To centerledere: SyddjursModellen fungerer fint og efter hensigten

Per Kragh og Lene Munk Graversen, centerledere i henholdsvis Rønde og Mørke Idrætscenter, er enige om, at SyddjursModellen, der fordeler de kommunale tilskud til de ti selvejende haller, stiller idrætshallerne lige og belønner hallerne efter aktivitetsniveauet.

Artiklens øverste billede
Per Kragh, centerleder i Rønde Idrætscenter, synes, at SyddjursModellen fungerer efter hensigten som tilskudsmodel til de selvejende idrætshaller. Foto: Lars Norman Thomsen

SyddjursModellen danner grundlag for tildeling af tilskud til kommunens selvejende idrætshaller. Dem er der ti af i Syddjurs Kommune.

Kun Kolind+ er en kommunal hal, mens Thorsager Hallen hører under det kommunale Thorsager Børnehus.

Covid-19 har selvfølgelig i både 2020 og 2021 påvirket aktivitetsniveauet i idrætshallerne, og det har meget naturligt haft stor politisk opmærksomhed.

I 2020 var foreningslivet lukket ned i perioder. Politikkerne behandlede derfor spørgsmålet om opkrævning af gebyr for den periode hallerne var lukket ned.

Byrådet besluttede på byrådsmødet 16. september 2020, at »gebyret for haller og andre lokaler som princip fastholdes, hvis det har været muligt at benytte hallen på et eller andet tidspunkt i den periode gebyret opkræves for.«.

Fordi der ikke var lukket ned i et helt kvartal på noget tidspunkt i 2020, blev gebyrerne opkrævet efter normale regler.

Anderledes i 2021

Modsat var det i 2021, hvor foreningslivet var lukket ned i hele første kvartal, samt det meste af 2. kvartal, så foreningerne ikke skulle betale fuldt gebyr.

»Derfor har vi anvendt timetallene fra 2019 til at beregne tilskuddene. Det skyldes, at 2019 var det sidste ’normale’ år inden Covid-19, og denne fremgangsmåde blev aftalt med Halsamvirket,« fortæller man hos Syddjurs Kommune.

Halsamvirket er det forum, hvor repræsentanter fra idrætshallerne, som oftest centerleder og bestyrelsesformand/bestyrelsesmedlem, mødes med repræsentanter fra Syddjurs Kommune.

De manglende gebyrindtægter i 2021 blev således dækket af Syddjurs Kommune, så hallerne blev holdt skadesløse (se opgørelse).

Sådan fungerer modellen

Syddjurs Modellen har som grundidé, at samtlige selvejende idrætshaller skal have de samme muligheder og forudsætninger at fungere på.

Modellen indeholder dels faste tilskud, i form af:

  • Arealtilskud (kr/m² for godkendte lokaler)
  • Skole grundtilskud (kr/hal til skolebrug)
  • Omklædningstilskud (fast beløb hvis hallen stiller omklædning til rådighed for fodboldklubber)

Dels variable tilskud i form af:

  • Skoletimer (kr/time - kan variere fra år til år)
  • Aktivitetstimer (kr/time)
  • Gebyr (kr/time)

Modellen er et barn af kommunesammenlægningen i 2007 og blev født i kølvandet på denne. Ved kommunesammenlægningen var hovedparten af hallerne endnu kommunale, men driften var forskellig i de fire sammenlægningskommuner.

Lige nu er det sådan, at Molshallen får et fast årligt tilskud på 1.180.000 kr., indtil projekt Mols i Udvikling er afsluttet og det nye center, Molsværket, der forbinder Mols Hallen med Molsskolen i Knebel, står der.

Ebeltoft Idrætscenter får et forhøjet tilskud, som dog er under aftrapning.

Da SyddjursModellen blev revideret i 2018 blev der her besluttet at yde et ekstra tilskud til Ebeltoft Idrætscenter på 15 procent af det udregnede tilskud for at undgå stort fald i tilskud (kaldet EBIC-faktoren).

Det blev også besluttet, at EBIC-faktoren skulle udfases over fem år startende i 2019 med 3 procent pr. år, så den i 2019 var 12 procent, 2020 9 procent, 2021 6 procent og 2022 3 procent for så at være på niveau - gå i nul - i 2023.

Brugen af Conventus

Hovedparten af de selvejende idrætshaller fungerer som selvstændige driftsorganisationer med egen bestyrelse og uafhængigt af foreningen i den pågældende by. Hornslet Hallen fungerer uafhængigt af Hornslet IF og de øvrige foreninger i byen, det samme med Mørke Idrætscenter osv.

Enkelte kører fortsat efter en model, hvor det er idrætsforeningen som er driftsansvarlig. Det gælder for eksempel Midtdjurshallen, hvor IF Midtdjurs Hovedafdeling selv står for driften.

Samspillet mellem foreningerne og hallerne er uanset organisationsmodel naturligvis tæt.

De timer, som eksempelvis en fodbold-, håndbold- eller badmintonafdeling forbruger af haltimer føres der regnskab med i systemet Conventus.

SyddjursModellen fungerer, fordi den har som udgangspunkt, at den ligestiller hallerne

Lene Munk Graversen, Mørke Idrætscenter

Bookingerne lægges i Conventus, enten af foreningen selv, eller af halinspektøren – det kan variere fra hal til hal, ifølge Syddjurs Kommune og de centerledere, som Adresseavisen har talt med.

Hvert kvartal trækker kommunen statistik over bookinger og opkræver herefter foreningerne gebyr for bookede timer.

Det kommunale tilskud til de selvejende haller udbetales som et aconto-beløb ud fra hallernes bedste bud på antal aktivitetstimer ved årets start, hvorefter der efterreguleres op eller ned, når kommunen kender det endelige aktivitetstimetal, når året er slut.

Ikke et nulsumsspil

Der er røster, som fejlagtigt tror, at hallernes samlede økonomi ikke er et såkaldt nulsumsspil.

Adresseavisen har spurgt hos Syddjurs Kommune, og her bekræfter man, at der er tale om et nulsumsspil.

»Der er tale om nulsumsspil på alt andet end gebyrerne. Kommunen afsætter hvert år et budget vedrørende tilskud til de selvejende haller. Budgettet fordeles fuldt ud fra modellen. Derudover fordeles gebyret fra foreningerne til hallerne, så de får gebyrindtægten for de timer der er afholdt,« lyder det i svaret fra Syddjurs Kommune.

Kan man snyde?

Adresseavisen har ligeledes bedt Syddjurs Kommune om at forholde sig til, om det ikke er muligt at ’snyde på vægten’, når det handler om at indberette antallet af forbrugte timer hos den enkelte hal?

Til det svarer Syddjurs Kommune afvisende:

»Bookingerne i Conventus danner grundlag for gebyropkrævningen. Foreningerne (Mørke IF eller TRIF f.eks., red.) modtager hvert kvartal en faktura, hvor det fremgår, hvor mange timer de er blevet opkrævet for.

Hvis foreningerne bliver opkrævet for et for højt antal forbrugte timer, vil det medføre, at foreningerne (f.eks. en fodboldafdeling, red.) skal betale et højere gebyr.

Hvis foreningerne har opgivet et for lavt antal forbrugte timer, vil det medføre, at hallerne mister indtægter. Denne mekanisme modvirker, at der bliver snydt med antallet af forbrugte timer.«

Tilfredshed i Mørke og Rønde

Centerlederne Lene Munk Graversen i Mørke Idrætscenter og Per Kragh i Rønde Idrætscenter er begge enige om, at SyddjursModellen fungerer efter sin hensigt.

»SyddjursModellen fungerer, fordi den har som udgangspunkt, at den ligestiller hallerne,« siger Lene Munk Graversen, der 1. april havde været centerleder i Mørke Idrætscenter i 11 år.

»Så er der nogle specielle forhold, der gør sig gældende i Ebeltoft og på Mols, og det er fair, at de to haller i en overgangsfase er blevet kompenseret, men det hører jo også snart op, og så er betingelserne de samme, som hos vi andre,« siger hun.

Lene Munk Graversen bestyrer selv indberetningerne i Conventus i Mørke Idrætscenter, og det har hun det bedst med.

»Det er egentlig meget enkelt og handler om disciplin og løbende få foretaget de justeringer, som evt. måtte være. Før en indesæson begynder i Mørke, modtager jeg et regneark fra Mørke IF med ønsker til haltider fra de forskellige afdelinger, og så er meget af arbejdet gjort, når de tider er lagt ind i Conventus.«

»Jeg har en klar aftale med Mørke IF om, at det regneark, jeg modtager, er gældende for sæsonen, og det ikke er mit problem, hvis for eksempel håndbold ikke udnytter en træningstime en aften, fordi de er ude at spille kampe. De betaler alligevel gebyr, og det er også, hvad vi har aftalt i Halsamvirke. Booker man for en sæson, så booker man. Det er den tillid, som skal være.«

Lene Munk Graversen nævner, at der selvfølgelig vil være grænsetilfælde, hvor en anden forening, som efterspørger haltid, kan komme i spil, fordi en anden forening, der bookede timer for en sæson, bookede for meget.

»Men det er yderst sjældent, men vi forsøger selvfølgelig at hjælpe hinanden,« understreger hun.

Rettidig omhu vigtigt

Centerleder Per Kragh i Rønde Idrætscenter, hvor aktivitetsniveauet er en del højere end i Mørke, fordi befolkningsunderlaget er større og tilmeld også antallet af foreninger, som efterspørger haltid, er enig med sin kollega i Mørke, at SyddjursModellen fungerer efter hensigten.

»Det er jo helt op til os selv som centerledere at styre butikken, så eksempelvis det forventede forbrug af haltimer, som vi melder ind til kommunen før et nyt budgetår og som vi får aconto tilskud ud fra ved starten af året og midtvejs, ikke afviger påfaldende fra det endelige timeforbrug, når det bliver gjort op ved årets udgang,« siger Per Kragh.

Han kalder det rettidig omhu fra centerlederens side hele tiden at holde sig ajour.

»Det er egentlig meget enkelt at styre, men det er klart, at har man ikke overblikket, kan det koste, når den endelige regulering laves i 1. kvartal i det nye år. Hvis der er store afvigelser mellem det timeantal du meldte ind ved starten af året, og så det faktiske, koster det, og du kommer til at betale penge tilbage. Det kan gøre ondt.«

I både Mørke og Rønde Idrætscenter og i de andre haller, er man meget afhængige af at have et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, og derfor følger både Lene Munk Graversen og Per Kragh også levende med i, hvor godt det går i fodbold, håndbold, badminton og de andre idrætsgrene.

Jo bedre det går og jo flere medlemmer smitter selvfølgelig af på efterspørgslen efter haltid, og det har selvsagt en positiv effekt på hallernes økonomi.

»SyddjursModellen er lavet sådan, at jo mere du yder og har af aktiviteter, jo mere økonomi er der til din hal. Det synes jeg personligt er den rigtige tankegang.«

Lene Munk Graversen og Per Krag er også enige i, at SyddjursModellen ikke levner mulighed for, at nogle haller snyder på vægten, så det går ud over andre.

»Det er umuligt, som systemet er indrettet,« siger Lene Munk Graversen.

»Som vi har organiseret os i Rønde og mange af de øvrige steder, kører vi adskilt fra foreningerne, fordi vores opgave udelukkende er at sikre driften af Rønde Idrætscenter. TRIF og de øvrige foreninger har ansvaret for deres egen drift, og denne adskillelse af tingene, anser jeg for at være meget vigtig,« siger Per Kragh.



Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.