Aarhus vil dumpe op mod 1 mio. kubikmeter bundfald i Hjelm Dyb

Aarhus Vand A/S har lige nu en ansøgning liggende ved Miljøstyrelsen. Dumpningen vil hæve havbunden med op til en halv meter ud for Djurslands Kyst og potentielt skade havmiljøet, mener Komiteen for Bæredygtig Kystkultur.

Artiklens øverste billede
Thorkild og Jeppe Hansen ved Kobberhage tæt ved Ebeltoft, de er hhv. initiativtager og formand til et større projekt, der arbejder for bevarelse af kysterne.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Et nyt renseanlæg i Aarhus kan få betydning for Hjelm Dyb ved Djursland. Projektet Aarhus ReWater kræver nemlig en bundudskiftning i Aarhus Havn, som resulterer i, at 930.000 kubikmeter bundfald, også kaldet sediment, skal flyttes et andet sted hen.

På vegne af Aarhus Vand A/S søger konsulentfirmaet Cowi A/S derfor lige nu Miljøstyrelsen om at få lov at dumpe den store mængde bundfald på et cirka 2,6 kvadratkilometer stort havområde ved Hjelm Dyb. Det svarer til ca. 28.000 containere fyldt til randen, og havbunden forventes hævet med op til en halv meter.

Området ligger 8-10 kilometer fra badestrandene ved Gåsehage på Øer, Elsegårde Strand, Boeslum, Dråby og Holme Strand og Ballen Strand på Samsø.

Skal sendes i høring

Inden Miljøstyrelsen kan give tilladelse til dumpningen, skal sagen sendes i en fire ugers høring hos alle relevante interessenter. Det gælder de tilgrænsende kommuner Syddjurs og Samsø, ejerne af Øen Hjelm plus en lang af andre række interessenter. Det er dog ikke sket endnu, og det er ikke inden deadline lykkedes avisen at få oplyst fra hverken Miljøstyrelsen, Cowi eller Aarhus Vand A/S, hvornår det sker.

Ifølge projektbeskrivelsen har der dog været en indledende høring af relevante myndigheder, Søfartsstyrelsen, Moesgaard Museum, Fiskeristyrelsen og Kystdirektoratet. Det fortæller interesseorganisationen Bæredygtig Kystkultur. Ingen af disse myndigheder har udtalt sig imod den valgte placering for deponering i Hjelm Dyb.

Fiskeristyrelsen har dog, på baggrund af henvendelse fra Danmarks Fiskeriforening, meddelt, at fiskerne er bekymret for påvirkning af fiskeri i området. De finder også, ifølge Bæredygtig Kystkultur, at selve processen, hvor et konsulentfirma betales for at miljøvurdere en klapning, kan være problematisk, da de får penge for at bane vej for tilladelsen.

Bekymring for miljøet

Bæredygtig Kystkultur, som lokalt hører til på Djursland, er gået til kamp for at gøre offentligheden opmærksom på planerne. De sætter spørgsmålstegn ved, om en så omfattende dumpning overhovedet bør ske i havmiljøet, og om alternative muligheder er tilstrækkeligt undersøgt? De har læst ansøgningens 427 sider, som, ifølge dem, leder frem til, at der ikke vil forekomme væsentlige negative effekter af dumpningen.

»Vi er bekymret for, om konsulentfirmaet kan have fejlvurderet forhold, som betyder, at havmiljø, biodiversitet og kysten, herunder de nærmeste badestrande og dermed turisterhvervet på en eller anden måde risikerer at blive mere berørt,« udtaler Thorkild Hansen fra organisationen.

Han anerkender dog, at der er behov for at kunne foretage dumpning af havbundssediment, men opfordrer på det kraftigste til at undersøge muligheden for deponering på land, for eksempel i et tidligere råstofudvindingsområde.

»Her vil konsekvenserne formentlig vil være mindre end ved dumpning i havet. Vi håber meget, at alle høringsberettigede vil stille krav om dette, når der bliver mulighed for at indgive et høringssvar.«

Klapning er helt normalt

Det, at man graver havbund op ét sted og dumper det et andet sted, også kaldet klapning, finder sted flere gange om året flere steder i Danmark. De sidste syv år er der i gennemsnit blevet dumpet 2,7 millioner kubikmeter på 84 områder, som er udpeget som aktive klappladser i Danmark.

Når dumpningen sker, vil miljøet, ifølge Miljøstyrelsen, blive midlertidigt påvirket, og bunddyr og planter dækkes til. Fisk vil svømme væk, mens klapningen foregår. Efter noget tid vil bunddyr indfinde sig på området igen.

Den længerevarende påvirkning af områderne har Miljøstyrelsen også undersøgt ved hjælp af undersøgelser af konkrete klappladser cirka et år efter, der senest er klappet. De har vist, at miljøpåvirkningen har været lille, og at bundfaunaen er næsten upåvirket på pladserne året efter, uanset om det er små eller store pladser.

Aarhus Rewater, som det nye rensningsanlæg kaldes, tages efter planen i drift i 2028. Anlægget skal, når det står helt færdigt i 2060, håndtere op til 600.000 menneskers udledning af spildevand.

Det skal bygges ved Marselisborg Havn i Aarhus og kommer, udover at rense spildevand, til at producere overskudsenergi og udnytte ressourcerne i spildevand i et omfang, der ifølge Aarhus Vand A/S ikke er set før.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen