Inklusion: Hvordan får vi den bedste model i Syddjurs?

En moderat tilhænger af den nuværende inklusionsmodel i Syddjurs og en arg modstander fortæller her, hvordan de ser på fremtidens muligheder for vellykket at inkludere hovedparten af skolebørn i kommunen på en folkeskole i deres nærmiljø.

Artiklens øverste billede
Michael Aakjær. Pressefoto

Inklusion var en af de politiske dagsordener som fik en yderst lemfældig behandling på sidste uges vælgermøde i Knebel, hvor det føg gennem luften med synspunkter og kommentarer helt uden mål og med.

I lang tid, faktisk før det nuværende byråd havde første arbejdsdag 1. januar 2018, har der været politisk konsensus om synet på inklusion i folkeskolen.

I Syddjurs har politikken bygget følgende grundpiller:

  • Folkeskolerne skal forsøge at inkludere langt flere børn end tidligere i deres nærmiljø på den skole, der ligger tæt på deres bopæl. Samtidig skal lærernes viden om opgaven løbende opgraderes, så de kan tackle situationen.
  • Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
  • Et økonomisk incitament til skolelederen: Hvis du sender et barn til Pindstrup Skole, koster det dig 300.000 kroner – pengene følger barnet.

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen har altid været lodret imod den nuværende måde at lave inklusion på i Syddjurs, mens Socialdemokratiet har bakket den op. Partiets medlem af Udvalget for Familie og Institutioner, Michael Aakjær, har dog under valgkampen i flere indlæg markeret, at der er bevægelse hos både ham selv og partiet.

Jesper Yde Knudsen. Pressefoto

Godt nok, men ...

Adresseavisen har bedt de to politiske kombattanter om at forholde sig til en række grundlæggende spørgsmål, når det handler om inklusion i folkeskolen og ikke mindst forståelsen.

- Hvad er styrkerne ved den nuværende inklusionsdagsorden?

MAA: »Inklusion handler om at der er/skal være plads til alle børn, at der tages hensyn til alle og at børnene undervises efter deres individuelle forudsætninger. 154 børn kommer ikke i skole i Syddjurs. Det er bekymrende. Derfor er det relevant at få dialogen, når der sættes spørgsmålstegn ved, om den måde som vi forvalter inklusion på, er god nok.«

JY: »I Enhedslisten er vi store tilhængere af, at så mange børn som muligt får mulighed for at gå på den lokale skole sammen med de andre børn fra lokalområdet. Men det kræver, at den lokale skole har ressourcer og kompetencer til at opfylde barnets behov.«

- Hvem er det i Syddjurs, der udgør visitationsudvalget, når der skal tages stilling til, om et barn skal visiteres til specialskole?

MAA:
»Mig bekendt er der ikke et stående visitationsudvalg til specialskole i Syddjurs. Der er et specialpædagogisk team og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) der understøtter processen, men jævnfør lovgivningens §4 er skolens leder den, der træffer beslutning om specialpædagogisk bistand. Derfor har skolens leder en helt central rolle i visitationen. Det har PPR også i og med, at de udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering, en PPV til lederen.«

JY: »I realiteten er det skolelederen, der alene tager afgørelsen.«

Økonomisk incitament

- Hvorfor er der i modellen indbygget et incitament til skolelederen om, at han/hun må afgive 300.000 kroner til specialskolen, når et barn visiteres hertil? Accepterer I synspunktet, at det kan få en skoleleder til at undlade at sende et barn til Pindstrup, fordi hans økonomiske korthus på skolen vælter?

MAA: »Det er for at stimulere de enkelte skoler til selv at opbygge kompetencer på skolerne til at håndtere de børn, der hører til distriktet. Det er svært i og med at børn er så forskellige, som de er. Derfor kan der være skoler, hvor der stilles større krav til rummelighed og fleksible undervisningsformer end andre. Og det kan presse de enkelte skoler. Derfor skal vi evaluere modellen for derved at finde løsninger på, at det ikke sker. Så, ja jeg accepterer at synspunktet findes, men jeg mener godt nok ikke, at det ønskeligt hvis økonomien alene fordrer, at elever ikke får det optimale undervisningstilbud.«

JY: »Det er jo indført for at afskrække skolelederen fra at visitere børn til specialskole. Enhedslisten stemte som det eneste parti i Byrådet imod, og vi går til valg på at afskaffe betalingen. Det er et urimeligt valg at sætte skolelederen overfor, det bør udelukkende være hensynet til barnet der er i centrum.«

Mistrivsel, et højt bekymrende fravær og skolevægring der er et resultat af den fejlslagne inklusion i Syddjurs er forfærdeligt for det enkelte barn og dets familie, men det er også rigtigt dårligt for økonomien i Syddjurs

Jesper Yde Knudsen

- Hvad betyder det, at det er barnets tarv, der er udgangspunktet, når det skal afgøres, hvor barnet har bedst af at gå i skole?

MAA: «Det betyder forhåbentligt, at der vælges den form for undervisning og det sted at undervise, der har kompetencerne til at håndtere barnets individuelle forudsætninger for læring.«

JY: »Det bør udelukkende være, hvad der er bedst for barnet der afgør, hvor barnet skal gå i skole. Hvis ikke man følger, hvad der er bedst for barnet, risikerer man mistrivsel og bekymrende fravær. Det er både problematisk, for de børn der ikke trives, men også for alle de andre børn i klassen.

- Ambitionen var tidligere, at Pindstrupskolen (kommunens specialskole) skulle have en størrelse på cirka 80 børn. Hvorfor går der fortsat over 100 børn på skolen? Hvorfor er det en succes, når vi taler inklusion?

MAA: Det handler ikke kun om antal. Det er vigtigt, at det er barnet der er i centrum. Jeg ser helst, at de enkelte folkeskoler kan varetage alle børn i skoledistriktet. Det kræver, at der er faglighed og ressourcer til at håndtere de individuelle forudsætninger som børnene måtte have. Det tager tid at opbygge de kompetencer, de kommer ikke ”over night”.«

JY: »Det er rigtigt at forligspartierne bag Budget 2020 forventede ca. 80 børn på Pindstrupskolen, og det var inklusive de børn, der allerede var blevet hjemtaget fra andre specialskoler. At vi alligevel i dag har langt flere elever på Pindstrupskolen, er jo et tegn på at kombinationen af voldsomme nedskæringer og økonomiske incitamenter mod visitation til specialskole ikke har været opskriften på en succesfuld inklusion i Syddjurs.«

154 børn kommer ikke i skole i Syddjurs. Det er bekymrende.

Michael Aakjær

Den bedste model?

- Hvordan vil den optimale inklusionsmodel se ud set fra dit synspunkt?

MAA: »Jeg så gerne, at der var et fagligt velkvalificeret visitationsudvalg - gerne med forskellige fagligheder - der mødes sammen med skolens leder og forældrene og varetog visitationen. Men lovgivningsmæssigt kommer vi ikke uden om, at skolelederen har et afgørende ord. Et fagligt bredere forum vil kunne får styr på, hvorledes inklusion tackles, men også hvad og hvornår der gøres noget andet, hvis den ikke lykkes i folkeskolen.«

JY: »En optimal inklusion starter langt tidligere end skolen. Vi skal have styrket den tidlige indsats med sundhedsplejen, specialpædagogisk team og daginstitutioner. Vi skal lægge langt større vægt på mental sundhed og trivsel hos vores børn og vi skal have mindre fokus på overflødige test og karakterer. Skolerne skal have ressourcer og personale med kompetencer til at give det tilbud der passer til barnets behov. Det kan være i klassen eller det kan være i mindre grupper udenfor klassen noget af tiden. Men selv med flere ressourcer og kompetencer vil der være børn som vil trives bedst i en specialskole, og det bør de selvfølgelig visiteres til. Enhedslisten vil gerne indføre en model, hvor visitation til specialskole udelukkende bygges på en faglig vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn. Det bør PPR og skolen vurdere i samråd med barnets forældre.«

- Hvad vil den få af konsekvenser for Syddjurs økonomien?

MAA: »Det helt korte svar er, at der formentligt skal afsættes flere midler til PPR og folkeskolerne.«

JY: »Mistrivsel, et højt bekymrende fravær og skolevægring der er et resultat af den fejlslagne inklusion i Syddjurs er forfærdeligt for det enkelte barn og dets familie, men det er også rigtigt dårligt for økonomien i Syddjurs. Et af de store problemer for økonomien i Syddjurs er de store udgifter på familieområdet, bl.a. til anbringelser af børn udenfor hjemmet. Et andet stort problem er de unge som ikke har fået en succesfuld skolegang og derfor har vanskeligt ved at få og passe et job. I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om, at en investering i en tidlig indsats, bedre overgange og bedre forhold for børn og medarbejderne i daginstitutioner og skoler vil kunne betale sig, både menneskeligt og økonomisk.


Læs også

Del artiklen