Det nye byråd starter sagte ud - og dog...

En yderst blodfattig og kort dagsorden præger det første møde i det nye byråd onsdag. Måske er der mere sprængstof i et punkt på det lukkede temamøde forud for det åbne byrådsmøde.

Artiklens øverste billede
Jørgen Ivar Mikkelsen (V) begyndte allerede i 2021 at løfte de første sten til en diskussion om pejlemærkerne for kommunens økonomiske politik. Den fortsætter på byrådets første temamøde onsdag. Arkivfoto

Det er sandsynligvis ikke muligt at indlede onsdagens byrådsmøde (26. januar) med en sang grundet pandemien, men hvis det er, så her et velvalgt forslag, som ovenikøbet er en evergreen i Højskolesangbogen.

Sangen hedder ’Ud ad landevej’n dér sku’ man gå’ og stammer fra dramatikeren Kjeld Abells skuespil ’Melodien, der blev væk’, som blev skrevet ind i 1930’erne krisesamfund starten med børskrakket i 1929 på Wall Street og siden 30. januar 1933 bragte en grusom despot til magten i Tyskland samme dag Regeringen Stauning-Munch fik Venstre med på det berømte Kanslergadeforlig, som var første kapitel i Velfærdssamfundets opbygning og historie. Kanslergade, fordi landsfader Stauning boede her.

’Ud ad landevej’n dér sku’ man gå’ er selve den melodi, der bliver væk og genfundet i skuespillet. Stykket handler om flipproletaren Larsen, der mister livsmodet i 30’ernes krisesamfund, men som genfinder melodien og troen på verden.

Budskabet er, at solidaritet bør trumfe det individuelle karriereræs, og at man har pligt til at tage hånd om eget liv.

» (...) sangen kommer først, når vi arbejder for os sel´, når vi allesammen gør det for vores alles fælles vel.«

Smukkere motto kan et nyt byråd vel ikke sætte for sin indsats de næste fire år?

Ultrakort dagsorden

Den første dagsorden er ellers ikke noget at skrive hjem om. Syv punkter, herunder spørgetid, underskrifter og et lukket punkt.

Det bliver a walk in the park, med mindre da en i selskabet lige vil pisse territoriet af fra start. Det sker nok ikke.

Temamøde inden da

Inden byrådsmødet mødes de 27 politikere sædvanen tro til et temamøde, hvor debuterende borgmester Michael Stegger Jensen (S) får lejlighed til at orientere om sin første tid i stolen og highlighte en række diskussioner og informationer fra de møder, han allerede har deltaget i med borgmesterkolleger m.fl.

Et punkt på temamødet er der en pæn luns kød på. Det har den ellers tilforladelige og anonyme overskrift »Introduktion til kommunens økonomi.«

Men læser man videre, handler det om Syddjurs Kommunes økonomiske politik og særligt de seks pejlemærker, som hidtil har været kernen i den økonomiske politik.

Kommunaldirektør Rasmus Møller og den øvrige direktion vil allerede nu syreteste, hvor det nye byråd stiller sig i forhold til en revision af den samlede økonomiske politik.

Her er der klart basis for de første politiske holmgange.

2-3 af pejlemærkerne er blot skoleridt for økonomiske nørder og feinschmeckere, mens de øvrige 2-3 stykker rummer sprængstof til politiske diskussioner.

Solid og voksende kasse

Et af de seks pejlemærker handler om kassebeholdningen: Heri står der:

Målet for kassebeholdningen er, at den udgør 7 pct. af bruttoindtægterne (omsætningen), 200 mio. koner.

Der er 2 måder at opgøre likviditet på.

Den ene metode er dag til dag likviditeten, som er den på dagen likvide kasse fratrukket eventuelle kassekreditter og byggelån.

Den anden metode er kassekreditreglen, som er den Syddjurs politikerne får stukket i hånden en gang om måneden.

Efter denne metode opgøres likviditet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Gennemsnittet beregnes på baggrund af de daglige saldi af likvide aktiver (inkl. obligationsbeholdninger), derfra trækkes gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi for kassekreditter og byggelån.

Ifølge lånebekendtgørelsen for kommunerne må likviditeten opgjort efter kassekreditreglen ikke være negativ.

Syddjurs Kommune havde en kasse på 280,9 mio. kr.. En stigning på 125,6 mio. kr. set i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Kassen forventes at komme over 300 mio. kr. i løbet af 2022.

Skal vi også ud i fremtiden være en attraktiv kommune, skal anlægsniveauet øges med i omegnen af 50 mio. kroner

Jørgen Ivar Mikkelsen (V) under budgetdebatten i 2021

Skat - skat ikke

Skatten delte jævnligt vandene i det gamle byråd.

Den er også et pejlemærke i den økonomiske politik.

Om den står der kort og godt:

Ingen skattestigninger

Kommuneskatten har ligget på 25,9 procent i en årrække trods ihærdige borgerlige forsøg på at få den nedbragt.

Det må forventes, at Venstre og Konservative støttet af Nye Borgerlige vil gøre endnu et forsøg i denne byrådsperiode.

Nøglespilleren for, at de 13 mandater kan få held med deres forehavende, hedder Radikale Venstres Heine Skovbak Iversen. Hans radikale forgænger, Jan Kjær Madsen, var med på at sænke skatten, men afløseren har intet sagt om temaet under valgkampen, så det er meget åbent.

Anlæg - bosætning

Syddjurs Kommune har investeret mange penge i anlæg (nye børnehaver, plejecentre, renovering af skoler etc.) i en årrække. Tempoet blev pillet lidt ud i 2020 grundet, at kassebeholdningen var tæt på at kysse asfalten, men indeværende og de kommende års budgetter har mange anlægsinvesteringer i støbeskeen.

I den økonomiske politik står der om anlæg:

Mål for anlægsniveauets størrelse: Ca. 2,7-3,3 pct. af bruttoindtægterne (omsætningen) = 80-100 mio. kr.

I det tidligere byråd rejste Venstres Jørgen Ivar Mikkelsen spørgsmålet, om investeringsniveauet ud fra den betragtning, at lige nu går mange af kronerne til bare at holde trit med befolkningstilvæksten - f.eks. i Hornslet - der fordrer investeringer i ny skole, to børnehaver, kulturhus m.m.

Jørgen Ivar Mikkelsens pointe er, at politikerne bliver nødt til at være mere ambitiøse end der står i den økonomiske politik.

»Skal vi også ud i fremtiden være en attraktiv kommune, skal anlægsniveauet øges med i omegnen af 50 mio. kroner,« sagde han tilbage i 2021 under budgetforhandlingerne.

Det vil får konsekvenser for andre dele af Syddjurs økonomien og stillede yderligere krav til effektiviseringer på driften.

»Det vil stille øgede krav til styring af driften, så det råderum, vi måtte have, ikke fremadrettet skal bruges til at lukke huller opstået på grund af styringssvigt,« lød det fra Jørgen Ivar Mikkelsen sidste år.

Kommunaldirektør Rasmus Møller og hans direktion har åbnet sluserne til den første større politiske diskussion - i første omgang for lukkede porte.



Læs også

Del artiklen