Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Grønne energiprojekter sammen med borgerne - ikke på kapitalismens præmisser

Artiklens øverste billede
Debattørerne henviser til dette værk om borgerinddragelse, som Syddjurs Byråd vedtog i forrige byrådsperiode.

»I Syddjurs Kommune er man som i så mange andre kommuner i gang med den grønne omstilling, herunder planlægningen af solcelleparker. Desværre har man her i vores kommune valgt en tilgang til processen, som vi mener er med til at skade borgernes opbakning til den grønne omstilling, særligt omstillingen til vedvarende energi.

Projekterne er store profitbaserede løsninger og alene fordi det er en del af den grønne omstilling, så forventer man, at alle bare ukritisk vil bakke op om projekterne. Dette gjorde det meget svært som byrådsmedlem at være kritisk over for processen – for hvordan kan en fra Alternativet da tale imod vedvarende energi!?! Det gør det også vanskeligt som borger at være skeptisk, for hvorfor vil man ikke den nødvendige vedvarende energi? Jo mere man dykker ned i processerne og samtidig kigger mod hvordan man enkelte andre steder i landet faktisk tør gøre tingene på en anden måde - jo mere tydeligt bliver det, at solcelleplanlægningen også i Syddjurs burde være håndteret anderledes.

Lige nu er det ikke borgerne, der står i vejen for omstillingen til vedvarende energi - det er politikere, der fra start har valgt at se os som modspillere i stedet for medspillere, som forhindringer i stedet for aktiver, som problemet i stedet for løsningen. 

Det virker som om, at kommunen har glemt egne konstruktive visioner om borgerinddragelse, som der bl.a. er blevet brugt meget tid på gennem §17 stk.4-udvalget Gentænk borgerinddragelse: »Reel inddragelse betyder, at borgerne ønsker inddragelse om emner, der er relevante for dem og på et tidspunkt i den politiske beslutningsproces, hvor løsningen ikke allerede er fastlagt.« Borgerinddragelse er ikke gjort med en høring.

Vi bør fremadrettet kigge mod borgerenergifællesskaber, hvor der via lokalt ejerskab kan opføres mindre lokalejede anlæg eller lokale solcellelaug, der skal gøre lokalområderne selvforsynende. Det betyder ikke nødvendigvis markbaserede anlæg, men kan fx være på tage på idrætshaller, offentlige bygninger, lagerbygninger, stalde mv.

Men det kan også værevelplacerede markanlæg i et lokalområde, hvor naboerne er medejere og har været inddraget i planlægningsprocessen, længe før høringer er på tale. Det er tilladt at gøre sig mere umage end planloven kræver som minimum, særligt den store opgave taget i betragtning. Der kan f.eks. findes inspiration i Middelfart og det projekt, der hedder »Sol over Brenderup.«

Der er stort potentiale i de borgerdrevne energifællesskaber. Først og fremmest kunne det redde og styrke den folkelige opbakning. Mindre lokalejede energianlæg rundt omkring i kommunen kunne også betyde færre eller ingen problemer med den begrænsede kapacitet i elnettet, således at samfundet og dermed os borgere ikke skal betale for dyre forstærkninger. Det kunne føre til, at den ”grønne” fællesskabsfølelse og det fælles ”grønne” ansvar ville blive styrket, hvilket kunne bane vejen for andre områder af den grønne omstilling. I sidste ende kunne det også betyde en lavere elregning for forbrugerne.

Naturligvis vil ideen om det lokale ejerskab til den vedvarende energiforsyning kræve, at man stiller krav til energifirmaerne og investorerne samtidig med, at de skal indvillige i en for dem knap så profitabel business case. Desværre ikke noget man i Syddjurs Kommune er særlige villige til at gøre - heller ikke i lokalplansplanlægningen af boligområder. Der er så stort et fokus på vækst, at man reelt set ikke tør stille krav til udviklere. For tænk, hvis de så trak sig!?!

Når man er kritisk overfor hvordan sol- og vindenergi udrulles over det ganske land, hvordan processen forløber og hvordan ingen borgere reelt inddrages, så får man som oftest at vide, at man »bare ikke vil have det i sin baghave.«

Men det handler ikke om, at man ikke vil have vedvarende energi i sin baghave, det handler om reel inddragelse, medejerskab og en berettiget bekymring for om bagsiden af medaljen er blevet belyst grundigt nok.

Med det lokale ejerskabs enorme potentiale kunne man med al sandsynlighed realisere de grønne projekter langt hurtigere end ved den kapitalistiske enegang. Men det ville kræve et stort arbejde og en massiv mentalitetsændring fra både politikere og embedsværkets side i at understøtte borgerne i at overtage ejerskabet til den vedvarende energi og planlægningen heraf.

Derfor skal der her lyde en opfordring til det nye byråd om at kigge på processen omkring solcelleplanlægningen en gang endnu. En opfordring til at turde være den foregangskommune inden for bæredygtighed på flere planer, som man taler så meget om og hvor man tør inddrage borgerne i de store beslutninger.

Det kunne være som et §17 stk 4-udvalg eller som et borgerting om klima. Begge dele er noget, der ligger i god tråd med det forudgående arbejde i Bæredygtighedsudvalget, som bl.a. ligger til grund for kommunens Klimahandlingsplan. I denne plan fremhæves lokalområdernes fællesskab og de muligheder, der ligger heri, som en vigtig brik i den grønne omstilling og det lokale ejerskab til energianlæg bringes også på bane.

Helt konkret kunne kommunen tage kontakt til borgerne og bede dem være med til at løfte opgaven. Man kunne støtte borgerne fra start til slut med at oprette energifællesskaber, med lokalplaner, med viden mv. Man kunne inddrage Distriktsrådenes kompetencer og kontakt til lokalområderne. Man kunne have fokus på den vedvarende energi i landsbyklyngerne. Der er så meget man kunne gøre, men indtil videre er det ikke den vej man har valgt at gå, desværre. Det hele ville ellers bakke op kommunens eget motto om, at ”Vi gør det sammen” og ikke mindst om den nye borgmesters forpligtelser i forhold til Klimakoalitionens opfordring til at styrke demokratiet med grønne borgerting, så borgerne kan få reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik.

Det er nødvendigt med et fokus på og en prioritering af det lokale ejerskab. Heldigvis er der i den nyligt indgåede finanslovsaftale afsat midler til at støtte lokale energifællesskaber, så der heldigvis nu er landspolitisk fokus på emnet. Nu mangler vi bare, at Syddjurs kommune træder ind i fremtiden.

Lige nu er det ikke borgerne, der står i vejen for omstillingen til vedvarende energi - det er politikere, der fra start har valgt at se os som modspillere i stedet for medspillere, som forhindringer i stedet for aktiver, som problemet i stedet for løsningen.

Borgerinvolvering kan være besværligt - til gengæld så får man oftest en meget bedre løsning, der er opbakning og ejerskab til.«



Læs også

Del artiklen