Anlæg: Syddjurs tog en slapper i 2020

I starten af 2020 valgte regeringen at give kommunerne mulighed for at øge anlægsinvesteringerne på grund af coronakrisen, men det økonomiske grundlag manglede dengang i Syddjurs til at sætte turbo på drengen efter et boom i investeringerne i årene forud.

Artiklens øverste billede
Knudepunktet er et af de store anlægsprojekter som netop er igangsat, og hvor Syddjurs Kommune er storinvestor i primært nyt børnehus i det ambitiøse byggeri.

I starten af 2020 valgte regeringen at give kommunerne mulighed for at øge anlægsinvesteringerne på grund af coronakrisen. Det udnyttede kommunerne til at øge investeringerne i infrastruktur, skoler, fritidsinstitutioner mm. til 19,5 mia. kr.

I gennemsnit har landets kommuner investeret 3.350 kr. pr. indbygger. Der er dog stor forskel på, hvor meget hver enkelt kommune har investeret i bygge- og anlæg, viser en analyse foretaget af DI Byggeri.

I Østjylland ligger Aarhus og Favrskov langt over landsgennemsnittet på 3.350 kroner pr. indbygger. Til gengæld brugte Skanderborg og Syddjurs Kommuner mindre på bygge- og anlægsprojekter sidste år end de to forrige år i gennemsnit. Skanderborg investerede 1.750 kr. pr. indbygger, mens Syddjurs nåede op på 1.980 kr.

Syddjurs toppede ellers i perioden 2017-2019 i Østjylland med gennemsnitlige 3.980 kroner. pr. indbygger i perioden(se faktaboks).

Forklaringen på, at Syddjurs tog en slapper i 2020 er den efterhånden velkendte, at allerede ved årsskiftet 2019-2020 var bunden ved at blive slået ud af kassen, og allerede kort ind i 2020 kom der rødt blus på advarselslamperne.

Bunden ud af kassen

Forklaringen på, at Syddjurs tog en slapper i 2020 er den efterhånden velkendte, at allerede ved årsskiftet 2019-2020 var bunden ved at blive slået ud af kassen, og allerede kort ind i 2020 kom der rødt blus på advarselslamperne.

En række alvorlige budgetoverskridelser i sidste kvartal af 2019 og forventede budgetoverskridelser i 2020 gjorde en genåbning af Budget 2020 nødvendigt for at forhindre, at Syddjurs Kommune ikke slog panden imod den såkaldte kassekreditregel og et besøg af Indenrigsministeriets tæskehold på regnedrengefronten

Et politisk flertal enedes om en opbremsning og udsættelse af kommunens anlægsinvesteringer, som blev skåret ned fra ca. 80 mio. kr. til ca. 50 mio. kr.

På kommunes drift blev der gennemført besparelser på ca. 45 mio. kr. fordelt forholdsmæssigt mellem kommunens fagområder.

Det forklaring savner man i DI analysen.

Kommunale bygge- og anlægsinvesteringer (Østjylland). Søjle 1: Investeringer i 2020, kr. pr. indbygger Søjle 2: Investeringer i 2017-2019 i gns., kr. pr. indbygger Kilde: DI og Danmarks Statistik

Anlæg contra drift

Lokalpolitisk medførte den økonomiske nedtur en større diskussion mellem primært rød og blå side i byrådssalen. De første hævede, at det var (alt for) store anlægsinvesteringer i Claus Wistofts (V) borgmesterperiode som pressede kommunens kassebeholdning i uhørt grad. De pågældende anlægsinvesteringer var godt nok vedtaget med opbakning fra rød side.

Blå side slog tilbage ved at hævde, at nedturen udelukkende skyldtes, at borgmesterskiftet fra Wistoft til Ole Bollesen (S) havde medført, at der ikke længere var styr på driften, og at en tillægsbevilling bevilget af et politisk flertal bestående af S, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti i slutningen af 2018 var begyndelsen på nedturen.

Syddjurs kom siden på ret kurs igen - primært grundet det genåbnede budget og hjælp udefra (den såkaldte midtvejsregulering).

Det afspejler sig også i de kommende års anlægsbudgetter, hvor en række større projekter er på tegnebrættet - mange af dem, i primært Hornslet, er nødvendige af hensyn til den demografiske udvikling (væksten i befolkningstallet) med to børnehaver, skolebyggeri mv.

Store og små

DI analysen viser, at det generelt især er de store kommuner, der har investeret meget i byggeri og anlæg. De 16 kommuner med mere end 75.000 indbyggere investerede således i gennemsnit 3.760 kr. pr. indbygger i 2020.

De mindste kommuner med op til 25.000 indbyggere har omvendt det mindste investeringsniveau. De investerede gennemsnitligt ca. 2.830 kr. pr. indbygger i 2020, hvilket er 75 pct. af niveauet i de største kommuner.

Når man ser på stigningen pr. indbygger fra 2019 til 2020, hvor anlægsloftet blev ophævet, så er der ikke er en klar forskel i forhold til kommunestørrelser. Det er de fleste størrelser af kommuner, der har hævet niveauet. Der er dog en tendens til, at de mindste kommuner har udnyttet muligheden for at hæve investeringsniveauet i lidt mindre grad.

På kommunalt niveau er der meget stor forskel på top og bund i investeringsomfanget. Øverst på listen finder man Fredericia Kommune, som i gennemsnit har investeret 8.170 kroner pr. indbygger i 2020. Dykker man ned i tallene, kan man se, at Fredericia Kommune især har haft et højt investeringsniveau inden for infrastruktur og byudvikling samt bolig- og miljøforanstaltninger.

I modsatte ende finder man Dragør Kommune, der blot har investeret 1.060 kroner pr. indbygger. De har især haft et mindre investeringsniveau inden for transport og infrastruktur, sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsområdet.



Læs også

Del artiklen