Socialdemokratiet: Ny formand skal genskabe optimismen

Peter Ravn, 55, lærer på Ebeltoft Skole, tager over som formand for Socialdemokratiet Ebeltoft og omegn efter et turbulent 2021 med både formandsskifte og gevaldig skuffelse ved kommunalvalget.

Artiklens øverste billede
Peter Ravn, ny formand for for Socialdemokratiet Ebeltoft og omegn. Foto: Socialdemokratiet

For Socialdemokratiet Ebeltoft og omegn var 2021 et Annus Horribilis. Et forfærdeligt år, som end ikke kommunalvalgets slutfacit med Michael Stegger Jensen i borgmesterstolen kunne ændre ret meget på.

Det nedadvendte mundviges historie er vel efterhånden velkendt.

Socialdemokraterne i Ebeltoft måtte kort tid inden valget sige farvel til Christian Haubuf både som formand og byrådsmedlem grundet beskyldningerne om sexchikane på hans tidligere arbejdsplads.

Det tvang også Haubuf til at melde hus forbi ved kommunalvalget i november, selvom han ikke kunne pilles af stemmesedlen og flere støtter alligevel førte valgkamp for ham enkelte steder i gammel Ebeltoft Kommune.

Det var ikke med til at fremme korpsånden hos socialdemokraterne i den østlige del af kommunen. Værre blev det, da det ikke lykkedes at få Linda Brask valgt til byrådet.

Det gav grobund for efterrationaliseringer. Ikke mindst et vredt læserbrev fra samme Linda Brask som fortalte Christian Haubuf råt for usødet, at hun ikke var imponeret over hans gøren og laden - eller mangel på samme - under valgkampen. Ikke mindst faldt det hende for brystet, at Haubuf havde undladt at anbefale en stemme på hende for at sikre et socialdemokratisk mandat i det nye byråd med adresse i Ebeltoft.

»Hvis vi skal være lidt lokale, så fik vi heldigvis vores medlem Anita (Søholm, red.) på Mols ind med et flot personligt stemmetal, og stort tillykke til hende.
Sådan gik det desværre ikke her i Ebeltoft, det er helt sikkert noget vi i tiden frem til næste valg skal have styr på, så også kommunens største by får mindst en, helst to, valgt ind, det må være vores helt store ambition,« lød det fra Rene Sørensen, konstitueret formand efter Haubuf, da han forleden aflagde beretning på østafdelingens generalforsamling.


Kjeld Pedersen, rundede de 80 i 2021, men lysten til at arbejde i det socialdemokratiske bagland er fortsat intakt hos den engagerede veteran. Foto: Socialdemokratiet

Tak Christian!

Rene Sørensen omtalte naturligvis også ’Christian Haubuf sagen’. Det gjorde han på følgende vis:

»Det sker jo somme tider her i livet, at der pludseligt sker noget, som Ingen havde set komme, at fortiden stikker sit grimme fjæs frem. Det ramte vores lille forening i slutfasen af valgkampen ekstra hårdt, og vores tidligere så afholdte formand gennem mange år i særdeleshed.

Det betød, at han måtte sige farvel til både en byrådspost og chancen for endnu en omgang som kandidat, samt at han efter eget ønske måtte trække sig fra formandsposten i vores forening.

Jeg vil ikke her stå og sige, at hele situationen og forløbet er gået som det burde. Bestemt ikke, der er blevet begået en hel del fejl i kommunikationen hele vejen rundt.

Det ændrer dog ikke på, at Christian som et meget engageret menneske har været en stor drivkraft her i Ebeltoft, og det vil jeg storsindet sige ham tak for.«

Tak og exit Christian Haubuf.

Ny formand

Til at sikre morgendagen omsider bliver bedre end gårsdagen for Socialdemokratiet Ebeltoft og omegn valgte de fremmødte Peter Ravn, lærer på Ebeltoft Skole, som ny formand.

Peter Ravn (årgang 1966) har hentet solid erfaring til sin nye gerning fra sit virke som tillidsrepræsentant for sine lærerkolleger. Han startede som lærer på Skelhøjskolen i 2000 og fulgte med, da skolerne i Ebeltoft blev samlet til en enhed.

Han får til opgave at sikre, at en kontroversiel beslutning truffet på generalforsamlingen bliver sat i værk. Nemlig et forslag om nedsættelse af et arbejdsudvalg til at samarbejde med sammenlægning mellem de to socialdemokratiske foreninger i Syddjurs, Socialdemokratiet Ebeltoft og omegn og Socialdemokratiet Syddjurs Vest.

De sidste kan næsten ikke vente på, at det sker, mens holdningen i øst er mere forbeholden.

»Der nedsættes et udvalg med medlemmer fra de to partiforeninger med henblik på at finde et fælles grundlag for en samling imellem de to foreninger i Syddjurs Kommune. Dette udvalg bør bestå af to medlemmer fra hver partiforening samt formand og næstformand for fællesledelsen. Udvalgets opgave er at finde en model for en samling af de to partiforeninger til glæde for vores medlemmer i de to partiforeninger. Udvalget skal være ligeligt repræsenteret af samme antal medlemmer fra de to partiforeninger.«

Forslaget blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.

Noget lignende har været forsøgt tidligere uden held.

Rene Sørensen tog en kort tur rundt om den varme grød:

»Det er ingen hemmelighed, at jeg har stået for, at vi skal blive, som vi er, og at den lokale kultur er vigtig, men det kræver meget tid som en gang imellem kan virke lidt meningsløs. Det er heller ingen hemmelighed, at det i en moderne verden er svært at få indpasset mødedage i en stram kalender, især når en hel del er gentagelser.«

Spændende bliver det, om de i Ebeltoft fortsat vil være dem selv?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.