KV: Er tidligere tiders valgdramaer i Syddjurs en saga blot?

I 2009 og 2013 løb Syddjurs med overskrifterne. I 2009 skiftede borgmesterkæden tre gange, mens den i 2013 kun gjorde det to gange. Til gengæld forlod Socialdemokratiets Jesper Mathiesen lokalpolitik for stedse i skuffelse over at være blevet vraget.

Artiklens øverste billede
Socialdemokraternes Jesper Mathiesen havde borgmesterkæden i hænderne i både 2009 og 2013, men måtte skuffet se den glide sig af hænde begge gange. Pressefoto

Efter det første kommunalvalg i november 2005 kunne Rønde Kommunes borgmester, Vilfred Friborg Hansen (S) kåres som den første borgmester i Syddjurs Kommune.

Den lå lige til højrebenet. Siden gik det ikke nær så smertefrit.

Syddjurs Kommune skabte således overskrifter i de landsdækkende medier ved valgene i både 2009 og 2013 fordi indgåede de og underskrevne konstitueringsaftaler blev lavet om igen.

Først var det Socialdemokratiet, der i 2009 brød en indgået aftale med Venstre og Konservative som placerede Claus Wistoft (V) som borgmester.

I stedet var socialdemokraten Jesper Mathiesen, som ellers slet ikke var borgmesterkandidat, klar til at overtage borgmesterposten med opbakning fra Radikale Venstre og SF.

Men så brød den borgerlige side tilbage og sikrede SF’s Kirstine Bille borgmesterposten og gjorde Claus Wistoft til 1. viceborgmester.

Mathiesen igen-igen

I 2013 sikrede en underskrevet aftale Jesper Mathiesen (S) borgmesterposten med opbakning fra en kreds af borgerlige partier. Mundvigene på valgnatten vendte dog så meget nedad, at de fleste kunne se, at den aftale ikke ville holde hjem.

Venstres Claus Wistoft lavede i stedet en aftale med SF’s Kirstine Bille.

Wistoft blev borgmester og Kirstine Bille 1. viceborgmester. Jesper Mathiesen forlod kort efter byrådet i skuffelse over det skete, og det var for stedse.

I 2017 stod alle partier bag en aftale, der gjorde Ole Bollesen (S) til borgmester med Claus Wistoft og Kirstine Bille som viceborgmestre. Denne aftale holdt hjem.

Dramaernes tid var tilsyneladende forbi?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen