Naturstyrelsen vil nedrive det historiske Toldstedet ud for Nappedam

Kim Lykke Jensen (SF), formand for Udvalget for natur, teknik og miljø, er lodret imod at opfylde Naturstyrelsens ønske. Også selv om konsekvensen bliver, at Syddjurs Kommune skal lave en bevarende lokalplan.

Artiklens øverste billede
Toldstedet som det ser ud i dag på en novemberdag i 2021. Foto: Stefan Broxgaard

Naturstyrelsen har ansøgt Syddjurs Kommune om tilladelse til at måtte nedrive Toldstedet på Molsvej 36 ud for Nappedam.

Bygningerne står i dag tomme og forfaldet er til at få øje på i de ellers meget smukke og naturskønne omgivelser, der lige nu er klædt i gul-brune efterårsfarver.

Toldstedet er historisk, og historien knytter sig til Nappedam Havn, der i dag alene er en lystbådehavn.

Havnen opstod i Andelstiden, hvor de initiativrige Mols-bønder ønskede bedre transport af varer og produkter til og fra Mols.

I 1874 stiftede bønderne sammen med førende Århus-købmænd Århusbugtens Dampskibsselskab, snart med tre dampskibe og anløb fem steder på Mols, heriblandt Nappedam. Det nuværende havnehus er en skalmuret rest af det gamle pakhus, og molen ud fra huset er resten af den oprindelige anløbsbro. Det lille hus i skovkanten, Toldstedet, var bolig for en tolder, der skulle sikre statens afgift (told) på alle indgående varer (den tids moms).

Set fra Stefan Broxgaards drone tager det tidligere toldsted ud for Nappedam sig sådan ud. Foto: Stefan Broxgaard

Klart nej

Adresseavisen har spurgt Kim Lykke Jensen (SF), formand for Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM-udvalget), om det virkelig kan passe, at han vil være med til at opfylde Naturstyrelsens ønske?

»Det kan bestemt ikke passe. Jeg er lodret imod. Det er jeg af åbenlyse årsager i forhold til stedets historie,« forsikrer han.

»Jeg synes, at nedrivningsansøgningen vidner om en manglende forståelse hos Naturstyrelsen for områdets særlige kulturhistoriske værdi og betydning for lokalområdet. Jeg vil derfor anbefale udvalget, at vi giver afslag på ansøgningen - velvidende, at konsekvensen er, at det skal udarbejdes en bevarende lokalplan..«

Bevarende lokalplan

En bevarende lokalplan er en lokalplan, som tager særligt højde for bevaringsværdige bygninger og helheder.

En bevarende lokalplan kan eksempelvis stille krav til fremtidige ombygninger eller ved bestemmelser for arealanvendelse omkring bevaringsværdige bygninger og helheder.

Forarget Bertram Mikkelsen

Klaus Bertram Mikkelsen, Thorsager, tidligere mangeårig medlem af det hedengangne Rønde Byråd og ligeledes vikar i flere omgange i Syddjurs Byråd for den nu forhenværende Borgerlisten, skriver til Adresseavisen, at han er forarget over Naturstyrelsens holdning til Toldstedet.

»For mig er det helt utroligt, at en statsinstitution som Naturstyrelsen kan forvalte vores lokalhistoriske arv på den måde, som det er sket i dette tilfælde, hvor Naturstyrelsen ved årelang manglende vedligeholdelse lader en af egnens historiske bygninger forfalde, så man til sidst ”opfylder betingelserne” for at kunne henvise til, at bygningen er så forfalden, at det er mest hensigtsmæssigt at nedrive den,« lyder Klaus Bertram Mikkelsens kritik.

Han har været bekendt med Naturstyrelsens holdning gennem nogen tid. Det fik ham til at henvende sig til bl.a. foreningen BLIS (By- og Landskabskultur I Syddjurs), som har til formål hos befolkning og myndigheder at skabe interesse og arbejde for bevaring af kommunens værdifulde byer, bygninger og landskaber.

BLIS er fuldt ud enige med Klaus Bertram Mikkelsen efter at have taget Toldstedet, registreret som Bevaringsværdig med SAVE værdien 4, nærmere i øjesyn.

SAVE (Survey of Architectural Values in theEnvironment) er en metode til at kortlægge,registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger

»Vi kan konstatere at ejendommen fremstår i et begyndende forfald, men dog ikke uopretteligt. Ejendommen har facader i røde teglsten, grønne vinduer og et teglhængt rødt tag. En nyere tilbygning skæmmer dog helhedsindtrykket af det fine hus. Der ses ikke umiddelbare tegn på basale konstruktive svigt, og ydervæggen i tegl fremstår i rimelig stand. Det vil således efter BLIS’ opfattelse være muligt at bevare og renovere ejendommen, og på denne måde sikre Toldstedet som et helt afgørende element i egnens historiske kontekst,« skriver BLIS til Syddjurs Kommune.

En skurk

Klaus Bertram Mikkelsen kritiserer Naturstyrelsen for at have forsømt at sætte bygningerne i fornøden stand, så de kunne udlejes.

»Huset er dog ikke dårligere end det nemt kan istandsættes og udlejes eller sælges. NTM-udvalget og Byrådet bør IKKE give nedrivningstilladelse i dette tilfælde.«

»At private kan have økonomisk svært ved at holde gamle bygninger ved lige er forståeligt, men det er en anden vurdering, når der er tale om statsinstitutioner og kommunale midler. I dette tilfælde kan det nok ende med, at det rent faktisk er økonomiske overvejelser som bliver dødsstødet for Toldstedet. Naturstyrelsen slipper derved for istandsættelse og Syddjurs Kommune slipper for lokalplanudarbejdelse,« anfører en skeptisk Klaus Bertram Mikkelsen.

Naturstyrelsens ansøgning om nedrivningstilladelse behandles i NTM-udvalget tirsdag 9. november.

Kim Lykke Jensen har udtrykt sin klare holdning. De øvrige medlemmer af udvalget er: Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Anita Søholm (A), Mette Foged (Å) og Ebba Grethe Møgelvang (DF).

Udvalget har tidligere skullet forholde sig til gamle bygninger, som bl.a. BLIS har fremhævet som bevaringsværdige, for eksempel Kolind Præstegård. Her har udvalget været klare i spyttet og markeret en præcis kulturhistorisk og kulturpolitisk holdning.

Læs også

Del artiklen