KV21: Korrektion - rød blok vandt faktisk en overbevisende pointsejr

Forskellen mellem rød og blå side ved tirsdagens kommunalvalg var hele 756 stemmer og ikke blot 54, som Adresseavisen kom for skade at skrive i en tidligere artikel.

Artiklens øverste billede

Det er ikke korrekt, at forskellen mellem rød og blå blok kun er 54 stemmer i førstnævntes favør, som Adresseavisen oplyste forleden med afsæt i et regneark og D’Hondts metode, som er den, der bruges ved kommunalvalg.

Socialdemokratiets Casper Grud Nielsen fra Ugelbølle var manden hev det 27. mandat i land. Det er der ikke lavet om på.

I regnearket er differencen mellem det 27. og det 28. mandat rigtig nok 54, men det er naturligvis ikke det samme som at konkludere, at forskellen mellem 27. og 28. mandat er 54 stemmer.

Det er naturligvis 54 x 14 = 756 stemmer.

Så det blå valgforbund skulle - alt andet lige - have haft hele 756 stemmer flere for at have gjort sig fortjent til det 27. mandat.

I Syddjurs Kommune stemte kun 24.781 vælgere ud af potentielle 34.874 (71,06 pct.). Det betyder, at en stol/et mandat i byrådssalen ’koster’ 24.781/27 = 918 stemmer.

Det sætter den relativt sikre sejr til rød side yderligere i relief..

Valgmatematik

De fire valgforbund ved KV21:

  • Socialdemokratiet (A): 6.160 stemmer - 7 mandater
  • SF + Rad.V. (F + B): 4.509 stemmer - 5 mandater
  • Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og DF (V + C + D + O): 11.562 stemmer - 13 mandater
  • Enhedslisten og Alternativet (Ø + Å): 2.195 stemmer - 2 mandater

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater i et nyt byråd.

Idéen med et valgforbund er naturligvis, at overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet en ekstra plads i byrådssalen.

På Adresseavisen lægger vi os fladt ned som sande anarkister og undskylder miseren overfor læserne.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen