Distriktsråd håber Velkomstcentret kan miljøgodkendes hurtigt

Formand for Rønde Distriktsråd, Carsten Skivild, forventer, at Planklagenævnets nulstilling af lokalplan 420 vil forsinke et potentielt velkomstcenter med 2-3 år.

Artiklens øverste billede
Velkomstcentret som det er blevet præsenteret af arkitektfirmaet Arkitema. Velkomstcentret placeres langs det eksisterende strandhus, der skal fungere som administrationsbygning.

Det er en stor streg i regningen, at Planklagenævnet har ophævet Lokalplan 420 for et potentielt velkomstcenter ud for Kalø Slotsruin, mener man i Rønde Distriktråds bestyrelse.

Distriktsrådet har gennem hele lokalplanprocessen håbet, at den brede politiske opbakning i Syddjurs Byråd havde betydet, at Lokalplanen kunne godkendes af alle offentlige myndigheder.

Nu har Planklagenævnet imidlertid afgjort, at lokalplanen skal genbehandles, fordi der skal en være en miljøvurdering af Velkomstcentret, hvilket administrationen i Syddjurs Kommune ikke mente var nødvendigt, da lokalplanen blev godkendt i april 2019.

Det betyder, at projektet bliver forsinket i 2 til 3 år, vurderer formand for Rønde Distriktsråd Carsten Skivild.

Ikke mindst fordi de fonde, der skal være med til at finansiere velkomstcentret, har været afventende indtil, der var en afgørelse af Danmarks Naturfredningsforenings klage til Planklagenævnet.

»Vi håber, at Syddjurs Kommune med det samme vil gå i dialog med Nationalpark Mols Bjerge, der står bag velkomstcentret, så de kan komme i gang med at få denne godkendelse,« appellerer Carsten Skivild.

Placeringen rigtig

»Vi mangler dette velkomstcenter til at formidle vores fantastiske Nationalparks natur og dyreliv samt hvordan området har forandret sig gennem tiderne. Formidlingen vil kunne være i en visuel moderne form, som den man kan opleve, når man besøger Moesgård Museum,« lyder det fra en begejstret Carsten Skivild.

»Det er yderst vigtigt, at velkomstcentret er beliggende ved Kalø, der ligger som starten på Nationalpark Mols Bjerge. Her vil man så samtidig kunne formidle Kalø Slots historie for de besøgende på samme visuelle måde.«

Han stiller ikke spørgsmålstegn ved, om velkomstcentret nogensinde kommer, tværtimod:

»Jeg glæder mig utrolig meget, til dette velkomstcenter bliver en realitet. Det vil komme til at smyge sig flot inde i landskabet, som en bølgende blød bakke tæt på Kampmanns Hus. Det vil på ingen måde genere det smukke gamle hus, da velkomstcentret bliver et par meter lavere end rygningen på Kampmanns Hus. Når man sidder inde i velkomstcentrets restaurant, vil man kunne nyde den uberørte strandeng ned mod Kalø Vig over middelalderstenbroen til vores alle sammens Kalø Slotsruin.«

Strandhuset blev opført som arbejderbolig af Kalø i 1906 med kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann som arkitekt.

Det har altid vært tiltænkt en fremtrædende placering i forbindelse med Nationalpark Mols Bjerges planer om etablering af et velkomstcenter lige vest for huset.

Den daværende families beboelse var placeret mod øst, og i den vestlige ende var der plads til dyrehold som høns, får, grise, hest og et par køer i båse. Dengang var stalden større, da trappen til førstesalen er kommet senere.

I forbindelse med det nye besøgscenter vil Strandhuset gennemgå en omfattende indvendig restaurering.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.