Kapitel 1: Ole Bollesen tog en for holdet og fik genrejst Socialdemokratiet

Ole Bollesen takker formelt af, når rådhusklokkerne ringer det nye år ind til midnat nytårsaften. Han gør det med god samvittighed. Ikke mindst er han stolt over, at Socialdemokratiet har fået gennemført et vellykket generationsskifte.

Artiklens øverste billede
Ole Bollesen fik lige pludselig til opgave at rejse et fladtrådt parti efter valget i 2013. Otte år senere kan han sagtens tillade sig at melde 'mission completed'. Foto: Lars Norman Thomsen

Ole Bollesen, 71, har købt en bådplads ved Knebelbro og har kig på en ny båd, så han igen kan komme på havet.

Det har han savnet i de fire år, han har været borgmester. Da det stod klart, at han 1. januar 2018 skulle overtage borgmesterkontoret efter Venstres Claus Wistoft, valgte han at sælge sin daværende båd i erkendelse af, at der nok ikke var plads i kalenderen til at vifte stolt på Kodans bølge.

Nu er det tid til at tage revanche. Det er vigtigt at sejle.

Navigare necesse est, vivere non est necesse (’det er nødvendigt at sejle, ikke at leve’). Med disse ord gav Pompejus i 56 f.v.t. ordre til at trodse vejret og sejle en livsnødvendig last korn til Rom. Udtrykket er senere brugt om situationer, hvor fællesskabets interesser går forud for den enkeltes.

Ole Bollesen kan nu kun sejle igen med god samvittighed. I de seneste fire år er det fællesskabets interesser, som er gået forud for hans personlige.

Rent faktisk var det jo mere udenrigs- og landspolitik, som interesserede mig, da jeg tilbage i Ebeltoft Byråds sidste tid begyndte at følge de åbne gruppemøder i Socialdemokratiet og her kunne se, hvor meget lokalpolitik rent faktisk fyldte.

»Jeg har savnet at sejle. Det er kun blevet til lidt kapsejlads med gode venner. Heldigvis har jeg haft min kajak, som jeg har brugt, når der har været lejlighed til det,« siger Ole Bollesen.

Da Lokalavisen mødte borgmesteren kort før jul på kontoret, havde han netop serveret kringle til medarbejderne og fået overrakt en smuk mindebog med fotos fra de fire år som borgmester.

På mødebordet lå der også en anden vægtig tyksak af en bog - et bind af Tim Knudsens (professor emeritus, Statskundskab) fembindsværk om Danmarks statsministre.

En velvalgt gave til den tidligere lektor i historie og gymnastik gennem hele 37 år på Rønde Gymnasium (nu Syddjurs Gymnasium), der er meget forslugen, når det gælder historiske værker og politiske biografier.

»Jeg glæder mig til at få tid til at læse Tim Knudsens bøger og andre politiske biografier. Rent faktisk var det jo mere udenrigs- og landspolitik, som interesserede mig, da jeg tilbage i Ebeltoft Byråds sidste tid begyndte at følge de åbne gruppemøder i Socialdemokratiet og her kunne se, hvor meget lokalpolitik rent faktisk fyldte allerede dengang, og nutildags fylder endnu mere.«

Einmal ist keinmal

Det var oplevelserne på de åbne gruppemøder, der således motiverede Ole Bollesen til at stille op til valget i 2000 til Ebeltoft Byråd.

Han kom dog ikke med i første forsøg, men einmal ist keinmal, som det hedder.

Ved det første valg til Syddjurs Kommune i 2005 lykkedes det ham at snige sig med i det nyvalgte byråd, som i hele 2006 gik under navnet sammenlægningsudvalget, med beskedne 128 personlige stemmer.

Socialdemokratiet scorede imidlertid stort ved valget med 39,9 procent af de afgivne stemmer. Borgmesterkandidat Vilfred Friborg Hansen toppede med hele 3,472 personlige krydser. Et uhørt højt stemmetal, der aldrig siden er blevet overgået.

»Det var jo udelukkende Vilfreds flotte stemmetal, som trak mig og flere andre partifæller med ind i byrådet,« griner Ole Bollesen.

Vilfred Friborg Hansen og han kendte hinanden særdeles godt allerede. Førstnævnte var lektor i historie på Grenaa Gymnasium, så duoen udvekslede ofte erfaringer og gode bøger, og mødtes, når de skulle have en klasse til eksamen som skiftevis lærer og censor.

Ikke borgmesterambitioner

Siden valget i 2005 har Ole Bollesen besat en af de 27 pladser i byrådet. Aldrig - med streg under aldrig - med en ambition om at blive borgmester, som det endte med.

»Nej, jeg havde mit dejlige arbejde på Rønde Gymnasium som fyldte meget. Et fantastisk job i samtlige 37 år med dygtige kolleger og skønne unge mennesker. Her fik jeg brugt min faglighed til fulde og havde masser af udfordringer.«

Ole Bollesen har jævnligt i sine fire år som borgmester ved forskellige arrangementer kunne fortælle de omkringstående, at ham eller hende, der nu bød velkommen eller var medarbejderen som viste rundt, var en af hans gamle elever fra Rønde Gymnasium.

Det fremkaldte tydeligvis stolthed i stemmen og lys i øjnene hos borgmesteren.

Det stod således ikke skrevet i stjernerne, at Socialdemokratiets ukunstlede og helt igennem usnobbede borgmesterkandidat ved valget i 2017 skulle være Ole Bollesen. Han havde det fint som menigt byrådsmedlem. Men historien styrer man ikke selv, og pludselig artede tingene sig anderledes næsten overnight.

Ved valget fire år tidligere valgte partiets daværende borgmesterkandidat Jesper Mathiesen kuldslået og dybt berørt at forlade politik for stedse i skuffelse over, at valgnattens aftale med et politisk flertal, der gjorde ham til borgmester, blev underløbet nærmest inden blækket var tørt på aftalepapiret.

Claus Wistoft (V) blev i stedet borgmester, mens Ole Bollesen som ny gruppeformand fik den lidet misundelsesværdige opgave at samle et underdrejet og totalt desillusioneret parti, hvor det allerede i årene forinden var begyndt at knage slemt i fugerne, fordi flere rygende pistoler skød både både lavt og højt, når det passede dem.

Udvalgsformand

Ole Bollesen fik samtidig med opgaven at genrejse Socialdemokratiet betroet hvervet som formand for Udvalget for ældre, sundhed og social (SÆ-udvalget), så de fire år fra 2014 til 2017 kan man godt tillade sig at kalde perioden, hvor han rykkede frem i front både i den socialdemokratiske gruppe og i byrådssalen - uden at ville det eller med et erklæret forsæt om at møve sig frem, når lejligheden bød sig - for hans svendestykke.

»Jeg kan huske, at jeg fik fortalt gruppen, at det ikke længere gik med alle mulige soloudmeldinger og indbyrdes uenighed. Nu måtte samtlige udvise et mindstemål af disciplin, hvis Socialdemokratiet skulle genvinde både respekten hos borgerne og i egne rækker,» husker Ole Bollesen.

»Jeg synes, vi lykkedes med det bortset fra enkelte tilfælde, og samtidig fik vi i SÆ-udvalget skabt en god ånd og en fælles forståelse, som jeg husker tilbage på med stor glæde.«

Borgmesterkandidat

Ole Bollesens indsats de fire år blev både bemærket på de indre linjer i partiet og hos kollegerne i byrådet.

I 2015 var han gået på pension fra Rønde Gymnasium og havde egentlig indstillet sig på at tage en sidste tur i manegen ved valget to år senere som menig byrådspolitiker sideløbende med, at han kunne nyde en aktiv tilværelse som pensionist.

Det fik han imidlertid ikke lov til.

Socialdemokratiets strategiudvalg hev fat i ham og sagde, at han nu var manden, som skulle være partiets borgmesterkandidat.

»Den tyggede jeg lidt på, før jeg sagde endeligt ja. For det første ville jeg være sikker på, at opbakningen var der hos begge vores partiforeningers bestyrelser. Jeg startede jo med at være medlem af partiforeningen i Ebeltoft, men skiftede senere til den anden (Syddjurs Vest, red.) uden, at der var dramatik i det, men alligevel.«

»Jeg fornemmede stor opbakning og så mig selv, som ham der kunne være med til at sikre partiet et nødvendigt generationsskifte, så vi til valget i 2021 var klar til at gå efter borgmesterposten med en ung kandidat. Jeg anså det for meget lidt sandsynligt, at jeg kunne blive borgmester, fordi Claus (Wistoft, red.) sad sikkert i sadlen og var klar favorit til at kunne fortsætte fire år mere.«

Ole Bollesen var selv aktiv ude i marken med at finde nye kandidater. Det var således ham, der var stærkt medvirkende, at hans afløser som borgmester, Michael Stegger Jensen, fik lyst til at prøve lykken.

Stegger var på daværende tidspunkt souschef i Dagli’Brugsen i Tved og stødte der jævnligt på Bollesen. Således opmuntret begyndte den dengang helt uprøvede Stegger, men nu godt fire år senere kommende Syddjurs borgmester, at følge byrådsmøderne fra tilhørerpladserne.

Resten er historie.


Lahn ringede til hustruen

Det lokale folketingsmedlem Leif Lahn Jensen gik også i brechen for at overbevise Ole Bollesen, at nu måtte han tage en mere for holdet.

»Leif ringede til min hustru og forklarede hende, at det var bydende nødvendigt, at jeg tog opgaven på mig, fordi jeg havde vist som gruppeformand, at jeg kunne samle partiet.«

»Min hustru og jeg var allerede enige, inden Leif ringede, men det var alligevel med til, at jeg blev overvist om, at jeg havde opbakningen.«

Den socialdemokratiske strategi var åbenlys. Kunne Ole Bollesen sikre partiet et godt valg og sig selv en viceborgmesterpost plus lunser i form af et par udvalgsformandsposter, så var lykken gjort.

Alt flaskede sig

Ole Bollesen havde inden valget været en af fem politikere i det første §17.4 udvalg i Syddjurs historien, hvor det overordnede tema var ’Borgerinddragelse’ .

Udvalget var især Socialdemokratiets barn, og det var diskussionerne i udvalget, der overbeviste Ole Bollesen og udvalgets formand, partifællen Christian Haubuf, at Socialdemokratiet skulle føre en valgkamp, hvor det var helt op til kandidaterne i deres respektive nærområder at støvsuge alle personlige stemmer op, mens borgmesterkandidaten ikke skulle være den absolutte trækkraft og kransekagefigur.

Det skete ud fra en erkendelse af, at de fleste borgeres fokus og interesser var, hvad der foregik i deres eget område og ikke i naboernes.

»Det lykkedes vi meget godt med. Vi endte jo med at få otte mandater og hele fem nyvalgte. Vi fik godt nok færre stemmer end Venstre, men det samme antal mandater. Selv fik jeg lidt over tusinde personlige stemmer og var ikke i nærheden af hverken Claus Wistoft eller Kirstine Bille, men alle vores bidrog flot med stemmer, så vores valgstrategi var jo lykkedes til noget nær perfektion.«

Med til at sikre det afgørende 8. mandat var valgforbundet med Enhedslisten og SF, og en genistreg fra Ole Bollesen sikrede borgmesterposten. Plus det forhold, at der på højre siden gik kuk i den. Dansk Folkeparti anført af ’en-på-Wistoft-sur’ Per Dalgaard afskrev et valgforbund med Venstre, der blev efterladt mutters alene, og så hjalp afsløringen af Per Zeidlers kamikazeagtige gøren og laden kort før valgdatoen heller ikke til en borgerlig sejr.

Ole Bollesens genistreg bestod i, at han foreslog de røde partier, at i tilfælde af et rødt flertal, skulle den fremtidige borgmester være ham eller hende, der kunne mønstre flest mandater bag sig og ikke ham eller hende, som fik flest personlige stemmer.

Det nulstillede SFs stemmemagnet Kirstine Bille ret så effektivt. Med til at sikre det røde flertal på 14, var det nyvalgte Alternativet, så et Radikale Venstres mening var ligegyldig.

Ole Bollesen kvier sig ved at fortælle det, men flere kilder i det socialdemokratiske bagland, der deltog i forhandlingerne på valgnatten i november 2017 har uafhængigt af hinanden berettet om, at de måtte slå i bordet flere gange og forklare Ole Bollesen, at nu var det ham, der sad med magten, og nu skulle han ikke slippe den af syne.

Derfor var det Ole Bollesen som førte ordet med Claus Wistoft som adjudant, da forhandlingerne var afsluttet og pressen skulle have deres lunser og forklaringer. Overraskelsen var en kendsgerning.

Det, der begyndte som en tilfældighed i 2013 efter Jesper Mathiesens exit, var kronet med held og dygtighed.

Jeg ved, at Michael har gode menneskelige egenskaber og gode værdier og holdninger. Jeg er helt sikker på, at han bliver en dygtig borgmester for hele Syddjurs Kommune.

Ole Bollesen kunne i en alder af 67 år gøre sig klar til fire år som borgmester.

Husk din frue

Til afløseren, Michael Stegger Jensen, 40, har han givet et bestemt og meget konkret råd:

»Jeg har naturligvis lykønsket ham og sagt til ham, at jeg er meget stolt over hans indsats og flotte valg, men jeg har også givet ham det råd, at han skal huske at afsætte plads i kalenderen til sin kæreste og lille dreng. Det er meget vigtigt, at han ikke glemmer sin nære familie, som altid vil være der for ham, også når der kommer svære perioder.«

»Jeg ved, at Michael har gode menneskelige egenskaber og gode værdier og holdninger. Jeg er helt sikker på, at han bliver en dygtig borgmester for hele Syddjurs Kommune.«

Når Ole Bollesen skal gøre sit politiske regnebræt op, er han tilfreds, trods selvfølgelige bump undervejs, men den historie og Ole Bollesens politiske betragtninger om de fire år fortælles i et kommende kapitel 2.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.