kronik i Berlingske Tidende i januar 2019.

’Stem Med’

Der er lige nu masser af kampagner i gang for at få folk - sofavælgere og andre med magneter i bagdelen -hevet til stemmeurnerne tirsdag 16. november til kommunal,- regional,- og ældrerådsvalget.

Årets kampagne hedder ’Stem Med’.

Bag kampagnen står KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Boligministeriet.

Syddjurs Kommune er hoppet med på vognen.

Kampagnen består af et mix af digitale og printede elementer via forskellige kanaler, og i løbet af den kommende tid ophænges bl.a. plakater på institutioner og biblioteker, ligesom Syddjurs Kommune rykker ud med en valgbus på en række lokationer, hvor vælgerne kan brevstemme inden selve valgdagen.

Det allerførste mobile valgsted i Syddjurs var torsdag 21. oktober placeret ved Djurs Sommerland, hvor projektleder Maja Laasholdt Friberg og et par kolleger stod klar på busparkeringen ved parken fra om formiddagen med valgbussen.

I faktaboksen fremgår, hvor Maja Laasholdt Friberg og co. tørner ud de kommende uger og råber ’ Stem Med’.



Læs også

Del artiklen