Kommentar: KV21 handler om fremtidens ledelse

Artiklens øverste billede
Att: Thomas Woody

Kommunalvalget på tirsdag handler om mange ting.



Den vigtigste dagsorden er, hvem der de næste fire år skal være ny borgmester i Syddjurs.

Det er skrevet før på denne plads, men det er altafgørende i en kommune, at der kommer en mand eller kvinde i spidsen som magter kunsten at lede på de indre linjer, men også være en klippe udadtil.

Det være sig i de nationale og regionale fora, hvor en borgmester skal kunne levere en afgørende forskel for at sikre Syddjurs bedst mulige vilkår, men også i omgangen med borgere, erhvervsliv, foreninger af alle afskygninger, kulturliv m.m.

På de indre linjer er det altafgørende, at de over 3.000 kommunalt ansatte oplever en leder, der kan stå fast, også i modvind, om de strategier, som Byrådet vedtager, kan holde kort snor i økonomien og levere en sikkerhed for, at folk på gulvet og mellemledere på rådhuset ikke skal frygte for deres jobs, fordi økonomien er ved at kuldsejle som det skete i foråret 2020 - med de følger det fik for store dele af den kommunale organisation.

Det er ikke en halleluja-leder, som skal stå i spidsen for Syddjurs, men en der kan sætte retning og som kan begå sig i det magtkrydsfelt på rådhuset, hvor kommunalpolitik bliver skabt.

Konkurrencen om arbejdspladserne bliver benhård på flere områder i de kommende år, f.eks. på ældreområdet.

Det kræver politisk ledelse med sikker hånd at gøre Syddjurs stærk i konkurrencen om de allerdygtigste medarbejdere.

Det er ikke en halleluja-leder, som skal stå i spidsen for Syddjurs, men en der kan sætte retning og som kan begå sig i det magtkrydsfelt på rådhuset, hvor kommunalpolitik bliver skabt.

Vi skal ikke have for mange halleluja-tiltag, men gode pragmatiske og hyperlokale løsninger, som borgerne kan bifalde og forstå.

Det er i øvrigt meget sjovere og meget nemmere at være udvalgsformand og udvalgsmedlem med en borgmester i spidsen, der magter opgaven at lede, kan lide det og ikke ryster på hånden over at sidde med styrepinden.

Det er i udvalgene, at der laves politik, og det er der frirum til med en stærk leder i spidsen for Syddjurs Kommune.<AS>Nu er valgkampen ved at ebbe ud.

Den har ikke givet et fingerpeg om valgresultatet, men stem tirsdag 16. november. Tænk inden da meget over, hvem du gerne ser som ny borgmester i Syddjurs.

Dit valg er ekstremt afgørende.



Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen