KV21: Michael Stegger Jensen alene i Økonomiudvalget

Den nyvalgte borgmester bliver eneste socialdemokrat i Økonomiudvalget, hvor Venstre får to pladser.

Artiklens øverste billede
Michael Stegger Jensen bliver eneste socialdemokrat i Økonomiudvalget. Foto: Las Norman Thomsen

I det nuværende Byråd er borgmesterpartiet, Socialdemokratiet, på papiret i mindretal, fordi to Venstrefolk, Claus Wistoft og Christoffer Pedersen, en konservativ, Tommy Bøgehøj, og en radikal, Jan Kjær Madsen, kaldet ’Blå Jan’ udgør et flertal, mens Kirstine Bille (SF), borgmester Ole Bollesen (S) og hans kommende afløser, Michael Stegger Jensen, udgår det ’røde’ mindretal.

I flere omgange har Kirstine Bille stemt sammen med de borgerlige, så borgmesteren og hans adjudant har siddet alene tilbage.

I det nyvalgte Byråd får Venstre to pladser, den ene går temmelig sikkert til Claus Wistoft og den anden med stor sandsynlighed til en fra trekløveret Christoffer Pedersen, Riber Hog Anthonsen eller Jørgen Ivar Mikkelsen. Til de tre er andre poster i spil, formandsposten i Syddjurs Spildevand A/S og ikke mindst den tunge post i Udvalget for sundhed og ældre.

Valgets store sejrherre, Konservative Syddjurs, giver deres mandat til Tommy Bøgehøj.

Radikale Venstres mandat går til nyvalgte Heine Skovbak Iversen, SFs til Kirstine Bille og Enhedslistens til Jesper Yde Knudsen.

De talte rigtigt, så er det et mandat tilbage, og det går selvfølgelig til Michael Stegger Jensen, der som borgmester er født formand for udvalget. Det forlød ellers på valgnatten, at Socialdemokratiets Ole Sønderskov Hansen, som blev partiets nummer to på listen over personlige stemmer, skulle med i Økonomiudvalget, men det bliver altså ikke tilfældet.

Som oftest placerer et parti sin gruppeformand i Økonomiudvalget, og da ikke mindst borgmesterpartiet for at sikre koblingen til resten af gruppen.

En magtspiller

Adresseavisen har fået bekræftet, at udvalgssammensætningen bliver således.

Det betyder, at den kommende borgmester ikke får partifæller med i det traditionelt mest magtfulde udvalg i Byrådet, som er spilfordeler for de øvrige stående udvalg.

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder og fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.

Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen og for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver.

Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og hjælper de stående udvalg med at tilvejebringe det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen