Erhvervsliv: Fremtidsparken ved Følle har en fremtid

5-6 virksomheder har signaleret, at de er interesseret i at etablere sig på kommunens store og endnu ubebyggede erhvervsområde ved motortrafikvejen tæt på Følle, den såkaldte Fremtidspark.

Artiklens øverste billede
Gunnar Sørensen (V) ser frem til, at der bliver vedtaget en lokalplan for Fremtidsparken ved Følle. Den har været alt for længe undervejs, mener Gunnar Sørensen. Foto: Lars Norman Thomsen

Formanden for Udvalget for erhverv og beskæftigelse, Gunnar Sørensen (V), ser optimistisk på mulighederne for, at der nu langt om længe kommer til at ske noget, der lugter af erhvervsliv og arbejdspladser i Fremtidsparken - det ambitiøse erhvervsområde tæt på Følle nær afkørslen til motortrafikvejen ved Korslund.

»Vi havde et møde for et stykke tid siden, hvor en række virksomheder var repræsenteret, vel en 5-6 stykker, der gav udtryk for interesse for at etablere sig i Fremtidsparken, men det kræver selvfølgelig, at vi i Syddjurs Kommune får udarbejdet en lokalplan,« siger Gunnar Sørensen.

Han forventer, at processen med at få lavet en lokalplan når at komme med på udvalgsmøderne, inden det nuværende byråd takker af.

»Personligt har jeg længe været frustreret over, at der ikke sker noget, så vi i det mindste målrettet forsøger at få afklaret, om der er virksomheder som kan se muligheder på de arealer, som kommunen har udlagt til erhverv, og hvis de ikke kan, hvorfor så ikke,« udtalte Gunnar Sørensen. til Adresseavisen i juli 2021.

Udvalget tog action

Formandens frustrationer resulterede i, at man i Udvalget for erhverv og beskæftigelse fandt 600.000 kroner til at få sat turobo på Fremtidsparken.



I de 600.000 kroner var indeholdt 200.000 kroner til forarbejde til en lokalplan for Fremtidsparken, 100.000 kroner til udarbejdelse af en markedsføringsstrategi samt salgsmateriale, 100.000 kroner til dialog med lokale virksomhedspaneler samt 200.000 kroner til en analyse og handlingsplan for iværksætteri.

»Jeg skal ikke vaske hænder og bare kaste ansvaret fra mig, men vores erhvervspolitik har været for tilfældig i denne byrådsperiode. Den bør efter min mening mening udgå fra borgmester og direktion, men det har desværre ikke været tilfældet, og det jeg kritiseret tidligere, så det er ikke nyt,« siger Gunnar Sørensen.



»Nu kan potentielle købere af erhvervsgrunde i Fremtidsparken se, at der sker noget i og med, der nu bliver lavet en lokalplan. Så bliver det op til et nyt byråd at holde gryden i kog,« understreger udvalgsformanden, der er meget tilfreds med, at forligspartierne bag næste års kommunale budget har aftalt, at der skal ansættes en såkaldt grundsalgskoordinator, som potentielle virksomheder kan henvende sig til . Den nye mand eller kvinde skal fungere som en fast kontaktperson til virksomhederne.





Læs også

Del artiklen