Natur- og klimapris: Prisen som blev væk

Syddjurs Kommune indstiftede i foråret en natur- og klimapris og annoncerede i foråret efter kandidater i Adresseavisen, men Udvalgt for natur, teknik og miljø valgte at skrotte prisuddelingen grundet for få forslag til prismodtager.

Artiklens øverste billede
Lars Erik Sørensen, tilhører Alternativets bagland og var dermed med på valgnatten i november efter KV21. Han er skuffet over, at Syddjurs Kommune opgave at uddele sin nyindstiftede indstiftede en Natur- og klimapris i 2021 på grund af for få kandidater. Foto: Lars Norman Thomsen

Lars Erik Sørensen og Birgitte Kaae, Hornslet, undrer sig.

Parret responderede positivt på, at Syddjurs Kommune indstiftede en Natur- og klimapris og annoncerede i foråret efter kandidater i Adresseavisen.

Men prisen blev tilsyneladende væk.

»Vi indsendte, sammen med et par andre en begrunet indstilling på prismodtagere, men det viste sig meget svært at få en bekræftelse på, at vi havde indsendt. Det var nærmest vores oplevelse, at prisen ikke var kendt i systemet, så vi blev sendt noget rundt i nogle dage, men efterhånden lykkedes det,« fortæller Lars Erik Sørensen.

Parret undrede sig over, at prisen ikke kom med på Syddjurs Awards program og spurgte til dette

»Vi fik oplyst, at prisen skulle uddeles personligt hos den der skulle modtage den, og med presse på. Der var to værdige kandidater indstillet, men på et møde i Udvalget for natur, teknik og miljø besluttede man at undlade at uddele prisen i 2021, angiveligt på grund af for få indstillede,« siger Lars Erik Sørensen.

Udviklingsdirektør Poul Møller havde ellers indstillet Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb til at modtage prisen, som de bedst kvalificerede, som Lars Erik Sørensen og Birgitte Kaae havde bragt i forslag.

De to indstillede kandidater er naturligvis med i feltet, når vinderen skal findes næste år.

Kim Lykke Jensen

Ærgerligt

Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb bor på Friland i et godt 50 m2 stort hus fordelt på to etager, som de selv har tegnet og bygget.

Rundt om på den 920 m2 store grund er hver en tomme have designet efter permakulturelle principper. Parret har udgivet bogen ’Permakulturhaven’, som er blevet en bestseller.

Permakultur er en form for havebrug, hvor man samarbejder med naturen for at forbedre dyrkningsjorden, få bedre afgrøder og forstyrre naturens kredsløb minimalt. I permakultur anvendes primært flerårige grøntsager og frugter, der i modsætning til de almindelige enårige grøntsager ikke skal etableres på ny hvert forår.

»Vi har af flere omgange spurgt til, om Karoline og Tycho opfyldte kriterierne, hvilket vi fik tilbagemelding på, at de gjorde. Vi har ligeledes spurgt, om man kun uddeler priser og hæder i Syddjurs, hvis man ’vinder’ over andre og om, der kræves et givent antal indstillede. Det ligger lidt tungere med at få svar på dette,« siger Lars Erik Sørensen.

Sammen med sin medforslagsstiller synes han, det er ærgerligt, at Syddjurs Kommune indstifter en pris, kommunen ikke følger til dørs.

Vi har ligeledes spurgt, om man kun uddeler priser og hæder i Syddjurs, hvis man ’vinder’ over andre og om, der kræves et givent antal indstillede.

Lars Erik Sørensen

Kommer på i 2022

Udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF) forsikrer, at prisen bestemt ikke er glemt:

»Udvalget var enige om at udskyde uddelingen af Natur- og klimaprisen til næste år. Det skyldtes, at der kun var blevet indstillet to kandidater - samt at der i udvalget var et ønske om, at prisen fremover skal uddeles i forbindelse med Syddjurs Award.«

»Vi forventer, at dette vil skabe en øget opmærksomhed på den nyindstiftede pris. De to indstillede kandidater er naturligvis med i feltet, når vinderen skal findes næste år.«

Syddjurs Award afvikles i 2022 til efteråret i Rønde Idrætscenter.

Læs også

Del artiklen