Kommentar: De skinhellige

Artiklens øverste billede

Adresseavisen Syddjurs bragte i det seneste nummer en artikel om nu tidligere borgmester Ole Bollesens nachspiel i forhold til ’efterløn’ og ret til såkaldt livsvarig egenpension, når hans eftervederlag ophører om seks måneder.

Da artiklen landede på de sociale medier, rejste der sig nærmest på sekundet en storm af forargelse.

Der var først de sædvanlige røster, der er eksperter i at blande pærer og bananer.

Det skete ud fra den sikre devise om, at hvad ligner det, at en borgmester emeritus sikres rent lønmæssigt et halvt år efter, at han har overladt nøglen til en anden.

De pågældende lod forstå, at de penge i stedet kunne bruges på ældre- eller børneområdet.

En helt igennem gennemført fejlslutning.

Det ene udelukker ikke det andet, er der blot at sige til disse meningsmagere.

De skinhellige udtrykker sig sædvanen tro, som har de svaret på selve livets gåde, ”der med kometfart stiger dem til hovedet/som perlende frisk Champagnebrus”, som CV Jørgensen så skarpt har udtrykt det i en af sine sange i en anden sammenhæng.

Så var der de røster, der mente, at borgmesteren ikke havde været pengene værd, og derfor ikke skulle have en krone at gøre godt med fra det offentlige i sin eftertid.

Det er de naturligvis velkommen til at synes, men mange vælgere mente tilsyneladende noget andet.

Bollesens parti fik som bekendt et pænt valgresultat, og er nu det største parti i Byrådet samtidig med, at Socialdemokratiet bevarede borgmesterposten, så det.

Den tredje røst - de værste - var vores dages hellige. Lad os bare kalde dem ved deres rette navn, de skinhellige og frelste. De er resistente overfor et hvilket som helst lødigt argument.

De rigtige meninger udtrykte naturligvis deres store forargelse over, at Adresseavisen kunne finde på at bringe en artikel ved højlys dag om den afgåede borgmesters nære økonomiske eftertid. Herre jemini.

De skinhellige udtrykker sig sædvanen tro, som har de svaret på selve livets gåde, ”der med kometfart stiger dem til hovedet/som perlende frisk Champagnebrus”, som CV Jørgensen så skarpt har udtrykt det i en af sine sange i en anden sammenhæng.

Adresseavisens motiv var alt andet end at føde den indre svinehund med sin egen hale.

Motivet var såmænd bare reel oplysning til læserne om de økonomiske forhold en borgmester tilbydes efter sin borgmestertid.

Hvis nogen får ondt et vist sted over det - så dem om det. Det er naturligvis yderst velfortjent, at en borgmester efter sin tid i stolen sikres økonomisk en periode herefter.

Ligeledes, at vedkommende optjener en pension, som alle andre.

Det manglede da bare.

Salige Poul Henningsen (PH) satte ord på fænomenet i visen om ’Den offentlige mening’..

”Denne offentlige mening..

Det er ikke Dem jeg mener!

Det er ham til højre for Dem, eller også ham til venstre,

som så prompte ordner stadens

forurening.

Høje hellige moralske

fine folk og samfundsstøtter,

brave borgere og venner.

som altid vasker hænder....

Tag og rend mig i den offentlige mening.«

Hermed går vi over til næste sag på dagsordenen.

Læs også

Del artiklen